Slut-erklæringen fra G20 topmødet i Seoul omtaler handel, udvikling, investeringer, klima og herunder at reducere subsider til CO2 belastende energikilder.

Fra en teknisk vinkel er det mest interessante fra Seoul, at der i sektion 13 tales om at udfase subsidier på CO2 belastende energi: (”rationalise and phase-out over the medium term inefficient fossil fuel subsidies; mitigate excessive fossil fuel price volatility”).

Beregninger fra FN viser, at subsidierne udgør cirka $300 milliarder dollars om året (ca. 0.7% af verdens samlede bruttonationalprodukt). Det fremgår af FN rapporten "Reforming Energy Subsidies".

Den underskrevne slut-erklæringen ("Seoul Development Consensus for Shared Growth) indeholder en række emner af stor betydning for verdens fattige udviklingslande. 

Fire centrale punkter i erklæringen

En gennemlæsning af sluterklæringen viser, at udviklingslandene har fået noget ud af G20 mødet – hvor udviklingslandene har de fleste pladser til forskel fra de riges G8 klub. G20 består af 19 lande samt EU, som tilsammen repræsenterer 90 % af verdens bruttonationalprodukt (BNP) og 2/3 af verdens befolkning.

Her følger kort en omtale af fire punkter fra erklæringen:

1. Det kommende klimamøde COP 16 sidst i november i Mexico får disse ord med på vejen “We will spare no effort to reach a balanced and successful outcome in Cancun.”

Interessant ift. klima dagsordenen er referencen til den briefing, som Etiopiens statsminister Meles Zenawi gav i Seoul om den nylige rapport til FN’s generalsekretær, som han har stået i spidsen for sammen med Norges statsminister Jens Stoltenberg. Der er mange ideer til at skaffe penge til globalt klima og bekæmpelse af fattigdom i rapporten, som hedder: ”High-Level Advisory Group on Climate Change Financing”. Efter min opfattelse må håbet nu knyttes til, at Frankrig kan flytte denne dagsorden på det næste G20 møde, som Frankrig i 2011 skal være vært for.

2. De 20 underskrivere i Seoul vil arbejde for at genoplive forhandlingerne om verdenshandelen - den såkaldte Doha runde", som blev indledt for snart 10 år siden med navnet ”udviklingsrunden”. Som der står i erklæringen: ”We are also committed to resisting all forms of protectionist measures.”

Det er dog svært at have fidus til dette udsagn. Disse forhandlinger er gået endnu langsommere end klima forhandlingerne, og alt tyder på, at USA og EU fortsat ønsker at opretholde deres store landbrugsstøtte til stor skade for bønderne i udviklingslandene.

3. En modernisering af IMF (valutafonden) med henblik på at styrke valutafondens legitimitet og effektivitet omkring finansielle spørgsmål. Udviklingslandene skal have store indflydelse, hvilket konkret må betyde, at de kommer til at overtage nogle af Europa pladser i bestyrelsen.
 
4. Seoul erklæringen nævner nødvendigheden for at udvikle verdens mest fattige lande, og herunder at nå de af FN opstillede 2015 mål for bl.a. sundhed, uddannelse. Som ingeniør bemærker man, at Seoul fremhæver behovet for øgede investeringer i infrastruktur.

Forsøg på en konklusion på G20 mødet

Flere analyser havde nærmest afskrevet G20 før dette møde i Sydkorea. Det lykkedes trods alt at få nævnt nogle fornuftige punkter, som taler til de fattige udviklingslandenes fordel.

Og sidst men ikke mindst: Det meste omtalte punkt fra G20 mødet blev spørgsmålet om valutakurser. I følge cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, har enigheden i Seoul afværget en altødelæggende handelskrig. Dermed refererer han til, at statsledere på G20 mødet her fredag har underskrevet en sluterklæring i Sydkorea, hvor Kina, USA og de andre lande vil arbejde for et valutaniveau, der afspejler de reelle markedsforhold.

PS: Deltagere i G20 gruppen: Sydafrika, Canada, Mexico, United States, Argentina, Brasilien, Kina, Japan, Sydkorea, Indien, Indonesien, Saudi Arabien, Rusland, Tyrkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Australien og EU.