De fleste forstiller sig nok, at udvikling er noget, der foregår - og altid har foregået - som en nogenlunde konstant fremadskridende ting siden, vi var stenalderfolk.
Der var en gang vi spiste grød og var bønder - så blev Danmark langsomt et industrisamfund - og i dag er Danmark - og verden for den sags skyld, et informations og videnssamfund.
Virkeligheden er langt mere kompleks.
Når jeg går her ude i vores gamle hangar og smeder raketter så er det i høj grad produktet af en dyb frustration.
Jeg er født i 1971. Som barn opdagede jeg, at der fandtes måneraketter, og at de bestod af flere rakettrin. Det gik så op for mig, at mennesker ikke var på Månen mere, - men at det hele var holdt op, og der åbenbart var pause.
Så jeg begyndte at vente på, at pausen skulle slutte.
I 1981 så jeg med min far opsendelsen af rumfærgen STS-1 Columbia; dens første flyvning. Jeg var selvsagt overbevist om, at pausen nu var forbi. Jeg var i triumf ! Det var da klart, at en rumfærge fra 81´ måtte kunne meget mere end en måneraket fra 65´ Nu skulle vi endelig tilbage til Månen og til Mars; man tager jo bare færgen! Det ville blive billigt og sikkert. NASA lovede at sandsynlighden for en fatal ulykke var 1:300.000. Den ligende jo også en DC-9 foran og landede ordentligt på hjul.
Ha !
Rumfærgen kunne naturligvis intet ud over LEO, men jeg drømte jo ikke om, at det kunne stå så galt til mange år efter månelandingerne. Ti år! Altså lige så meget udvikling oven i som fra 1960 til 1970. Den måtte da i det mindste kunne nå Mars ?
Ha ha ha !
USA´s Apollo program er uden sidestykke i historien. I løbet af under ti år udviklede man et komplet rumtransportsystem, som får alt, vi har i dag, til at ligne nytårsraketter. Et par år efter, at det stod færdigt, skrottede man det igen.
For ligesom at sætte nogle tal på det - for at få en skala på, hvad man var i stand til omkring 1970 - kan vi kikke en gang på
Saturn V.
Foto: NASA, Sidste Saturn V med Skylab - aldrig overgået.
Saturn V raketten var optimeret til at sende sit tredie trin S-IVB i kredskøb om jorden. Dér kunne S-IVB genstarte og sende det mange ton tunge kommandomodul, servicemodul og månelandningsmodul på en bane mod månen.
http://www.youtube.com/watch?v=XKtH0uzg8wU
Apollo 8, første bemandede tur til månen.
Det var den helt primære mission. Det lykkedes alle de gange, det blev forsøgt - selvom een mission måtte opgives pga. en fejl i servicemodulet. Saturn raketten havde også sine motorstop og andre fejl - men systemet var simpelt hen så redundant og så overdimensioneret, at man stort set uden undtagelse alligevel kunne nå sine missionsmål. Ved een lejlighed haltede man i orbit på tre ud af fem motorer.
Ved en anden, Apollo 12, sendte man en Saturn V op i tordenvejr. Raketten lettede og den ioniserede flamme blev til en leder til jord (eller rettere udgjorde "jord"). Saturn-stakken modtog derpå et lyn, som lukkede al elektronik ned i 1.5 sek... hvorefter det hele vågnede op igen og missionen fortsatte. Apollo 12 landede på Månen tre dage efter; få meter fra den ønskede position. Astronauterne kunne spadsere hen og se på den gamle Surveyer 3 sonde, som stod tæt på landingspunktet.
Hvis man bruger Saturn V som en LEO ELV - altså som en raket til opsendelse af nyttelast til jordkredsløb så kan man nøjes med boosteren - S-1C og andet trin SII. I denne konfiguration kan Saturn V sende en ti meter i diameter nyttelast på over 90 ton til LEO. Det blev aldrig gjort. Skylab på 6.6 meter er rekorden.
Det er tre gange nyttelasten for Rumfærgen og tæt på tre gange diameteren som en rumfærge kan klare.
Nå ja, hver af S-1C boosterens fem F1-motorer yder mere end rumfærgens tre hovedmotorer tilsammen !
Byggede man rumstationer på den basis, så det anderledes ud end ISS idag.
ISS er i sin nuværende form et ganske fantastisk projekt. Selvom mange af ing.dk læsere sikkert ved meget om ISS, kan jeg betro jer, at ISS lever i "dyb hemmelighed" i den almindelige befolkning. Det er faktisk lidt synd.
