Økumenisk forsamling
Når man har læst de 3 artikler i ing.dk om GMO-høringen kan man ikke undgå at se ligheden mellem denne og en økumenisk forsamling.
En økumenisk forsamling (Consil) er en samling af repressentanter fra forskellige kirkelige sekter i et forsøg på at finde et fælles dogmegrundlag.
Nu er religiøse dogmer jo et spørgsmål om de absolutte sandheder, så forsøgene ender oftere med, at de stærke udstøder de svage og erklærer dem for kættere, end det ender med kompromisser.
Selv om det for de menige religiøse medlemmer af en sekt er forståeligt, da det drejer sig om en grundlæggende personlig identitet, så er lederne - især af de største sekte - som regel mest optaget af deres magtgrundlag.
Set fra den vinkel er det vanskeligt at forestille sig, at oplægget og udfaldet af høringen kunne have været anderledes.
Europæisk landbrugspolitik har lige siden slutningen af det 19. århundrede, hvor billige fødevarer kom fra de nye kollonier, været en evig kamp for at forsvare et europæisk landbrug, der led under en antikveret social- og infrastruktur.
- Modstanden mod GMOer, “mælkehormoner” osv. er derfor først og fremmest et forsøg på at lave tekniske handelshindringer, fordi direkte importforbud og told ikke længere er muligt, fordi Europa også må have et eksportmarked for industriprodukter.
Danmark - der trods sin lidenhed er det største eksportland (udførselsland) af landbrugsvarer indenfor EU - har ingen anden mulighed end at støtte de toneangivende lande i EU i denne kamp.
Af magtpolitiske grunde ville det derfor være helt umuligt at arrangere en høring på en måde, der ville give grønt lys for GMO. - Trenden går jo den modsatte vej, hvilket ses af, at Frankrig og Tyskland i 2008 og 2009 trak godkendelsen af de eneste GMOer, majs, der var tilladt.
Hjemmarkedet er jo også vigtigt i Danmark.
“ØKOLOGI” er et stærkere varemærke i Danmark end i de fleste andre lande, så set i det lys er fødevarerministerens hyldning af det økologiske landbrug ikke bare forståelig, den var uundgåelig.
Mvh Peder Wirstad
PS:
Nu har jeg desværre “brændt kruttet” i mine kommentarer til den første artikkel:
http://ing.dk/artikel/113444-u...-gmo
Debatten her viser, hvorfor videnskaben bliver så oprørt over forløbet:
Inga Bach - der både er landbrugsforsker og medarrangør - nægter at debattere andet end det rent faglige - åbenbart i et forsøg på at opnå troværdighed i “menigheden”.
Det er dog lige så naivt, som hvis Richard Dawkins (den fremmeste kritiker af religiøs irrationalitet) skulle tro, at han kunne fungere som mægler i en økumenisk forsamling.
- Forskere må selvfølgelig ikke gå på kompromis med fagligheden i samarbejde med politikere, men de må lære at acceptere, at politik ikke bare drejer sig om naturvidenskab.











