Kent Hans Søbrink, Civilingeniør, HD og til daglig HVDC-udvikler, Vestas. Indlægget er skrevet på egne vegne.
Med dannelsen af Energinet.dk i 2005 skete der et paradigmeskift i dansk elforsyning, der tidligere var ledet af ingeniører. Dansk elforsyning plejede ellers at være førende med integration af vindenergi
Jeg kan kun være enig med Ingeniørens leder 22. oktober 2010 om, at VE kræver højspændt jævnstrøm. For ti år siden var dansk elforsyning førende med teknologi til integration af VE. Verdens første Statcom til dynamisk kompensering af en vindmøllepark blev installeret i Rejsby Hede vindmøllepark i 1998. Verdens første aktive AC-filter blev installeret i jævnstrømsstationen i Tjele. Verdens første HVDC-anlæg for tilslutning af vindmøller blev installeret i Tjæreborg i 2000, hvor fire forskellige møller med en samlet installeret effekt på 6,5 MW blev tilsluttet med jævnstrøm. Endelig besluttede daværende Eltra, at man skulle forberede bygningen af et 2 MW ellager til systemtjenester. I al beskedenhed var undertegnede primus motor.
Projekterne gav international genklang blandt andet i Cigré studiekomiteen vedrørende HVDC og satte Danmark på verdenskortet som førende. Positionen blev skabt af ganske få ildsjæle i Dansk Elforsyning og i glimrende samarbejde med den daværende HVDC-gruppe under Elkraft, Laboratoriet for Industriel Elektronik på DTU og UMIST på Manchester University i UK.
I slutningen af 1980’erne var dansk elforsyning meget imod vindkraft, og det blev anset for umuligt at indpasse mere end 5 til 10 pct. vindkraft. I begyndelsen af 1990’erne blev teknisk direktør T. Margaard kontaktet af Stig Nielsson fra EPRI i USA om, hvorvidt Elsam ville være med til at bygge en Statcom til dynamisk kompensering af højspændingsnettet i Jylland og på Fyn. Efter mødet med Stig Nielsson diskuterede T. Margaard og jeg sagen og blev enige om, at i stedet for at støtte et EPRI-demoprojekt, kunne vi selv gennemføre et projekt.
På det tidspunkt var det helt nyt for os, at man kunne lave fasekompensering alene ved hjælp af effektelektronik i stedet for ved at anvende kondensatorbatterier og reaktorspoler. Daværende møller anvendte asynkrone generatorer, der var tomgangskompenseret med kondensatorer. Det var derfor oplagt at anvende en stor Statcom til dynamisk kompensering af en vindmøllepark med mange vindmøller.
For at afprøve teknikken blev en lille Statcom bygget på DTU og afprøvet på nogle vindmøller i Nørre Kær Enge. Da dette var en succes, blev det besluttet at installere en Statcom på 8 Mvar i Rejsby Hede vindmøllepark.
Projektet blev støttet af EU og gennemført i samarbejde med Siemens i Erlangen som leverandør, med UMIST på Manchester University UK og DTU. Projektet blev en succes, der er beskrevet i: ‘Power Quality Improvements of Wind Farms’. I slutningen af 1990’erne var det planen at opføre havmølleparken ‘Læsø Syd’. I 1997 introducerede ABB en ny jævnstrømsteknik (HVDC Light), der er baseret på omformere med transistorer i stedet for tyristorer. Konventionel HVDC benyttes på jævnstrømsforbindelserne mellem Danmark, Sverige, Norge og Tyskland samt på den nye HVDC Storebæltsforbindelse, der blev sat i drift i år. Fremtidige HVDC-forbindelser under 1.000 MW bliver sandsynligvis med den nye HVDC-teknik, det samme vil gælde for store havmølleparker langt fra land.
Det var i sin tid klart for undertegnede, at den nye HVDC-teknik ville være egnet til havmøller, og det blev foreslået, at denne teknik skulle anvendes på Læsø Syd.