Et faktum om ISS er, at stationen opleves som en række tunneller. Når et 4 meters modul er udrustet med alle de mange ting de pakker i dem, efterlader det et rør på et par meters diameter.
ISS har omsider fået et pragtfuldt vinduemodul, hvor planeten kan betragtes fra rummet i al sin skønhed. Folk griner af mig, når jeg foreslår at topmøder mellem Kina, USA og Rusland burde holdes i Cupola - men i en 50er science fiction ville det være naturligt. Hvor ellers kan man få verdens mest magtfulde mænds øjne op for den smukke klode, deres befolkninger mishandler ?
Den eneste gang, Saturn V´s rumstationskapasitet blev udnyttet bare delvist, var med Skylab. NASA stod med tre ubrugte Saturn V raketter og havde ikke de operationelle midler til at lave de tre månemissioner, de ledige raketter var bygget til. Istedet fik man den lyse ide at ombygge eet af de overskydende S-IVB rakettrin til en rumstation. Man skar J2 motoren af, og indrettede verdens største rumlaboratorium i det, der oprindeligt var rakettrinnets tank for flydende hydrogen. LOX tanken fulgte med i rummet, men blev ikke brugt. Astronauterne brugte den til affald. Med 6.6 meter i diameter og 283 m3 volume slår Skylab´s rumlighed og dimensioner alt, hvad ISS har at byde på. Beklager - men det er fakta. CSM kommandomodulerne kunne opsendes delvist optanket med den meget mindre Saturn 1B, og det blev så ankomst fartøjet til Skylab. 
Foto: MSFC. Et kik ind i vraget af en 1:1 mockup af Skylabs wet workshop - fundet in Huntsville, Alabama.
Vi ved i virkeligheden meget lidt om, hvordan Saturn V raketterne blev bygget. De lever i dag kun som nogle fragmentariske blueprints og mængder af fotos og støvede arkivfilm. Den virkelige viden ligger hos de mennsker, der byggede dem med deres hænder og hjerner - og de mennesker er efterhånden væk. 
Foto: Grumman. Et lille udsnit af Apolloprogrammets hær af 400.000 ingeniører og teknikere.
Skulle man genskabe Saturn V i dag, ville det derfor være en fuldkommen ommer. Man ville ikke kunne drage ret meget direkte brug af den ufattelige mængde viden og knowhow, som blev indhøstet til en meget stor pris i US dollars. Film og tegninger siger ikke ret meget - skal man drage nytte af viden skal den være kontinuerligt overført fra generation til generation - den lange pause gør, at den indhøstede viden er gået tabt.
NASA skulle for nogen tid side lave en droptest af deres Orion kapsel. Den er lidt større end Apollo CM, men ligner ellers til forveksling.
Den ramte ørkensandet med et hult drøn. Folk muntrede sig også her på ing.dk over at NASA i 2009 ikke kunne finde ud af noget, de gjorde hundreder af gange i 1960érne.
Man skal forstå, at det NASA, der bragte os til Månen, ikke findes mere - Orion er derfor en komplet ommer - for vi har ikke den viden, de gamle Apollokrigere opnåede.
Om kort tid letter den sidste rumfærge. Det betyder at USA bliver 100 % afhængig af russisk rumtransport i forhold til ISS. Det er en fuldkommen paradoksal situation for en nation, der uden at grine kalder sig selv førende.
Russerne kører stadig på den 1954-teknologi, der findes i deres frygtelige R7 raket. Det er teknik med 50 år på bagen, der skal holde forbindelsen til ISS.
Når Russerne kan det, er det fordi, de aldrig helt har brændt deres skibe. Nye generationer af teknikere har lært den gamle R7 raket at kende, mens de gamle stadig var der og kunne fortælle, hvordan man svejser brændstoftanke og støber pumpe impellere.
Resultatet er, at R7 idag er verdens mest pålidelige metode til opsendelse af nyttelast til LEO.
Det samme kunne sagtens have været tilfældet med Saturn, bare i 10 - 15 gange større skala. Men USA skrottede sig selv i 70érne.
Det første, en ny US astronaut skal lære, er derfor at tale russisk.
Jeg kan ganske enkelt ikke begribe, at amerikanerne kan have det siddende på sig. - Det må være den største nationale udmygelse i USAs historie. USA har slet ikke økonomisk råd til at være så tilbagestående - men det har de åbenbart ikke regnet ud i det Ovale kontor.
Men der er håb !
Håbet ligger i hænderne på et privat foretagende. Firmaet hedder ikke Virgin Galatic, men Space X.
Space X er startet og ledet af en lidt genert, nørdet herre ved navn Elon Musk. Han er tilfældighvis blevet milliardær pga. noget med internettet som hedder Pay Pal.
Elon er lidt til en side - han vil gerne have sig et sommerhus på Mars, og har derfor forhørt sig, hvad den slags koster. Det er ikke bare dyrt - men umuligt i dag. Resultatet er, at manden er gået i gang selv. Han er nok også træt af pausen. 
Foto: Space X. Elon Musk og Falcon 9
På få år har han fundet de bedste aerospace teknikere og ingeniører man kan købe for penge - ansat dem og fået dem til at udvikle en serie af løfteraketter. De ser ikke særligt sexede ud - nogenlunde som en kornsilo eller en gastankbil stillet på hovedet. Den kraftigste af typerne - Falcon 9, har samme kapasitet til LEO som Ariane 5, omkring 10 tons. Alle Space X raketter benytter den samme standardiserede LOX / RP-1 motor - Merlin - bare i forskelligt antal. Faktisk producerer Space X fabrik i dag flere store væske-turbinepumpe-raketmotorer end alle andre amerikanske raketfabrikker til sammen.
Falcon er en moderne udgave af S-1C, Saturn V´s booster. Med anvendelse af alt det smarte CAD, CAM og CNC, man nu har som standard i industrien, kan hans fabrik masseproducere disse motorer og løfteraketter til en meget lav stykpris. Brændstoffet og motor-arkitekturen er den samme.
De har foreløbigt ikke satset på højenergi-drivmidler, og de holder sig teknologisk på et niveau med S-1C.
Space X har også udviklet et rumfartøj - Draco - som kan dokke til ISS. Første model har fløjet.
Altsammen til en brøkdel af den pris, som NASA anno 2010 skulle bruge på at tænke over at gøre det samme.
Space X har visioner om raketter som Saturn V, og hensides - og jeg tror, den drejning mod at bruge private rumskibsbyggere, som
Obama administrationen er gået ind på, vil gøre Space X til de, som redder USA´s ære i rummet. For NASA er altså for bureaukratisk og gammelt til at løfte opgaven. Ligesom B & W var det her på øen.
Det overraskende ved det er, at det altså ikke er det kollektive projekt - men et rent privat firma drevet af en meget excentrisk og energiholdig person.
Jeg efterlyser tit individer med knald på i den teknologiske udvikling - de få som er generalister - og som har visionerne på plads.
Hans projekt hæver altid mit humør og giver mig håb. Modsat faktisk NASA og i langt højere grad ESA, som altid gør mig træt og modløs.
Når jeg virkelig mister jordforbindelsen, og min udmyghed går i fløjten, ynder jeg at tro, at vores lille juleleg her ude på Refshaleøen er en lille bitte dansk miniudgave for sjov af noget ala Space X. Vi kan i alle fald hente inspiration dér til ideen om, at alt er muligt, hvis man har hænder og hoved skruet rigtigt på.
Peter Madsen
09. nov 2010 kl 15:18
Med 6.6 meter i diameter og 340 m3 volume slår Skylab´s rumlighed og dimensioner alt hvad ISS har at byde på. Beklager - men det er fakta.
Hej Michael.
Tror min kildes 350 m3 er incl. den uudnyttede LOX tank. men jeg har rettet det, De 837 m3 på ISS er fordelt på en anden måde - og det er tunnelboét jeg ikke finder så spændende,
Peter Madsen
09. nov 2010 kl 15:55
Du har sikker ret i at Slylab havde det største enkeltmodul, men det har vist ikke været så efterspurgt en parameter.
Men ellers er vi enige om at dagens rumprogram er en tynd kop te. Hele vejen rundt.
Citat Peter; "Film og tegninger siger ikke ret meget - skal man drage nytte af viden skal den være kontinuelig overført fra genneration til genneration - den lange pause gør at den indhøstede viden er gået tabt. "
Kan ikke lade være . . . det samme ser ud til at gælde hele den vestlige verdens kultur!
"Når jeg virkelig midster jordforbindelsen og min udmyghed går fløjten ynder jeg at tro at vores lille juleleg har ude på Refshale øen er en lille bitte dansk mini udgave for sjov af noget ala Space X. Vi kan i alle fald hente inspriration der til ideen om at alt er muligt hvis man har hænder og hoved skruet rigtigt på."
Flot skrevet Peter. Al mulig støtte til dig og dine folk derude.
Michael, glem ikke jeg ikke er rumforsker - men drives af nogle andre krafter.
Jeg tænker ganske enkelt på hvordan det at leve og arbejde opleves for individdet.
Derfor vil jeg gerne have rumlige moduler hvor man kan svæve rundt som Peter Pan, og store vinduer så man kan betages over udsigten.
