/energi

Holland udbygger a-kraft med 2.500 MW

Hollandske Delta og franske EDF vil bygge en ny reaktor på op til 2.500 MW ved Borssele-kraftværket i Holland for at spare klimaet for CO2-udledninger.

Af Erik Holm, torsdag 04. nov 2010 kl. 12:52

I klimaets tjeneste valgte Holland tidligere at droppe planerne om at slukke for a-kraften i 2013, og nu har landet i stedet valgt at udbygge kapaciteten.

Det hollandske elselskab Delta, der ejer Borssele-atomkraftværket i Holland, underskrev onsdag en aftale med det franske EDF, så de to selskaber forener kræfterne for at bygge en ny atomreaktor.

EDF driver i dag 82 reaktorer verden over og vil være en tung partner for Delta, der siden 2006 har arbejdet for at få bygget endnu en reaktor ved Borssele-kraftværket.

Som i de fleste andre lande har atomkraft være kontroversielt i Holland, og regeringen havde egentlig planlagt at lukke og slukke for atomkraften i 2013.

Men klimadebatten og et øget fokus på at reducere landets CO2-udledninger har ændret holdningen.

Derfor besluttede den hollandske regering i 2006, at Borssele-kraftværket, der blev koblet til nettet i 1973, skal være i drift frem til 2033.

Ifølge World Nuclear Association vil Delta i 2013 begynde arbejdet med at bygge en 1.600-2.500 MW reaktor.

Reaktoren skal desuden kunne anvende MOX-brændsel. Det er dog et krav for en eventuel godkendelse, at en ny reaktor skal være minimum generation III, altså samme teknologiske standard, som blandt andre finnerne og franskmændene selv bygger i øjeblikket.

Samtidig er det et krav, at regeringen beslutter, hvordan Holland skal håndtere det mellem- og højradioaktive affald, før en eventuelt ny reaktor sættes i drift. Den beslutning skal være truffet senest i 2016.

Delta er ikke de eneste interesserede i at udvide atomkraften i Holland. I 2009 oplyste tyske RWE, at man var klar til at bygge en reaktor, og i september i år fremlagde RWE planer om at bygge et kraftværk med en eller to Westinghouse AP1000 reaktorer ligeledes i Borssele.

Arbejdet skulle gå i gang i 2015, og reaktorerne sættes i drift i 2019.

Også i Tyskland sker der ting og sager. I september vedtog regeringen at levetidsforlænge landets 17 reaktorer med 12 år i gennemsnit.

Dermed ændrede man planer om at lukke det sidste atomkraftværk i 2022. I stedet skal værkerne nu være i drift til i 2030’erne, mens man udbygger den vedvarende energi.



04. nov 2010 kl 13:48

Lars Andersen

Ingen nyhed i nybyggeri

For Delta/EDFs vedkommende er der ikke tale om en reaktor op til 2500MW, men et værk op til 2500MW.

Med fransk involvering er det sikkert 1x1650MW(EPR) 2x1250MW(KERENA) eller 2x1100MW(ATMEA)

Planerne er da heller ikke helt nye. Hvad får ing.dk til at tage nyheden op nu?


04. nov 2010 kl 14:18

per gravesen

Atomkraft en pragmatisk løsning

Ironisk at den forkætrede og omdiskuterede atomkraft stille og roligt gør sit arbejde, og sparer os for en masse CO2, mens der snakkes og snakkes og snakkes om bl.a.vindmøller


04. nov 2010 kl 15:09

Thomas Pedersen

Re: Atomkraft en pragmatisk løsning

Der snakkes og snakkes om mere atomkraft til at reducere den nuværende udledning af CO2, imens der stilles vindmøller op, så branchen er næsten blå i hovedet (OK, væksten har ikke været så stor som ventet, men på 5 år er der opstillet over 100 GW globalt)


04. nov 2010 kl 15:09

avatar

Troels Halken

Re: Atomkraft en pragmatisk løsning

Ironisk at den forkætrede og omdiskuterede atomkraft stille og roligt gør sit arbejde, og sparer os for en masse CO2, mens der snakkes og snakkes og snakkes om bl.a.vindmøller

Per, det er nok fordi at de politiske ledere er mere realistiske i deres vurdering af situationen og cost/benefit af alternativerne. KK kender man, man ved hvad et koster og det er ret nemt at regne på i forhold til vind og det kræver ikke at store ændringer hverken hos forbrugere (smart grid) nettet (forstærkninger uden for hovedlinierne pga. vind kobles på svage dele af nettet, søkabler mm) eller de andre produktionsenheder (vind har svingende produktion, så de andre skal tilpasse sig og der skal desuden være backupkapacitet) at indpasse det.

Har man KK i landet i forvejen er der heller ikke den store folkelige modstand og de kan altid trække co2 argumentet hvis nogen brokker sig. Sidst har man ikke bundet landet til en uhyrlig høj elpris. Alt i alt mange ting som taler for kk.

Så i min analyse er at der er tale om at de politiske ledere fører realpolitik.

Vh Troels


04. nov 2010 kl 15:21

Lars Andersen

Re: Atomkraft en pragmatisk løsning

Troels Halken:

Per, det er nok fordi at de politiske ledere er mere realistiske i deres vurdering af situationen og cost/benefit af alternativerne. KK kender man....

Man kender ikke Gen3+ værkerne under drift endnu. Men man ved fra fra franske erfaringer gennem de sidste 40 år at der er en rigtig god ide standardisere sig på nogle få reaktortyper. Gøres det her rigtigt med involvering op på EU-niveau, så kan det bliver noget af en succes.


04. nov 2010 kl 15:41

avatar

Troels Halken

Re: Atomkraft en pragmatisk løsning

Man kender ikke Gen3+ værkerne under drift endnu.

Okay, men finnerne og hollænderne må vel mene at det er en acceptabel risiko, siden at de bygger dem.

Vh Troels


04. nov 2010 kl 16:11

Lars Andersen

Re: Atomkraft en pragmatisk løsning

Troels Halken:

Okay, men finnerne og hollænderne må vel mene at det er en acceptabel risiko, siden at de bygger dem.

For Europas vedkommende er det smart at standardisere sig både på reaktordesign og lovgivningen. Lovgivningen er på vej anført af Frankrigs ekspertise og Ungarns kommende EU-formandskab. På reaktorsiden ser det ud til at Arevas EPR er et godt bud på en europæisk standardreaktor.

I Europa bygges der EPR i Finland og Frankrig.

Der planlægges yderligere kernekraft i Finland, Frankrig, England, Polen, Holland, Italien, Ungarn og Litauen(baltisk samarbejde), hvor EPR enten er valgt eller er en god mulighed.


04. nov 2010 kl 18:28

avatar

Troels Halken

Re: Atomkraft en pragmatisk løsning

For Europas vedkommende er det smart at standardisere sig både på reaktordesign og lovgivningen.

Det er det nok, men det har jeg ikke kommenteret på.

Vh Troels


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk