/energi

Sydafrika tæt på solenergipark på 5 GW

I denne uge afgøres det, om Sydafrika kan samle investorer nok til verdens måske største solenergipark. Parken vil koste mellem 114-153 milliarder kroner og producere op til 5 GW.

Klik for at se billedet i stort

Concentrated Solar Power (CSP) bliver en af flere solenergiteknologier, der kan redde Sydafrika fra afhængigheden af kul. (Foto: Juergen Winzeck/©MEDVIND/Bent Medvind Sørensen)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Erik Holm, tirsdag 02. nov 2010 kl. 15:34

Den sydafrikanske regering vil bygge et solenergianlæg på op til 5 GW, hvilket svarer til en tiendedel af landets forbrug.

Parken vil samlet koste mellem 114 og 153 milliarder kroner og skal kobles til nettet fra 2012, dog ikke med alle 5 GW. I første omgang kobles 1 GW til, men i løbet af det næste årti kommer forsyningen op på de 5 GW.

Ifølge det sydafrikanske energiministerium bliver solenergiparken en del af en samlet regeringsplan frem mod 2020 kaldet IRP, Integrated Ressource Plan.

Planen indeholder en samlet udbygning på 7,2 GW vindkraft, solkraft, biomasse og andre vedvarende energikilder, så vedvarende energikilder i alt vil udgøre 16 procent af energiforsyningen i 2030. Det skal hjælpe Sydafrika væk fra det massive forbrug af kul, der i dag udgør 90 procent af elproduktionen i landet.

Rigeligt sol
Solen skinner som bekendt ofte og længe i Sydafrika. Ikke mindst i Northern Cape provinsen, hvor solenergiparken skal placeres.

Regionen hører til blandt tre procent mest solrige områder i verden med 2.995 kWh/m2 årlig solindstråling. Til sammenligning ligger Spanien på 2.100 kWh/m2 og Barstow i Californien på 2.725 kWh/m2 om året.

Solenergiparken i Sydafrika vil udgøre et areal på 90 km2 og vil gøre brug af flere forskellige solenergiteknologier, der bygges og tilkobles nettet i flere trin frem mod 2022.

En af dem er et solkraftanlæg (CSP, Concentrated Solar Power) på 100 MW. Det bygges af det statsejede energiselskab Eskom, der alene står for 95 procent af elproduktionen i Sydafrika.

Det enorme solprojekt diskuteres i denne uge af en række lokale og internationale investorer i Upington, Nothern Cape-provinsen.

Resultaterne af de møder vil afgøre, hvor langt de sydafrikanske planer er fra at blive endeligt realiseret, men regeringen er optimistisk, siger projektleder Jonathan de Vries til avisen The Guardian.

»Hvis projektet viser sig konkurrencedygtigt med kulkraft eller atomkraft, vil der helt sikkert komme flere parker,« siger Jonathan de Vries.
 
USA bygger megapark
Også i USA er man langt med at opføre store solkraftværker. For nyligt godkendte den amerikanske indenrigsminister Ken Salazar et solenergianlæg til 32 milliarder kroner i Californien.

Det skal levere 1.000 MW og bliver det første store skridt mod en 70 km2 solenergipark, kaldet The Blythe Solars Power Project. Den vil samlet producere 2.800 MW hvilket svarer til to millioner husstande.



02. nov 2010 kl 21:27

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Halvfems kvadratkilometer?!

Undskyld mig, men er jeg den eneste, der provokeres af det kæmpe areal der beslaglægges?

Nu er Sydafrika godtnok et stort land, men er det ikke alligevel helt utrolig meget plads at spærre alene til elproduktion, som kan tilvejebringes lettere, billigere, mere stabilt og endnu mere CO2-neutralt på andre måder?

Helt ærligt! Så hellere bygge et solidt og moderne kulkraftværk og beplante de øvrige 89,9 kvadratkilometer med skov til at optage CO2'en. (Og nej, jeg har ikke regnet på dén balance, det var bare for ikke at sige atomkraft igen-igen.)

