Bakterier kan fungere som minearbejdere for nybyggere på Mars
Når mennesket – måske – koloniserer naboplaneten Mars, kan jordiske bakterier hjælpe nybyggerne med at få metaller til at opbygge boliger samt uran til a-kraftværker.
Anabaena-bakterien bruges i dag ved rismarker til at optage nitrogen fra luften og omdanne det til nitrat, som risplanterne kan udnytte. Men forskning har vist, at bakterier også kan udnyttes til at udvinde metaller.
Læs også
-
Nasa snupper dansk ekspert til at sikre astronauters helbred
Læs mere om
Dokumentation
Jordiske mikrober kan fungere som effektive minearbejdere på andre planeter og måner. Det viser forsøg, udført i laboratorier på jordoverfladen og ude i rummet.
Dermed kan mikroberne hjælpe kolonister på Mars med at skaffe jern, kobber og andre metaller til at opbygge og vedligeholde boliger. Mars indeholder også uran i koncentrationer som dem, vi kender fra Jorden og på Månen. Uran kan anvendes i en atomreaktor og skaffe energi og varme. Det er koldt på Mars, hvor gennemsnitstemperaturen er minus 63 grader Celcius – med udsving fra plus 20 til minus 140 grader!
Det var britiske forskere på Open University i Milton Keynes, England, der fandt på at efterligne forholdene på overfladen af Månen og af Mars ved hjælp af jordiske mineraler, der blev udsat for cyanobakteriers evne til at omsætte metaloxider til frie metaller. Cyanobakterier kendes også under navnet blågrønalger, fordi de får deres energi gennem fotosyntese som alger, men bakterierne er ikke direkte beslægtet med andre algegrupper.
Man ved fra tidligere forsøg, at disse cyanobakterier kan udvinde både kobber, jern, guld og uran af disse metallers sulfater og andre salte.
Karen Olsson-Francis og Charles S. Cockell valgte mineralet anorthosit fra Sydafrika som model for 'månejord' og basalt fra Island som model for 'marsjord'. Cyanobakterier anvender oxygenen, der er bundet i for eksempel sulfater som oxidationsmiddel i deres stofskifte. Herved reduceres metalsaltene til frit metal.
Bakterier skaffer nitrat til rismarker
En bakterie ved navn Anabaena har også en anden evne, der i mange år har været tilført rismarker verden over. Disse mikroorganismer kan nemlig optage (fiksere) nitrogen fra luften og omdanne det til nitrat som risplanterne så kan udnytte. Der tilføres på denne måde fra luften 10-90 kg nitrogen pr. hektar pr. år.
Cyanobakterierne trives i egne, hvor kun meget få andre organismer overlever, f.eks. i Atacama-ørkenen i Chile, hvor det stort set aldrig regner, eller i tørre, kolde områder på Antarktis.
Olsson-Francis og Cockell har sendt cyanobakterier 300 km ud i rummet. Her blev bakterierne udsat for vakuum, kulde, varme og stråling. Efter hjemrejsen blev de dyrket i vand i modellerne for måne- og mars-jorden.
Resultatet var, at de trivedes strålende. Allerbedst klarede bakterien Anabaena sig, så cyanobakterier fra asiens rismarker kan meget vel blive passagerer på rejser til Månen og Mars. Rejser til Mars er ikke længere kun for mennesker, skriver Scientific American.
