Hubble-rumteleskopet ser ind i fremtiden
Normalt ser astronomerne millioner af år tilbage i tiden. Nu har to amerikanere med Hubble-rumteleskopet set tusinder af år ind i fremtiden.
Billedet øverst er hjertet i kuglehoben Omega Centauri. Nederste ses de forventede stjernebevægelser i løbet af de næste 600 år af stjernen i den hvide boks øverst. (Foto: NASA, ESA, J. Anderson and R. van der Marel/STScI)
Læs også
-
Hidtil fjerneste galakse dukker frem af brinttågerne efter Big Bang
Læs mere om
Dokumentation
Ud fra observationer af hjertet i kuglehoben Omega Centauri i Mælkevejen, har to amerikanske astronomer beregnet, hvordan stjernerne vil bevæge sig i løbet af de næste 10.000 år.
Omega Centauri befinder sig 17.000 lysår borte i stjernebilledet Kentauren og er Mælkevejens største stjernehob. Den blev første gang katalogiseret af astronomen Ptolemæus for 2.000 år siden, hvor han mente, at der blot var tale om en enkelt stjerne. I 1867 blev Omega Centauri identificeret som en kuglehob. I dag ved man, at kuglehoben har en diameter på 150 lysår og indeholder lige under ti millioner stjerner, der alle kredser omkring et fælles massemidtpunkt.
Stjernerne er så tæt pakket sammen, at man først med Hubble-rumteleskopet kunne se ind i kuglehoben og identificerede de enkelte stjerner. Hubble-opløsning er så god, at man endda har kunnet måle de enkelte stjerners bevægelse over et ganske kort tidsrum.
Præcise målinger af stjerners bevægelser kan fortælle om, hvordan store stjernehobe er blevet skabt i det tidlige univers. Måske kan oplysningerne også være med til at afsløre, om der findes et mellemstort sort hul blandt stjernerne.
De amerikanske astronomer Jay Anderson og Roeland van der Marel fra Space Telescope Science Institute har gennemgået data fra Hubbles ACS-kamera taget i løbet af fire år. Ud fra disse data har de gennemført den hidtil meste præcise kortlægning af mere end 100.000 stjernes bevægelser i kuglehoben. Dette er den til dato mest omfattende kortlægning af stjerne i en stjernehob.
»Det har krævet avancerede computerprogrammer til at måle de små ændringer i stjernernes positioner over fire år. I sidste ende var det Hubble-teleskopets utrolige skarphed, der blev nøgle til at kunne måle stjernebevægelserne i denne stjernehob,« siger Jay Anderson i en pressemeddelelse.
»Med Hubble kan vi vente i tre til fire år og se bevægelserne mere præcist, end med jordbaserede teleskoper, hvor vi skal vente i 50 år,« tilføjer Roeland van der Marel.
Ud fra Hubble-billeder, taget mellem 2002 og 2006, har astronomerne skabt en simuleret film af de mange stjernes bevægelser i kuglehoben. Filmen viser stjernes forventede bevægelser i løbet af de næste 10.000 år.






