Arnold Schwarzenegger havde aldrig vundet Mr. Olympia syv gange, hvis han havde trænet vægte i rummet.

Vægtene havde været vægtløse, og desuden tærer et ophold i rummet på både muskler og knogler, fordi de ikke udsættes for den konstante belastning fra jordens tyngdefelt.

Det finder astronauter ud af, når de vender tilbage til jorden efter en længere tur i rummet. Og det forsøger MIT-forskere at finde en løsning på. Deres bud er en tyngdekrafts-dragt. På forskersprog: Gravity Loading Countermeasure Skinsuit (GLCS).

Forskerne slår fast, at dragten ikke i sig selv løser problemet, men at den forhåbentlig kan være med til at mindske svækkelsen, som kroppen oplever i rummet.

Den er skræddersyet af materialer, der efterligner jordens tyngdekraft og »trækker« i kroppen, så kroppen udsættes for en belastning, der ellers ikke findes i rummet.

»Vi tager det for givet på jorden, at vi ved at sidde og gå rundt motionerer vores muskler og knogler en hel del,« siger Jim Locke, der er ekspeditions læge hos Nasa, til BBC.

»Men når man er i rummet, fjernes belastningen, og knogler og muskler udsættes ikke for de kræfter, de skal bruge for at holde sig selv ved lige,« fortsætter han.

Russerne har forsøgt sig med en lignende dragt nemlig "Pingvin"-dragten, hvor elastikker gik fra skuldrene til livet, og fra livet ned til fødderne. Men det gav visse problemer, fordi det gav en forkert tyngdekraftpåvirkning.

»Kosmonauterne skulle have dragten på ombord på Mir, men de syntes ikke, at det var rart,« siger professor Dava Newman fra MIT, der har været med til at opfinde den nye dragt.

Et af problemerne med den russiske dragt var, at den kun brugte to grader af spænding. Et mellem skuldrene og livet og et mellem livet og fødderne.

Pingvinens begrænsninger
Men tyngdekraften virker forskelligt på hele kroppen. Belastningen er højest på fødderne, fordi de bærer resten af kroppen, mens skuldrene kun bærer hovedet.

Derfor skal dragten påvirke kropsdelene forskelligt, hvis det ikke skal virke ubehageligt.

Og det mener forskerne, at de måske har løst ved at skræddersy dragten med forskellige grader af elasticitet.

»Der er en masse forskellige teorier om, hvordan man skal mindske muskel- og knoglesvindet. Det her er en anden indgangsvinkel, men det ser meget lovende ud,« siger Dava Newman til BBC.

Dragten adskiller sig nemlig fra russernes ’Pingvin’-ditto ved, at den »trækker« mere ned i kroppen, jo nærmere den kommer astronautens fødder, hvor trækket er størst.

I rumfartstidsskriftet Acta Astronautica findes der en videnskabelig artikel om dragten, og heri beskrives det, hvordan dragten er blevet afprøvet under kortvarige vægtløse flyvninger.

Næste skridt en egentlig afprøvning i rummet.

Ekspeditionslæge Jim Locke fra Nasa er enig:

»Der skulle være mulighed for at få det testet. Det bliver spændende at se, om besætningsmedlemmerne føler det som en gevinst eller som noget, der hæmmer dem for meget.«

Selvom problemet med svindende muskel- og knoglemasse blandt astronauter ikke er så stort i dag, fordi opholdene i rummet typisk er af kort varighed, så vil der blive brug for dragten – eller en anden løsning - når fjernere dele af rummet skal udforskes i fremtiden.