Pengene til rumfarten kommer stadig mest fra skatteborgere - og deres facianation af "space" er ikke nødvendighvis strængt rationel. Nogle vil drømme om hvordan det er for individet at være der, mere end se nytten af nogle forholdsvis abstragte forskningsreslutater - al respekt iøvrigt.
Det har beklageligvis aldrig været forskningen der har trukket de store midler ind i rumfart - national prestige og "før de andre" er klart mere givtigt. Men tanken om det fantastiske i at opleve jorden fra rummet er heller ikke folk fjernt.
Verden er irationel og krum - viden om at et sted der oppe var et 10 x 10 x 10 meter stort volume med en hel futurstisk lejlighed i kunne sikkert få facinationen op. Et klimatopmøde i orbit ville være en fanstastisk mulighed. Det burde være en naturlig tanke.
Peter Madsen
09. nov 2010 kl 19:07
Jeg spurgte for nylig min lærer [1] hvad han ser som den store forskel på det amerikanske rum program og det russiske. Og især hvorfor det Russiske har større og mere kontinuert succes.
Han mente at det især var et spørgsmål om tradition for udviklingsarbejdet. At man i langt højere grad i østen baserede sit arbejde på en evolution. De tog deres ICBM og konverterede dem til rumraketter. Så forbedrede de deres raket motor serier. Når der var problemer eller mangler arbejdede de ud fra hvad de havde. Et eksempel han nævnte var turbo pumperne hvor amerikanerne brugte meget udviklingsarbejde på at sikre at bladene under ingen omstændigheder måtte kunne korrodere, modsat Russerne som mere pragmatisk konstaterede at det virkede selv i det voldsomme miljø, and thats that.
Der tog amerikanerne et mere teknologisk fikseret syn, gik også direkte til kryogent H2/LOX. De gik mere efter det revolutionerende.
Det er nok også fint nok, når man er i peak perioden som vist på grafen her:
http://jeffreyellis.org/images....png
Det har bare ikke fungeret så godt på det seneste.
Det er ærgerligt at Apollo ikke er bedre dokumenteret, men nogen gange sidder jeg også med følelsen at der er grænser. Her er et billede vi fik præsenteret i et andet fag, det er ESA's dokumentation af Columbus:
http://lh5.ggpht.com/_lB_nv88E....png
[1]: http://www.lr.tudelft.nl/live/...g=en
PS: I skulle vel ikke have lavet en water flow test af jeres injector til væske raketten? Og enda taget billeder/video??
Kunne godt tænke mig at se både hvordan i har boret hullerne og hvor godt det lykkedes at få impingement effekten.
09. nov 2010 kl 20:26
Kurt: Kan ikke lade være . . . det samme ser ud til at gælde hele den vestlige verdens kultur!
....
Peter: " Vi kan i alle fald hente inspriration der til ideen om at alt er muligt hvis man har hænder og hoved skruet rigtigt på."
I har begge to ret. Vi er ved at smide know- how væk på samme måde som amerikanerne smed viden om Saturn V væk. I stor stil, i alle brancher i produktionen, på hele den vestlige halvkugle. Men modsat dengang i Amerika forsvinder viden ikke, den flytter østpå, til Kina.
09. nov 2010 kl 21:18
..på baggrund af det udmærkede indlæg:
Elon Musk er Sydafrikaner. Måske kan USA ikke frembringe typer som ham mere - en sammenligning kunne være med Howard Hughes. Gal og genial.
Tom Mueller, der står for motorer ved SpaceX, begyndte på Merlin som et hobbyprojekt før han blev kontaktet af Musk der spurgte om han kunne lave en større. En god PM artikel her: http://www.popularmechanics.co...8638
SpaceX beskæftiger ikke undeleverandører og sourcer ikke ud. "Alt" bliver lavet på fabrikken i Hawthorne. Der er også god plads, for der blev bygget 747'ere før Musk købte bygningen for en slik af Boeing.
SpaceX giver efter Musk's udsagn overskud allerede, og kan klare sig selv om de ikke får kontrakter fra NASA. De penge de har fået til dato på kontrakten for at forsyne ISS med post og mad, er blevet betalt for opnåede milestones. De store udbetalinger vil først ske når varebilerne begynder at ankomme.
På det tidspunkt hvor NASA opsendte Ares 1-X, kostede testflyvningen alene cirka det samme som SpaceX havde forbrugt i hele sin levetid fra 2002. Og der havde man udviklet tre motorer, to raketter og opsendt dem med succes, konstrueret og bygget en rumkapsel, købt en fabrik og ansat omkring 800 ansatte(der er ca 1200 i dag), bygget affyringsfaciliteter i KSC og sydhavet samt en testfacilitet i Texas. Hvis jeg har husket det hele, selvfølgelig.... Ares var i det store og hele genbrug af eksisterende dele fra shutt'len og påmonteret en dummy 2. trin. Det er et sådant pengeædende monster NASA har udviklet sig til i vore dage.
