D. 29/10 2010 oprandt dagen for GMO eksperthøringen på LIFE. Fødevareministeren havde varslet en ”saglig og konstruktiv debat, som kan være med til at kvalificere det kommende arbejde med en revision af GMO sameksistens reglerne”. Endvidere opfordrede Fødevareministeren til at undgå den gamle for-og-imod diskussion. Der var tale om et presset program, da der på 6 timer skulle nås 8 ekspertoplæg samt en paneldiskussion.

Tonen i pressen var slået an om morgenen med et telegram fra Ritzau. Her fremførte Økologisk landsforening og Forbrugerrådet at Fødevareministeren – inden GMO eksperthøringen overhovedet var gået i gang – ville ignorere forbrugernes holdning. Desuden beskyldtes Fødevareministeren, for have arrangeret en høring hvor GMO-kritiske forskere og forbrugere var forment adgang.

Denne forhåndskritik er uberettiget. Både den amerikanske forsker Dawid Andow, Rikke Bagger Jørgensen (DTU-Risø) og Mickey Gjerris (KU-LIFE) var del af ekspertpanelet. Ingen af disse er kendt for at være GMO-forkæmpere. Desuden kunne enhver med interesse i høringen tilmelde sig via Fødevareministeriets hjemmeside.

Ekspertoplæggene havde forskellig grad af forudsigelighed. Birthe Boelt (AU) stod formentlig for dagens pointe. Hun leverede et sagligt og klart indlæg, hvor hun formidlede det vigtige budskab; at der er forskel på GMO’er. Risikoen for spredning er naturligvis større for en fremmedbestøver som raps eller hvidkløver end for en selvbestøver som eksempelvis byg eller majs. Raps har mange naturligt forekommende slægtninge i Danmark som den vil kunne tænkes at dele gener med. En selvbestøver har meget ringe mulighed for at krydse med andre planter. For arter som kartoffel, der hovedsaglig benytter sig af vegetativ formering er genspredning næsten utænkelig.
Meget af den risikovurdering vi hører tale om i pressen baseres på raps, hvilket ikke giver et reelt billede af gensprednings”truslen”.

Denne pointe har været fremført mange gange før, blandt andet på denne blog og i adskillige andre debattråde her på ing.dk. Dog tror jeg at det blev take-home-message hos flere MF’ere denne gang. Forhåbentlig vil denne viden blive sat i spil, næste gang der skal trykkes på knapper i Folketingssalen vedrørende GMO.

Paneldebatten bød ikke på mange nyheder. Der blev givet meget taletid til SF's Kristen Touborg, De Radikales Bente Dahl og Christian H. Hansen fra Fokus. Mange forskere flagrede gang på gang forgæves med hænderne. At høre forskernes stemme i debatten virkede oplagt – hvorfor ikke udnytte at have så mange store faglige kapaciteter tilstede i salen?

I frokostpausen var der en stand, hvor man kunne tale med forskellige forskere, som arbejder med anvendte GMOer. At dømme efter tilløbet til denne stand ville mange af deltagerne gerne høre forskernes mening.

I løbet af debatten fornemmede man moderators holdning til GMO, og debatten fik skingre undertoner til sidst, da der blev gået hårdt til Henrik Høegh. Moderator spurgte kritisk til hvorfor Fødevareministeren ikke bare forbyder GMO, mens et spørgsmål som hvad Fødevareministeren vil gøre for at sikre en mere saglig og hurtig tilgang til feltet ikke blev berørt.

Økologisk Landsforening fik årets julegave fra Fødevareministeren, da han sagde at hvis du vil være sikker på at dyr ikke har spist gensplejset foder så skal du købe økologisk. Fødevareministeren sagde direkte, at han gerne ville anbefale økologi, og gentog det, mens formanden for Økologisk Landsforening jublende svingede en knytnæve i luften og råbte ”Amen”!

Det var umådeligt ærgerligt at moderator ikke hjalp diskussionen ud af den vante rille. At diskussionen fik lov til at stå i stampe betød, at der var mange relevante spørgsmål som der ikke blev tid til. Det kunne f.eks. være interessant at høre Rikke Bagger Jørgensens holdning til skimmelresistente kartofler og andre miljøvenlige afgrøder der kan mindske pesticid- og gødningsanvendelse. Hvilken risiko ser hun ved at slippe eksempelvis en skimmelresistent kartoffel ”løs” i Danmark?

Det kunne også have været spændende at lade danske forskere spørge ind til David Andows forskning. Hans forskning anses flere steder som meget kontroversiel, og det har i forskerkredse undret at netop han blev valgt som ekspert.

Det synes endvidere oplagt at have hørt nogle af de tilstedeværende landmænd. Hvilke afgrøder vil de gerne dyrke? Er landmændene overhovedet interesserede i at dyrke GM-raps når de kender omstændighederne ved at dyrke den?
Efterspørgslen på skimmelresistente kartofler eller foderkorn som udtrykker fytase i kernen kunne til gengæld være stor. Her er der store økonomiske og miljømæssige gevinster at høste. Disse ubesvarede spørgsmål vil vi forsøge at kaste lys over på planteforskning.dk.

Bjarne Laustsen (S) stod for en af høringens sidste bemærkninger. Han fremførte, at vi endnu engang havde hørt forskerne sige, at risiciene ved dyrkning af GMO er minimale, men ikke desto mindre havde luften været fuld af negativt ladede ord. Han fandt det derfor ikke underligt, at befolkningen er i tvivl om de skal tage teknologien til sig.

Det kan jeg kun give ham ret i. Det er også en industri at gøre folk bange for fremtiden og det de putter i munden. Måske kan man endda fremme salget af egne produkter.