Der blev bygget et HVDC-demonstrationsanlæg i Tjæreborg. Den gamle 2 MW Tjæreborgmølle blev senere udskiftet med en ny af samme type som i Horns Rev 1. Da der kom problemer med Horns Rev 1, kunne de nødvendige modifikationer i møllens styresystem afprøves i Tjæreborg med HVDC-anlæggets reguleringsegenskaber. Læsø Syd blev erstattet af projekter med kortere kystafstande og billigere løsninger med AC-søkabler.
Den største udfordring ved møller er, at deres produktion varierer. Det betyder behov for effektreserver i nettet. Der er tale om hurtige effektreserver, der skal kunne aktiveres på få sekunder og langsommere effektreserver, der kan aktiveres på minutter eller timer. Omkostninger til effektreserver er betydelige, og jo hurtigere, jo dyrere. På sidste bestyrelsesmøde i Eltra, inden det blev til Energinet.dk, blev det besluttet at gå videre med planer om et ellager på 2 MW i Tjele. Det ville kunne yde hurtige effektreserver og kunne starte HVDC-forbindelsen til Norge fra dødt net i tilfælde af blackout.
Med dannelsen af Energinet.dk i 2005 skete imidlertid et paradigmeskift i dansk elforsyning, der tidligere var ledet af ingeniører. I processen med at integrere Eltra og Elkraft System til ét selskab blev teknikken nedprioriteret og den ovenfor beskrevne udvikling mistede momentum. Det er min opfattelse, at dansk elforsyning var førende med hensyn til integration af VE.
29. okt 2010 kl 16:07
Med dannelsen af Energinet.dk i 2005 skete imidlertid et paradigmeskift i dansk elforsyning, der tidligere var ledet af ingeniører. I processen med at integrere Eltra og Elkraft System til ét selskab blev teknikken nedprioriteret og den ovenfor beskrevne udvikling mistede momentum.
Den historie kendte jeg slet ikke...
Poul-Henning
29. okt 2010 kl 16:35
Ja sådan er politik, fyldt med mord på gode ideer :o)
29. okt 2010 kl 16:43
Det var jo omkring ved den tid Thorpedersen m.m.fl. mente at vi kunne købe alting. Hvorfor så spilde tid og kræfter på at udvikle noget selv?
Det er bittert, meget bittert. Og det er næppe nogen trøst at det ikke er det eneste tilfælde.
29. okt 2010 kl 17:26
Meget flot redegørelse. Jeg ville ønske at DU havde skrevet bemeldte leder, så jeg havde sluppet for at gøre mig til grin med min (til sammenligning) ringe forståelse af situationen. Nå... sket er sket.
Et spørgsmål:
når du skriver:
Fremtidige HVDC-forbindelser under 1.000 MW bliver sandsynligvis med den nye HVDC-teknik, det samme vil gælde for store havmølleparker langt fra land.
Det hører til sjældenhederne, at en tekniker tager ordet for at kommentere udviklingen i dansk el- og energiforsyning på en anden måde, end en politiker ville gøre det. Derfor tak til Kent Hans Søbrink for hans beretning om det paradigmeskift, som har fundet sted i dansk elforsyning, "der tidligere var ledet af ingeniører." Det er netop det, der fremgår af forskellige skrifter fra Energinet.dk. For eksempel "Vindkraft til klimakampen", et temanummer af nyhedsmagasinet om energi, som udkom i foråret 2009. Fin papirkvalitet, 50 sider, farvetryk, rigt illustreret og et oplag på 30.000. (Den engelske udgave dog kun oplag på 10000).
I artiklen "Da græsrødder og vind trynede atomkraften" kan man læse, hvordan Tvind-lærerne ved at bygge verdens største vindmølle ville markere starten på "et nyt decentralt og selvforsynende samfund. Satsningen lykkedes".