Men SpaceX kan. De kan måske genopdage succesånden fra '60erne. Apollo er nok at stile for højt, men de er helt sikkert på niveau med Gemini. Og Gemini var i parantes NASAs mest succesfulde projekt.
09. nov 2010 kl 21:59
Glimrende artikel Peter!
Jeg hysker tydeligt hvor chokeret jeg selv var da jeg stod i Kennedy Space Center i 1995 og kiggede på de tekniske data fra de forskelige "vehicles": Saturn V: 120T til LEO og 45T til månen - Rumfærgen: 24T til LEO. Skuffende ud(af)vikling! :-(
Saturn V var helt sikkert det stykke mekanik som imponerede mig mest!
Gemini kapslerne var også utrolige - tænk at mennesker fløj rundt ude i rummet i noget der ser ud som om min gamle bedstemor havde syet det sammen hjemme i stuen. Der var heller ikke meget plads i de fartøjer!
God fart!
Venlig hilsen
Steen
09. nov 2010 kl 22:01
Lars, du skal ikke tage fejl af russerne; de har haft deres del af droppede projekter, personstridigheder, ulykker og konstruktionsfejl. Det vil være forkert at sige at de er mere logiske eller mere succesfulde. De har såmænd bare fulgt nogle andre spilleregler end amerikanerne.
Grunden til at de kunne opsende Sputnik og Gagarin i sin tid var f.eks at deres atombomber var meget større end amerikanernes, og at man derfor behøvede en meget større raket til fremføringen. Så det var såmænd bare at tage en ICBM og sætte et andet trin på, så var man klar. Amerikanerne skulle udvikle en helt ny raket fra grunden.
Noget andet er så at de ikke smider noget brugbart væk - jeg er blevet fortalt at der nogle steder stadig står opmaganiseret kanoner, der sidst blev brugt i første verdenskrig... man kunne jo få brug for dem på et tidspunkt. Det er måske ikke en and - for nogle måneder siden blev cirka 100 T80 tanks fundet på et sidespor til en jernbane. Fuldt funktionsduelige, kanoner og maskingeværer inklusive, bare parkeret hulter til bulter. De var vistnok blevet glemt...
Det må så også indrømmes, at russerne en gang imellem kan lave det mest utrolige, som f.eks NK - 33 raketmotoren, verdens til dato mest effektive RP1 raketmotor. Den forsøger AeroJet stadig at kopiere/amerikanisere, men de har vist problemer med metallurgien.
09. nov 2010 kl 22:52
Tjao...
Er egentlig ikke enig i det du skriver.
Du har ret i de udviklede store ICBM fordi de skulle bære tunge våben. Men de udviklede dem fordi de kunne, fordi de så et behov, også udviklede de i den retning. Deri ligger pointen i at de bevæger sig meget i en evolutionær cyklus.
Amerikanerne var vel også i stor grad drevet af militær udvikling, og hvis amerikanerne havde kunnet ville de også gerne i de år have haft ICBM's med større løft.
Grundlægende mener jeg sagtens jeg kan tillade mig at sige at hvis man tager hensyn til ressourcer tilrådighed, så har det russiske launch system program været langt mere succesfuldt. Og under alle omstændigheder er det nu Rusland der fører. Men det er vel et spørgsmål om holdninger...
Endeligt så er RD-180 i mine øjne større end NK-33. Den sidder trods alt på en Amerikansk raket (Atlas V).
NK-33 har så vidt jeg ved aldrig sendt noget som helst i rummet.
09. nov 2010 kl 23:05
Ja, bibliotekerne er jo idag effektivt set afviklet - børnene har ikke mulighed for at læse bøger uden at vi selv skal købe dem. Den smule materiale, der stadig er på hylderne, er CD'er og DVD'er, der snart ikke længere vil være efterspørgsel efter, fordi folk går over til streaming, samt spil som Counterstrike, Doom og Grand Theft Auto - helt den rette ballast til at frembringe nye vidensmedarbejdere....
Tror I jeg overdriver? Check selv Aalborgbibliotekernes få resterende filialer, når de åbner efter ombygning her lige før jul.......
Der er i den grad dømt Fahrenheit 451.....
Godt, Michael, hvis du har så godt check på det, så lad mig få det absolutte tal i procent, som bogbestanden er reduceret med inden for de sidste 10 år. Jeg har selv vurderet det til 80%, hvilket jeg dog er bange for er for konservativt, og ad omveje har jeg fået tallet for Gladsaxe bibliotekerne opgivet til at være 75%. Hvis bøgerne stadig er der, hvor er de så blevet gjort af?!? Halvdelen af Aalborgs filialer er væk resten af dem er gabende tomme, og selv hovedbiblioteket er ved at have mange tomme hylder. Vesterkærets skole har omkring 8(!) reoler, hvor vel ikke engang halvdelen af hyldemeterne er besat, og min ældste datter fortæller mig efter et skifte til Seminarieskolen, at deres bibliotek er lige så ringe. Hjælp mig med at finde bøgerne! Hverken jeg eller mine børn kan! Alt skal bestilles eller fjernlånes!
Musik i mine ører Peter. Jeg holder meget af dit brand af pragmatisme, snusfornuft og "good old common sense". Tror du ville få et kick ud af filmen "Space Cowboys", hvis du ikke allerede har set den (ellers må du godt låne den af mig).
10. nov 2010 kl 04:02
Jeg hysker tydeligt hvor chokeret jeg selv var da jeg stod i Kennedy Space Center i 1995 og kiggede på de tekniske data fra de forskelige "vehicles": Saturn V: 120T til LEO og 45T til månen - Rumfærgen: 24T til LEO. Skuffende ud(af)vikling! :-(
10. nov 2010 kl 08:31
Men hvad skal der så til for at det virkelig ’kan’ lade sig gøre igen Peter?
Jeg synes virkelig du gør et godt arbejde i at beskrive ”udvikling” af rumforskningen fra 60’erenes rumprogrammer til der hvor vi globalt set står i dag.
Der er jo mange aspekter af det, for mig kan disse opsummeres til Drive og Knowhow.
CS har et super drive der ikke komme af et kommercielt ønske om at nå ud i rummet, for mig er det mere nobelt. Lidt lige som pionererne inden for luftfartsindustrien, der bare ønskede at vise at det kunne lade sig gøre at flyve.
Inden for sådan et område er der behov for originaler, der er villige til at kaste sig selv ud fra Rundetårn eller spænde sig selv for snuden af en tons tung raketmotor for at vise at det ’kan’ fandeme lade sig gøre. Forstå mig ret ’originaler’ var det disse mennesker blev kaldt den gang, og i dag er de vores pionere, deres navne er nævnt i historiebøgerne så jeg mener det på den bedst tænkelig måde.
Men for at komme tilbage til det, så har i et Drive i CS og opbygger en masse knowhow, men hvordan løfter man sig fra ’originalen’ til ’pioneren’?
Er det mere dokumentation af arbejdsprocessen, så andre kan følge i ens fodspor?
Er det at tage folk ind give dem noget viden om at bygge raketter, og lade dem tage den viden med ud i verden og give den videre?
Jeg siger ikke at CS skal blive til andet end et projekt der viser at det ’kan’ lade sig gøre, men stiller ganske enkelt spørgsmålet hvad skal der til for at dagens ’rumoriginaler’ bliver til morgendagens ’rumpionere’ i en fagre ny verden, hvor ”The sky is no longer the limit”
Godt indlæg, selvom det ikke rigtig fremgår hvem der er født i '71.
Men jeg husker tydeligt den første månelanding i '69, hvor vi var på ferie i Barcelona (13 år gammel).
Fjernsynsstuen på campingpladsen var stuvende fuld, og det var imponerende at høre de berømte ord (live) 'A small step for man, but a giant step for mankind' (IIRC).
Som du(i?) er inde på, så kan man ikke i dag gennemføre tilsvarende bedrifter, hvorfor man antager at det hele er en hoax i et studie i en eller anden ørken.
Hov, glemte Von Braun.
SVJH var det ham, der introducerede 'flydende' brændstof, første gang i V2 raketterne.
http://en.wikipedia.org/wiki/V.../V-2
Blot nogle strøtanker, men står også uforstående hvorfor man ikke i dag kan opnå det samme som for 40+ år siden...
Herunder 'the fastest, highest flighting ever'...
http://en.wikipedia.org/wiki/L...bird
Er vi så gode/kloge idag..?
10. nov 2010 kl 11:36
Er egentlig ikke enig i det du skriver.
...
Al rumfart har militære rødder.
10. nov 2010 kl 12:14
Havde Russerne taget Von Braun, havde verden nok set _helt_ anderledes ud i dag (aka Magtbalance).
10. nov 2010 kl 13:38
Rigtig godt indlæg Peter.
