Allerførst: Vil jeg da sige tak til de personer som i denne og andre tråde har givet mig respons og derved – yderst tiltrængt vil nok nogen sige – har trænet mine intellektuelle evner.
Hermed en revideret og udvidet forklaring af mit indlæg 03. nov 2010 kl 13:54
1. Ifølge den gængse forklaring på dannelsen af vores Solsystem, er dette sket med et gravitationelt kollaps ifølge Newton – og andres teorier- af en molekylær præsolar sky af gasser og stoffer som senere blev spredt ud efter en samling af gasserne og stofferne.
2. Denne forklaring anser jeg ikke for at være korrekt idet jeg mener at dette sker via en mere aktiv proces som påvirker en molekylær sky. Newtons lov er ikke gældende for ”de makrokosmiske bevægelser” – og det er også et spørgsmål for mig hvorvidt den faktisk gælder på Jorden og i andre omgivelser som hidtil anskuet.
3. Hvis man overfører den gængse forklaring på dannelsen af vores solsystem på galaksedannelser, så sker dannelsen af supergalakserne/galakserne/solsystemerne/planeterne med det samme forløb som hidtil traditionelt beskrevet, men via helt andre dynamiske kosmologiske principper end hvad der traditionelt anføres.
Principperne/bevægelserne er efter min mening disse:
4. En samling af molekylære gasser og stoffer sættes i en hvirvlende bevægelse. En sådan hvirvlende bevægelse kan skabes ved at elektriske udladninger ioniserer gasserne og stofferne som bliver opvarmet ved både elektromagnetiske og termodynamiske bevægelser og processer. De skabte elektromagnetiske og termodynamiske hvirvler accelererer og samler/sorterer og opvarmer gasser og stoffer.
5. Når gasserne og stofferne således er accelereret/sorteret/opvarmet i hvirvlerne, samles7sammensmeltes disse i større sfærer af gasser og stoffer, alt efter elementernes indbyrdes og fælles kompositioner.
6. De større sfærer af gasser og stoffer slynges atter ud af hvirvlerne når der opnås et vist mætningspunkt/sammenkitningspunkt/tyngdepunkt i forhold til centripetalkraften i en aktuel hvirvel.
7. Således spredes alle sfærer af gasser og stoffer efterfølgende ud via centrifugalkraften fra centrenes hvirvler hvorved der dannes supergalakser/galakser/solsystemer/planeter etc. etc.
8. Dermed mener jeg også at vores solsystem er dannet i vores galakses centrum og ikke som beskrevet i den gængse forklaring.
9. Med denne beskrivelse er der 1 principiel bevægelse der både går indad og efterfølgende går udad. Dette er et universelt princip for al skabelse i Universet.
Bemærkninger til punkterne:
Ad 2. Tyngdekræfter:
Citat: ”Den nok mest kendte af alle kræfter er tyngdekraften. Tyngdekraften skyldes Jordens masse. Det er den kraft, der gør at ting falder til jorden, såvel som det er den kraft, der holder Månen i bane om Jorden. Den acceleration, som tyngdekraften bevirker, kaldes for tyngdeaccelerationen og er i Danmark givet ved g = 9,82 m/s²”.
Sådan hedder det sig. Men er der tale om et gensidigt træk imellem os og Jorden? Og bevæger Månen sig ikke konstant længere væk fra Jorden? Er det en helt anden kraft som holder os og alting på Jorden?
Om Atmosfærisk tryk hedder det: ”Dette tryk opleves af alle flader; således påvirkes f.eks. hver kvadratcentimeter af menneskets hud af et tryk svarende til 1 kilogram”.
Om begge kræfter hedder det sig også, at ”de aftager med kvadratet på afstanden” og jeg tror mere på at det er ”det atmosfæriske tryk” som gør, at vi holder os på Jorden.
Forestiller man sig at stå på jorden, vil der være det ovenfor angivne tryk ude fra Jordens ”lodrette omgivelser”, men trykket ”skygges” også af Jordens størrelse fra de fleste øvrige retninger ”ned under” en person eller en genstand.
Dermed bliver resultatet, at man bliver trykket ned på jordoverfladen fordi Jorden skygger for det meste af det ”underliggende tryk” som ellers ville medvirke en vægtløshed som der jo opnås når man bevæger sig tilpas langt væk fra Jorden ud i rummet, hvorved trykket bliver lige stort fra alle retninger når Jorden ikke mere skygger for det oprindelige ”underliggende” tryk/pres.