Her får læseren altså at vide, at vindkraft kan erstatte atomkraft, og at vi er på vej til et decentralt og selvforsynende samfund. Ingen af delene er teknisk korrekte. Vindkraft kan ikke uden back-up erstatte den atomkraft, som de fleste steder leverer grundlast. Og det samfund, hvor strømmen skal flyde fra solkraftværker i Sahara til Nordeuropa eller fra vind- og vandkraftværker i Nordeuropa til Sydeuropa, kan næppe kalde decentralt og selvforsynende.
For den, der stadig har Elsams publikationer om atomkraft fra 1970'erne på reolen, fremtræder paradigmeskiftet temmelig voldsomt. Ikke mindst ved læsning af omtalte artikel. Den er en hyldest til Tvind og til OOA, hvis smilende sol-mærkat smykker siden sammen med Tvindmøllen. Hvis den landflygtige Tvind boss, Mogens Amdi Petersen, læser den artikel i sit eksil fra dansk retsvæsen, så vil han formentlig smile huldsaligt og i sit indre begynde at forberede sig på en hjemkomst i triumftog. Til den tid, som næppe er fjern, vil retssagen være opgivet (tilgivet) og foran Energinet.dk's monumentale bygning i Fredericia vil det stå en 3 m høj statue af ham qua rigets frelser.
Udviklingen er nu ikke til at stoppe. Vores velfungerende elnet skal erstattes af noget nyt og aldrig før prøvet, som har fået navnet Smart Grid, eller intelligent elnet. Så glider det lettere ned. So ein Ding! Det store spørgsmål i en ikke for fjerne fremtid vil være: hvem har ansvaret, hvis det mislykkes? Men det er ret filosofisk, da de pågældende til den tid vil nyde deres pension, formentlig fjernt fra danske strande og vindmøller.
30. okt 2010 kl 01:42
Det er interessant læsning af diverse indlæg om, at der er sket et paradigmeskift.
Med risiko for en betydelig gnistdannelse vil jeg spørge debatpanelet, om det måske skyldes overgangen til DJØF - ledelse, at der er sket et paradigmeskift...?
For dersom denne "halvlederteknik" er årsagen.... så ved vi jo hvor ansvaret skal placeres.
Regningen ender i så fald som altid ved anvendelse af denne teknik hos den magtesløse forbruger.
Med venlig hilsen
Otto Dittmann
30. okt 2010 kl 02:13
Var vi ene om at forske i og udvikle den slags eller var andre lande også aktive indefor det ?
Hvis det var det første, så er det selvfølgelig trist at det ikke blev udnyttet bedre, men hvis det var det andet, så er det jo inderligt ligegyldigt at vi var de første - der var mulighed for nogle få gyldne år, men så ville vi blive overhalet uanset hvad.
Nu kan jeg måske godt lyde som en nejsiger og "det kan vi ikke", men jeg foretrækker at man ser realistisk på tingene, og i dette tilfælde anser jeg vores "forspring" ikke eksisterende.
M
30. okt 2010 kl 04:00
er hvad det ser ud som, for TEKNIK har ledelserne kun hørt om som et rygte tilsyneladende. Vind Vind - ja gå bare til lotteriet, for selv Smartnets skal hænge sammen ellers er det ikke ret smart.
Kan de bestående HVDC systemer overhovedet finde ud af at stå alene med en "røvfuld" vindmøller snurrende rundt i VesterVovVov uden at der er et KRAFTVÆRK til at holde frekvensen (og fasevinklen) på plads. Hvis der kommer bare en lille afvigelse bliver det opfattet som kortslutninger i nettet, hvorefter det hele udkobles.
Dét er ikke smart for virksomhederne her i Danmark. De kan ikke lave noget overhovedet, hvis de ikke har strøm.
De der beslutningstagere og "ledere" (de er ikke elektriske ledere) er økonomer og vrider citronen med diverse afgifter og sælger ud af hvadsomhelst med politikernes hjælp, bare de får mere i lønningsposen og får nogle gedigne håndtryk og politiske toppositioner. Jeg kan vist huske noget med TDC. DONG ville man også sælge efter de havde fået nærmest monopol (opkøb af NESA og de andre) Kønt er det ikke blevet.