Jeg vil give andre debattører ret i at det ikke kun er inden for rumfart at denne slags teknologitab finder sted.
Årsagerne til teknologitab kan blandt andet være
Markedet forsvinder!
Her er Saturn V raketterne et godt eksempel. Amerikanerne mistede interesen for at sende mennesker til månen, så der var ikke længere et marked der kunne bære udviklingen (og åbenbart ikke engang den fortsatte produktion) af disse raketter.
Man kan selvfølgelig diskutere om et sådant marked kunne være blevet udviklet, hvis der havde været mere vilje til det (m.a.o. hvis det havde været et privat firma der stod bag i stedet for et statsligt).
En billigere/nemmere/mere alsidig teknologi tager over!
Mekaniske systemer var i starten af det 19. århundrede dominerende (jeg har set et smukt mekanisk båndpasfilter anvendt til telefoni fra denne periode - udelukkende med trisser og wirer).
Dette blev så afløst af analogelektronik midt i den 19. århundrede, som nu igen er ved at blive afløst af digital elektronik.
Det kan godt være at den gamle viden er gemt på et bibliotek et sted, men den er ikke længere tilgængelig da der ikke er nogen der bruger den i priksis og har erfaringen.
Et veloplyst og veluddannet menneske i dag har ca. den samme mængde viden som et veloplyst og veluddannet menneske for 500år siden. Det er bare en anden viden - måske på nogle områder mere korrekt, men til gengæld også mere mangelfuld på andre områder der ikke længere bliver betragtet som nyttige.
mvh.
Claus
Er ret enig med Peter Woeste.
Der findes stadig mennesker som er stolte af deres arv og kultur og vi skal ikke se ned på den slags. Tværrtimod kan netop dette vise sig at være en væsentlig faktor i drivkraften i samfundet.
Det er 'nobelt' at arbejde for sig selv og dermed også arbejde for 'penge' - altså levebrød.
Det er når hensynet til andre tager overhånd at vi går i stå i administration.
Peter 'lever og ånder' for det han laver og han 'lever' også af det - kommunikation er en svær ting - jeg synes det er flot og al ære værd.
Vi er mange der gerne vil følge ham med hver vores begrundelser. Det er også fint nok.
Det er mit fag og derfor også de tanker jeg får, når jeg læser dette indlæg og kommentarerne.
Det er næsten en naturlov at offentlige bureaukratier som NASA og ESA sander til. NASA er vel nærmest bygget på måneprojektet, og et opstartsprojekt med en klar mission og et klart mål kan nå meget og det gjorde de. Men som tiden går og både mission og mål udviskes så mister de deres drive og samtidig er der ikke et ydre pres på dem for at vedblive af optimere organisationen, som der er på tilsvarende erhvervsmæssige tiltag som Space X.
At det er gået ned af bakke med løftekapaciteten skyldes efterspørgsel og pris. Det er langt billigere at designe og bygge små payloads og dermed tilsvarende små raketter, og derfor er de store døet ud. Det er et spørgsmål om økonomi i sidste ende.
Ang. russerne vs. vesten så handler det til dels om designfilosofi. Ser vi på anden verdenskrig som et godt eksempel, så byggede tyskerne de bedste tanks, men samtidig også de mest komplicerede og dyreste tanks. Russerne havde en anden filosofi og det var enkelhed og masseproduktion - Amerikanerne til dels også. Russernes strategi vandt for i sidste ende kunne de sætte og holde flere tanks i felten end tyskerne. NASA er endt som tyskerne både mht. krigsmateriel og rumfart, mens russerne stadigvæk har en meget praktisk tilgang til tingene og det er derfor heller ikke nogen tilfældighed at det er deres 50 år gamle raket som flyver forsyninger til rumstationen. Den er pålidelig, simpel og billig i drift og kan åbenbart stadigvæk gøre sig i konkurrencen med de moderne designs.
Vh Troels
10. nov 2010 kl 15:34
Troels,
du ligger meget rigtig, med dine overvejelser omkring økonomien i rumfart, der er simpelthen ikke brug for de store laster som Saturn kunne levere. Tanken for det amerikanske rumfartsprogram efter Apollo var bl.a.
- En "Space Traktor" til LEO--> GEO
- En stor rumstation
- En "Space Shuttle" til LEO, med personer og grej.
Efter nedskæringerne i 1970'erne var der kun Shuttlen tilbage.
Jeg kan varmt anbefale http://ocw.mit.edu/courses/aer...e-1/
Hvor hele Shuttle programmet gennemgås. I den første forelæsning gennemgås hele requiremend delen.