Dermed mener jeg, at Newtons lov helt burde afskaffes og der bør indføres en lov om et relativt Tryk/Pres sammen med en lov om et relativt Skygget Tryk/Pres i stedet for.
AD 4; 5; 6; og 7:
Det er altså ikke Newtons tyngdelov som gælder overordnet. Dette bekræftes også med: ”I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden”.
Den tror jeg så heller ikke på som sådan, men dette anføres her bare for at vise, at Newtons lov ikke er universelt anvendelig, hvilket er et must for mig (og burde være det for alle) hvis jeg skal godtage en naturlov.
Det hedder videre om Einsteins Relativitetsteori at: ”Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning”.
- Her mener jeg også at Einstein er på gale veje. Han er ude i et ærinde med at skulle forklare nogle kosmiske bevægelser som ”bøjer sig i rummet”. Optisk set kan lysstråler bøjes når det møder atmosfæriske molekyler som ved ”gravitationel lensing” (der også kan skyldes elektromagnetisk påvirkning af lyset).
Men når kosmologer ellers observerer kosmiske (også mikrokosmiske) strukturer som foretager en bøjet/buet/hvirvlende eller et cirkulært forløb, drejer det sig efter min mening om elektriske/termodynamiske påvirkninger som danner kredsende/hvirvlende bevægelser og felter.
Disse buede/bøjede eller hvirvlende forløb er ikke ”en indbygget egenskab ved rummet” men et typisk dynamisk kosmologisk skabende forløb I RUMMET når forskellige kosmiske elektriske udladninger skaber ”røre i en molekylærandedam”.
Så meget for Einsteins ”bøjede rum-tid”-koncept der ikke duer, også simpelthen fordi der ikke nogen kosmo-logisk dynamisk beskrivelse som dermed heller ikke kan falsificeres, hvilket er en naturvidenskabeligt gældende forudsætning for en hypotese.
- Som også det hedder her: ”Elektromagnetiske kræfter er i virkeligheden langt stærkere end tyngdekraften. I et brintatom er den elektromagnetiske tiltrækning 10^39 gange stærkere end den gravitationelle”. (http://ing.dk/artikel/88036-hv...rden) – (hvad den altså heller ikke gør efter min mening)
AD 5. Angående masseegenskaber:
Som anført i dette punkt, skabes en masse ikke via Newtons love om tiltrækning, men udelukkende via elektromagnetiske og termodynamiske felter der accelererer; sorterer og sammenføjer/sammensmelter de forskellige elementer som kan bindes til hinanden.
Molekylære gasser og stoffer samles indtil disse sfærer bliver så forholdsvis mættet/tunge i forhold til centripetalkraften i en aktuel hvirvel, at de nu mættede større sfærer af gasser og stoffer ganske fredeligt bliver slynget ud af hullet i hvirvlen.
Dette sker aktuelt efter min mening i vores galakse Mælkevejen, hvilket der ganske klart vises med den pludselige bjælkedannelse hvorfra stjerner og alt andet bliver slynget ud via bjælkerne og tager en pludselig abrupt drejning ud i galaksens spiralliske arme. En pludselig abrupt ændret bevægelse der ikke er logisk hvis der skulle have været tale om et jævnt ”tyngdetræk” fra midten af galaksen.
- Med denne elektromagnetiske/termiske beskrivelse, er der sket 1 bevægelse som i første omgang går indad imod en samling af molekyler – og derefter går udad i en spredning af de relativt mættede og større sfærer af gasser og stoffer. Således skabes der supergalaksehobe; galaksehobe; galakser; solsystemer; planeter; måner – og alt andet i Universet der hører til.
Kosmiske huller:
Med samme beskrivelse kan ”sorte huller” i galakser forklares - og lidt til. Beskrivelsen om den kosmologiske bevægelse handler jo om 1 bevægelse der går først går indad og siden går udad vinkelret på rotationsplanet i en hvirvel.
Når en elektromagnetisk/termodynamisk hvirvlende bevægelse går indad imod centrum, (her: i en galakse) sker der en langsom sammensmeltning af gasser og stoffer, hvorved centeret bliver mere og mere oplyst, hvilket i traditionelle kosmologiske vendinger kan betegnes som et ”hvidt hul”. Der er her tale om ”en ung galakse”.
