Risø DTU vil lave flydende 20 MW havvindmøller
12 internationale partnere skal over de næste fire år undersøge muligheden for at producere flydende havvindmøller til dybt vand med kapaciteter på 20 MW.
DeepWind vil lave et nyt havmøllekoncept, der bygger på en vindmølle med vertikal akse, ny vingeteknologi, effektomsætning og kontrolsystem og en roterende og flydende offshore-konstruktion. Illustration: Risø DTU
Læs også
-
Flydende trekantsfundament sparker prisen på havmøller i bund
-
Verdens første flydende vindmølle bliver lænket fast til havbunden
Læs mere om
Dokumentation
Et helt nyt havvindmøllekoncept skal sørge for højeffektive møller på 20 MW, der kan flyde på dybt vand, uden at det bliver helt uoverkommeligt at betale.
Det er Risø DTU og 11 internationale partnere, som over de næste fire år skal udvikle de flydende havvindmøller i konsoriet DeepWind med støtte på tre millioner euro fra EU’s 7. rammeprogram.
»Vores mål er at udvikle mere omkostningseffektive MW offshore-vindmøller ved at udnytte dedikeret teknologi frem for at bygge videre på eksisterende koncepter, der er baseret på at onshore-teknologien overføres til offshore,« siger DeepWinds projektleder Uwe Schmidt Paulsen fra Risø DTU i en pressemeddelelse.
»Offshore-vindkraft i dag er dobbelt så dyrt som onshore-teknologier. Det betyder, at der er masser af plads til forbedringer,« siger han.
På grund af de dyrere offshore-teknologier vil Risø DTU derfor spare på den ekstra fordyrende logistik og prisen på materialer på de møller, der skal stå på steder, hvor havdybden er mere end 30-60 meter. Ved at få mulighed for at placere havvindmøllerne på disse dybder kan der været meget vind at hente i nærheden af de større byer i Europa, Asien og Nordamerika, lyder det fra Risø DTU.
Mere økonomisk end andre havvindmøller
Partnerne vil bygge en vindmølle med en vertikal akse, en helt ny vingeteknologi, effektomsætning og kontrolsystem, såvel som en roterende og flydende offshore-konstruktion. Aksen er valgt, fordi den er forholdsvis enkelt til MW-møller, som dog kræver en meget lang aksel.
Der kan også opstå udfordringer med den direkte drevne MW-generation, som har elektronisk kontrolsystem dybt under vandlinjen og eltransmissions-ledninger i bunden af akslen.
Men lykkes det, kan omkostningerne muligvis sparkes i bund og stå mål med konkurrencen fra andre typer havvindmøller, forklarer Uwe Schmidt Paulsen.
»Vi har brug for eksplicit forskning på en lang række områder, både hvad angår teknologier og materialer. For eksempel forventer vi forskning i systemets dynamik, af de pultruderede vinger med velegnede materialeegenskaber, af generatorer og – omformere på dybt vand, af kontrol- og sikkerhedssystemer, belastning fra bølge- og strømforhold på den roterende og flydende aksel, og også detaljeret viden om fortøjningssystemet og om at balancere drivmomentet,« siger han om de mange opgaver, der venter forude.
I første omgang vil DeepWind bygge en mindre mølle, der skal stå ud for Risø DTU i Roskilde Fjord. Her kan forskerne køre simuleringer og kigge nærmere på konstruktionerne. Herefter er planen at bevæge sig op til en mølle med en kapacitet på 5 MW og gerne til sidst til en 20 MW mølle.
Masser af flydende møller på vej
Også Vestas er i gang med at se på flydende havvindmøller til dybt vand. I 2009 teamede virksomheden op med det norske forskningsinstitut Nowitech.
Olieselskabet StatoilHydro indviede ligeledes i 2009 verdens første flydende havvindmølle fra Siemens med en kapacitet på 2,3 MW ved den norske kyst. Også her var det norske Nowitech, der leverede ekspertisen.
Svenske Hexicon har seneste gjort sig bemærket med konceptet til en sekskantet flydende platform med plads til seks-syv vindmøller og et bølgekraftanlæg.






