Metroselskabet skal snart ud med raslebøssen, for i Metroselskabets budget på 18 milliarder kroner bliver der ikke råd til at købe metrotog og styresystem til den kommende Cityringen i København.

Det er prisen for at anlægge metrotunnelen, der er blevet højere, end Metroselskabet har budgetteret.

Præcist, hvor mange penge, budgettet skal forhøjes med, ved man ikke endnu, men en kilde tæt på projektet vurderer, at det vil kræve mellem to og fire milliarder kroner ekstra at få 'hjulene' med. Vurderingen er, at anlægsarbejdet vil koste omkring 14-15 milliarder og metrosystemet det halve.

I morgen, onsdag, har Metroselskabet alle tre reviderede tilbud i hus fra entreprenørkonsortierne, og så snart ledelsen på bestyrelsesmødet den 24. november får opbakning til sit valg og forhandler kontrakten færdig, kommer det til at stå klart, hvor mange penge, der mangler.

Når det er svært at at vide præcist, hvor mange penge, der kommer til at mangle, skyldes det blandt andet, at Metroselskabet kun forhandler kontrakt med en enkelt togleverandør, Ansaldo. De tre andre prækvalificerede leverandører har trukket sig.

»Men det ligger fast, at der i projektets budget også skal være plads til rådgivning og til omlægning af ledninger,« siger Peter Kofoed, koncerndirektør i MT Højgaard fra et af anlægskonsortierne.

Metroselskabet har tidligere budgetteret arbejdet med at lægge ledninger til én milliard kroner og rådgiverkontrakter til en halv milliard.

»Vi har fået at vide, at bygherren i begyndelsen af næste år venter at få den endelige finansiering på plads,« siger han.

I Metroselskabet siger kommunikationschef Lise Hein:

»Når vi har de endelige bud, vil vi foretage en vurdering af selskabets samlede økonomi. Og den vil blive forelagt bestyrelsen.«

I selskabets bestyrelse bekræfter Borgerrepræsentationens ene medlem, DF’s Birthe Skaarup, at der ser ud til at være lagt op til budgetforhøjelser:

»På det sidste bestyrelsesmøde fik vi kun at vide, at de er i gang med 2. forhandlingsrunde nu. Men jeg ved, at bestyrelsesmødet 24. november er forlænget. Så der kan det være, at vi får en anmodning om et forhøjet budget,« siger Birthe Skaarup.

Økonomien hang ikke sammen
Metroselskabet har ellers hele tiden lovet at holde budgettet, senest da det stod klart, at der kun var en enkelt metroleverandør, der havde mod på at byde, og at det derfor så ud til at blive svært at presse prisen.

Derfor har selskabet ledelse gjort, hvad den kunne for at få budene på metrotunnelen ned i forhold til den oprindelige budrunde i maj.
Buddene på 15,2, 15,4 og 16,1 milliarder kroner overskred langt anlægsbudgettet, der erfaringsmæssigt udgør to tredjedele af Cityringens samlede budget.

»Da de første tilbud var afleveret, stod det klart, at økonomien ikke kunne hænge sammen,« siger Niels Nielsen, direktør for anlægsbranchen i Dansk Byggeri.

Derfor endte et halvt års forhandlinger med, at Metroselskabet for to uger siden sendte de tre entreprenørkonsortier et revideret oplæg.

Bygherre tog risikoen tilbage
Bygherrens hensigt var at presse prisen på anlægsopgaven ned ved selv at påtage sig en større del af projektets risikobyrde.

»Vi har tidligere peget på, at Metroselskabets risikofordeling var problematisk. Det er helt afgørende for prisen på et projekt som Cityringen, at man finder det rigtige niveau for risikofordelingen,« fastslår Niels Nielsen.

»Når man starter på et niveau, hvor anlægsentrepriserne koster 15-16 milliarder kroner, er jeg ikke overrasket over, at Metroselskabet har ændret på risikofordelingen. Får man nu skruet materialet sammen, så man følger de helt overordnede principper, kan det give en betydeligt lavere pris,« vurderer han.

Efter hvad Ingeniøren erfarer, er det imidlertid næppe med mere end op mod en milliard kroner, entreprenørerne har skåret deres bud ned, når de bliver afleveret til metroselskabet.

»Det er ikke sådan, at bygherren nu har påtaget sig nogle for ham usædvanlige, eller uoverskuelige risici. Han har bare tilnærmet det en mere normal situation,« forklarer Peter Kofoed.

»Desuden har han foretaget nogle mindre tekniske justeringer, der kan laves, uden at det vil påvirke det færdige produkt,« siger Peter Kofoed, der overordnet synes, det har været en konstruktiv proces, hvor begge parter har bevæget sig.