Men når gasserne og stofferne har opnået respektive mætningsstadier i det hvirvlende centrum, ”åbnes hullet tilsyneladende op” fordi der bliver mere åbent rum omkring de nu samlede sfærer af gasser og stoffer. Således er der tale om en moden/voksen/ældre galakse.
Denne åbning kan dermed kaldes for et roterende ”sort hul”, men ikke et der trækker i noget som helst. Det er tværtimod ved at åbnes optisk op i en proces der forholdsvis langsomt udslynger de nu større sfærer af gasser = stjerner af alle slags, og stoffer = planeter; måner og mindre ”kosmisk affald” af allehånde slags, alt efter kompositionen i den aktuelle molekylære sky. Dermed kan i hvert tilfælde 2 slags galakser bestemmes alene efter deres udseende med bjælker eller ikke og ud fra koncentrationen af lyset i midten af galakserne.
AD 9. Et universelt princip:
Al bevægelse i Universet medfører en samling og en spredning. Det er IKKE det hele Univers som samles eller spredes, men kun bevægelserne I Universet.
Med denne forklaring kan man sagtens godtage en eventuel udvidelse i vores lokale del af Universet, men man kan også stille spørgsmål til de traditionelle argumenter og forklaringer med f. eks. red- og blueshift argumentet som antages at gælde for det hele univers, men som eventuelt kun beskriver en lokal ”bøjet og accelereret” bevægelse i et lokalt elektromagnetisk/termodynamisk felt, hvorved det optisk kan opfattes som om det er hele Universet der udvides og accelereres – og ikke kun den lokale del af universet som der virkelig er tale om.
- Da Universet selv ikke forandres, falder den gældende teori om ”Universets Big Bang” fordi den kun gælder et lokalt fænomen og man må således følgelig også godtage, at den såkaldte baggrundsstråling har eksisteret altid.
Universet er da mere en slags ”Steady State Universe” men altså med den væsentlige finte, at det kun er de kosmologiske bevægelser i Universet som trækkes sammen og udvides og ikke hele Universet.
Afslutningsvis:
- Der er vel ikke den traditionelt kosmologisk accepterede og grundlæggende ide/hypotese som ikke her er direkte eller indirekte behandlet og forsøgt beskrevet med nye ideer og i nye vendinger?
Tyngdebegrebet ifølge både Newton og Einstein; massedannelse; dynamisk formation af galakser og solsystemer; sorte og hvide huller; rumtiden; universets alder; etc.
- Jeg har her bestræbt mig på at være så klart beskrivende som jeg formår og jeg beder om overbærelse for visse passager som måske ikke er så klare.
Men i samme forbindelse må man også forstå, at det ikke er så indlysende let at opbygge en forklaring som med nye ideer, ord og vendinger skal belyse noget på en alternativ måde end hvad der hidtil har været anset for at være gældende.
NB: Som en speciel gave (og vel sagtens stor forskrækkelse?) til fortrinsvis akademisk tænkende hoveder, kan jeg også meddele, at jeg mener, at de fleste Mytologiske fortællinger om Skabelsen – med diverse personificerede ”guder og gudinder for skabende kræfter og elementer” - meget direkte kan sammenlignes med den klassisk tilnærmede kosmologiske forklaring som herover er givet.
Se f. eks. Her: http://www.native-science.net/....htm - en hjemmeside der generelt omhandler begrebet Myto-Kosmologi, hvor gammel og ny viden forsøges sammenlignet for at finde fælles værdier til gensidig forståelse af både udogmatisk Religion/Mytologi og udogmatisk Naturvidenskab.
Få udvalgte relevante links som interesserede selv kan bladre i:
Gravity – pull or push?
http://www.google.dk/#hl=da&am...e4c9
Gravity controversies:
http://www.google.dk/#hl=da&am...84d3
Gravity anomalies:
http://www.google.dk/#hl=da&am...7918
NNB: Af hensyn til tidspres må jeg desværre lidt selektivt svare på eventuelle gensvar på dette indlæg i tråden og i øvrigt henvise til dette indlæg igen hvis jeg mener at nogen for let har skøjtet igennem indholdet.
Foreløbig tak for nu fra
Ivar Nielsen