Det giver en god ide hvad der egentlig skete dengang :)
10. nov 2010 kl 16:01
Som du selv er inde på er det enormt vigitgt at den slags bliver gemt til de eventule efterfølgere, om så det er billeder af skitser lavet på det rå metal, inden det bliver forarbejdet til det færdige resultat, eller det er fine tekniske tegninger, er jo et fedt.
Jeg glæder mig hvergang i opnår noget nyt, eller noget bliver testet igennem.
10. nov 2010 kl 21:03
Nej, nu må I altså holde op. Det er helt hen i vejret at sammenligne Saturn V med Rumfærgen. En booster med et rumskib!
Når man sammenligner Saturn Vs 120 ton i LEO og Rumfærgens 24 ton i LEO (som vist er 29 ton), skal man lige huske på, at de 24 ton kun er lasten i Rumfærgens lastrum. Skal man sammenligne Apollo/Saturn V, skal det være med *hele* STS, som bringer omkring 100 ton rumfærge op i LEO.
STS bringer samtidigt den eksterne tank på godt 30 ton i et næsten kredsløb. Den kunne man med en minimal ekstra ydelse holde i bane til senere udnyttelse, hvis man havde villet (forslaget har været oppe).
Der er naturligvis heller ingen sammenligning mellem den kompleksitet en rumfærge har og den, salig Saturn V besad. Kalder man Rumfærgen for en pispot, taler man altså om en af verdens mest avancerede maskiner.
Taler vi nyttelast, så kunne en Saturn V ikke bringe et eneste kg tilbage til Jorden i hel tilstand. Rumfærgen kan dog bringe 10 ton tilbage, hvilket er helt unikt i rumfartens historie.
11. nov 2010 kl 02:52
Nej, nu må I altså holde op. Det er helt hen i vejret at sammenligne Saturn V med Rumfærgen. En booster med et rumskib!
Når man sammenligner Saturn Vs 120 ton i LEO og Rumfærgens 24 ton i LEO (som vist er 29 ton), skal man lige huske på, at de 24 ton kun er lasten i Rumfærgens lastrum. Skal man sammenligne Apollo/Saturn V, skal det være med *hele* STS, som bringer omkring 100 ton rumfærge op i LEO.
STS bringer samtidigt den eksterne tank på godt 30 ton i et næsten kredsløb. Den kunne man med en minimal ekstra ydelse holde i bane til senere udnyttelse, hvis man havde villet (forslaget har været oppe).
Der er naturligvis heller ingen sammenligning mellem den kompleksitet en rumfærge har og den, salig Saturn V besad. Kalder man Rumfærgen for en pispot, taler man altså om en af verdens mest avancerede maskiner.
Taler vi nyttelast, så kunne en Saturn V ikke bringe et eneste kg tilbage til Jorden i hel tilstand. Rumfærgen kan dog bringe 10 ton tilbage, hvilket er helt unikt i rumfartens historie.
Der blev skuffet.
Jeg tror, det display afværgede en atomkrig. Det døde nok med "Stjernekrigsprogrammet"
---
Det sjove er, jeg er ved at læse en bog om "Danmark i det tyske storrum", hvori man kan læse om et dansk ingeniørfirima, der byggede datidens største sluseport. I St. Nazaire. I mellemkrigstiden.
DEnne blev så sprængt af englænderne under krigen, da det passede til "Tirpitz".
De byggede så også en enorm U-båds bunker (ved hjælp af Organization Todt- og slaveearbejdere).
Samme firma byggede så bunkers i England.
Danske ingeniører og firmaer, var ikke helt skeløjede i sin tid. De var verdenskendte for broer og sluser.
Det vidste jeg ikke!
Jeg tror stadig, rumkapløbet var "display": SE hvad VI KAN!
Mvh
Tine
Efter nedskæringerne i 1970'erne var der kun Shuttlen tilbage.
Jeg kan varmt anbefale http://ocw.mit.edu/courses/aer...e-1/
Hvor hele Shuttle programmet gennemgås. I den første forelæsning gennemgås hele requiremend delen.
Det giver en god ide hvad der egentlig skete dengang :)
11. nov 2010 kl 12:46
Apropos NK - 33.
Aerojet har lige modificeret deres version:
http://www.nasa.gov/home/hqnew...html
-Forøvrigt tog det to år at forberede teststanden....
11. nov 2010 kl 14:00
- skulle være "testet".
Hmmm.
22. nov 2010 kl 23:20
Peter,
One minor note, Draco is SpaceX's RCS thruster. The capsule is called Dragon.
That Draco and Dragon mean the same thing is just another example of the long-running failure of creativity of naming in aerospace. :-)
Ben
1