At få opbygget ekspertise og praktisk kendskab til de reelle forhold via noget der virker ikke alene i teorien, men sandelig også i praksis, det er for dyrt og derfor ikke lige deres kop kaffe.
I øvrigt smager dansk kaffe a.h.t. i sammenligning med, hvad man kan få andre steder. Så kan man kalde det hvad man har lyst til af fine fremmedord,
På New Zealand fik vi "Flat White", der smagte af KAFFE ikke af "afbrændt svensk kornmark".
30. okt 2010 kl 20:15
I dag styres dansk elforsyning af økonomer, der ser på bundlinier og ofte inorerer teknikken. Der går rygter om at mange oliefyldte kabler lækker, at de ikke repareres eller udskiftes, men blot fyldes op med ny olie. Kan det ende i en miljøkatastrofe?
31. okt 2010 kl 11:32
Med risiko for en betydelig gnistdannelse vil jeg spørge debatpanelet, om det måske skyldes overgangen til DJØF - ledelse, at der er sket et paradigmeskift...?
I dag styres dansk elforsyning af økonomer, der ser på bundlinier og ofte inorerer teknikken. Der går rygter om at mange oliefyldte kabler lækker, at de ikke repareres eller udskiftes, men blot fyldes op med ny olie. Kan det ende i en miljøkatastrofe?
31. okt 2010 kl 18:52
Jeg er enig i, at vi mangler teknologiorienterede pionerer i ledelsen af dansk energiforsyning. Uden denne type ledere er det tvivlsomt, om der kommer de store ting ud af alle de midler, det danske samfund investerer i omlægning af energisystemet. Jeg kan fortælle en historie om dengang DONG overtog Elsam, som til forveksling ligner Kents historie (se den på min hjemmeside www.flemmingnissen.dk)
Men kan vi gøre noget ved det – eller skal vi blot vente på, at tiderne skifter?
31. okt 2010 kl 20:27
Når man ser på HVDC sammenlignet med ikke HVDC, så er HVDC ekstremt dyrt - ikke mindst elektronikken. Hvorfor er det sådan? Hvis jeg regner på, hvor meget transistorer, spoler, osv. vil koste, som løser en tilsvarende opgave, med samme spændinger og strømme - så bliver det kun promiller af de priser, som HVDC anlæg koster. Umiddelbart vil det være oplagt, at man søger at prisoptimere en smule, så HVDC anlæg falder, og derved bliver mere rentable i vindmøllesystemer. Kan man ikke lave en HVDC til vindmøller, der vil gøre HVDC overførsel rentabelt, selv ved korte strækninger, for havvindmølleparker?
Jeg vil tro, at årsagen til de høje priser, er at det er et "næsten" monopol indenfor området. Prisen sættes derfor efter andre forhold, end de faktiske priser. Eller, rettere 99.99% fortjeneste, og 0.01% udgifter. Er det en rimelig indstilling at have, til en teknologi der bruges til økologisk vindmøllestrøm? Der er med stor sikkerhed, langt lavere fortjeneste, på teknologi der anvendes til atomkraftværker. Så hvorfor ikke sætte fortjeneste, til samme procent som for A-kraft, når det er vindmølleenergi, i stedet for 5 gange højere fortjenester?
..eller skal vi blot vente på, at tiderne skifter?
Det ser ud til, at vi bliver nødt til at vente. Ganske vidst stiger antallet af medborgere med teknisk-videnskabelig baggrund, som forstår at samfundet marcherer mod afgrunden, fordi rationaliteten er væk og erstattet af nyreligiøse strømninger. Men der er ingen, der gider gøre det mindste. Apatien har sejret. Fantasterne har banen helt for sig selv - og de bruger den!
01. nov 2010 kl 09:51
Fantasterne har banen helt for sig selv - og de bruger den!
1