Umiddelbart lyder det som et ret så upragmatisk projekt.


02. nov 2010 kl 22:01

Michel Berggren

Re: Halvfems kvadratkilometer?!

Hvis det var fuldfed sjællandsk muld, så kunne man nok rynke på brynene, men store dele af Northern Cape er ørken/ørkenagtig, så arealet er ikke noget problem (medmindre man planter det ovenpå en stor diamantforekomst).

M


02. nov 2010 kl 23:02

Michel Berggren

I modsætning til danmark

Så er SA faktisk i en meget god position på dette nye område. Deres backupsystemer kan bygges på basis af en 24 timers cyklus hvor der er så godt som ingen variation er i modsætning til de varierende vindforhold der er i DK.

Med denne basis kan det faktisk godt lykkedes for SA at opbygge en stabil industri indenfor VE hvilket jo ikke kan lade sig gøre her.

M


02. nov 2010 kl 23:48

Søren Holst Kjærsgård

Op til 5 GW

Er dettte den maksimale ydelse eller gennemsnitsydelsen.
Iførste tilfælde bliver den specifikke investering 143/5 = 28 kr/watt

TFinnernes nye reaktor nominelt 1,6 GW, praktisk formentlig 1,44 GW a 38 milliarder kr svarer til 26,4 kr/watt. Men så producerer den også om natten.


03. nov 2010 kl 10:09

Jesper Vauvert

Re: Halvfems kvadratkilometer?!

Hvis det var fuldfed sjællandsk muld, så kunne man nok rynke på brynene, men store dele af Northern Cape er ørken/ørkenagtig, så arealet er ikke noget problem (medmindre man planter det ovenpå en stor diamantforekomst).



M

maaske oerken, men biologisk er det nok - netop pga de toerre og generelt svaere forhold der er for livets opretholdelse - mere saarbart end fx. den sjaellandske muld :-)

10 x 10 km er et stort areal, men ikke umulig at afsaette (i teorien i hvert fald). Praktisk - nej det virker det maaske ikke helt som om det er - men det skal blive interessant at se hvad der sker.

Det andet forslag om skovrejsning paa arealet i stedet for, er naeppe gennemfoerligt da der netop er meget daarlige vaekstbetingelser i omraadet.

mvh
Jesper


03. nov 2010 kl 19:48

Richard Foersom

Re: Op til 5 GW

@Søren Holst Kjærsgård

Men så producerer den også om natten.

Solar termisk (CSP) anlæg kan også producere el kraft om natten. Til dette formål bruges tanke med smeltet salt der samler varme energi i løbet af dagen, til fortsat produktion efter solnedgang. Sådanne systemer er udbredt på Spanske CSP anlæg f.eks. Andasol der producerer ca. 16t i døgnet.


03. nov 2010 kl 21:35

Svend Ferdinandsen

90km2 ?

Arealet lyder voldsomt.
5km2 modtager ca 5GW solenergi, så virkningsgraden virker ret lav. Faktisk svarer det til noget under 10%.
Selvfølgelig afhænger det af om det er gennemsnit 5GW over hele døgnet, men da der ikke er nævnt noget om dette, bliver det hele meget svævende.
Nogen der har mere eksakt information?


03. nov 2010 kl 22:05

Claus Overgaard

Her er et par links

Det her er dem der vil lave projektet :

http://investor.fluor.com/phoe...2520

Sjovt nok er der ikke ret mange detaljer på deres hjemmeside, ivhertfald er det ikke lykkedes mig at finde ret meget.

Og her står noget om projektet :

http://inhabitat.com/2010/10/2...eld/


04. nov 2010 kl 08:40

Kristian Glejbøl

Areal

Jeg provokeres på ingen måde af de 90km2. Her i lille provinsdanmark er 90km2 måske meget, men ude i den "rigtige" verden er det som regel ikke svært at finde 90km fuldkommen ubrugeligt land.
Iøvrigt tror jeg nemt at man kan finde 90km2 mere eller mindre overflødig vej/parkeringsplads bare i storkøbenhavn. Det er vel også spildt eller hur?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk