Det kunne være gået grueligt galt i maj på den norske boreplatform Gullfaks C, da et omfattende gasudslip påkrævede en akut evakuering fra oliefeltet, der ligger i Nordsøen.

En ny redegørelse fra ejeren Statoil viser, at hændelsen kunne sammenlignes med oliekatastrofen i april ud for Den Mexicanske Golf, da BP's olieplatform Deepwater Horizon brød i brand og dræbte 11 mennesker, skriver Dagens Næringsliv.

Under boringen i Den Mexicanske Golf stødte BP på en lomme af naturgas, der på grund af en fejl i sikkerhedsprocedurerne uhindret strømmede op til boreriggen og blev antændt af en gnist. Dette var startskuddet til et 87 dage langt mareridt med olie, fossende ud af brønden, som var svær at lukke.

Dette skrækscenarium var således tæt på at gentage sig den 19. maj, da brønden uventet tog gas ind og efterfølgende havde et såkaldt blowout.

På grund af et hul i et foringsrør mistede Statoil alle sikkerhedsmekanismerne på boreriggen, og naturgassen begyndte at strømme mod overfladen, helt op til platformsdækket. Her blev gaskoncentrationen så høj, at en gnist kunne have antændt den.

Statoil hævder dog selv i sin rapport, at risikoen for antændelse lå på under én procent.

Kostede Statoil 1,6 milliarder kroner
Ikke desto mindre blev arbejdet indstillet og de ansatte evakueret fra riggen i de to måneder, det tog for Statoil at få styr på brønden. Det kom samlet til at koste Statoil over 1,6 milliarder kroner i produktionstab og andre omkostninger.

Og olieselskabet er da også yderst selvkritiske i rapporten, hvor ordet ’mangelfuld’ optræder hele 34 gange, for eksempel i sammenhænge som ’mangelfulde risikovurderinger’ og ’mangelfuld planlægning’. Statoil har desuden peget på 18 områder, hvor selskabet kunne trænge til at stramme op på sikkerhedsprocedurerne.

Blowout’en i Nordsøen havde udviklet sig over længere tid, hvor trykket gradvist havde bygget sig op, inden Statoil opdagede, hvad der var ved at ske. Derefter fulgte arbejdet med at finde ud af, hvad de så skulle gøre ved det.

Heldigvis havde nedfalden jord fra boringen været med til at lukke hullet, som gassen strømmede op af, så det var faktisk denne tilfældighed, som forhindrede, at udslippet blev langt værre, og at brønden var løbet fuldstændig løbsk som i tilfældet med BP, konkluderede Statoil i rapporten, som er afleveret til Petroleumstilsynet.

Problemer med gas lige fra start
Det var ikke første gang, Statoil stod i problemer med Gullfaks C. Da boringerne begyndte i december 2009, begyndte der at strømme gas ind i borehullet. Og selv om problemet blev indrapporteret og klassificeret som i den alvorligste kategori, ignorerede Statoil kravet om nærmere undersøgelse af hændelsen.

Ifølge Dagens Næringsliv er det ikke underligt, at denne type hændelse kunne ske. Flere af selskabets offshore-ansatte skulle være bekymrede over at arbejde på boreriggene, fordi vedligeholdelsen af sikkerhedskritisk udstyr halter bagefter, og flere er også bange for at melde ind, hvis de ser problemer.