/rumfart

Planetjægere finder jordlignende planeter overalt i vores galakse

Nye resultater fra Nasa viser, at op til hver fjerde stjerne magen til Solen, kan have planeter ned til Jordens størrelse. Resultaterne kommer efter den hidtil meste omfattende og detaljerede ”planettælling” i Universet.

Af Thomas A. E. Andersen, fredag 29. okt 2010 kl. 18:12

Astronomer har via W.M. Keck observatoriet på Hawaii i løbet af fem år undersøgt 166 sollignende stjerner af G og K-typerne tæt ved Solsystemet for planeter i forskellige størrelser.

Størrelserne har varieret fra mellem tre gange og op til 1.000 gange Jordens masse. Alle planeterne i undersøgelsen kredser tæt omkring deres moderstjerne, og resultaterne viser, at der findes flere mindre planeter end større.

»Vi undersøgte planeter med meget forskellig masse, på samme måde som man tæller kampesten, klippestykker og små sten i en kløft. Vi fandt, at der var flere på størrelse med kampesten end klippestykker, og flere klippestykker end småsten. Vores jordbaserede teleskoper kan endnu ikke se sandkorn, svarende til planeter på Jordens størrelse, men vi kan estimere deres antal. Jordlignende planeter i vores galakse, er som sand på en strand, de er overalt,« siger lederen af undersøgelsen, Andrew Howard fra Californiens universitet i en pressemeddelelse.

Planetjægerne Andrew Howard og Geoff Marcy undersøgte planeter inden for en afstand af 80 lysår fra Jorden, og som kredsede under 0,25 astronomiske enheder fra moderstjernen, svarende til en fjerdel af Jordens afstand fra Solen. De fundne planeter blev opdelt i fem grupper og en klar tendens viste sig.

Mindre planeter var i overtal. Kun 1,6 procent af stjernerne havde kæmpeplaneter i hver af de tre tungeste grupper, 6,5 procent havde mellem store planeter med en masse på 10 til 30 gange Jorden, mens 11,8 procent havde de såkaldte super-Jord planeter med en masse på mellem blot tre og ti gange Jordens masse.

Ud fra disse data har astronomerne ekstrapoleret, at omkring 23 procent af disse stjerner i vores galakse vil have endnu mindre planeter.

»Disse data fortæller os, at der i vores galakse med omkring 200 milliarder stjerner findes 46 milliarder planeter på Jordens størrelse. Og dette omfatter ikke jordlignende planeter længere væk fra deres moderstjerne, f.eks., i den beboelige zone,« siger Geoff Marcy i pressemeddelelsen.

Resultaterne leverer et overbevisende tegn på, at jordlignende, og måske beboelige planeter, kan være almindelige. Disse planeter vil skulle kredse længere væk fra deres moderstjerne, derude hvor betingelserne er gunstige, kaldet det beboelige bælte, hvor der kan findes flydende vand.



29. okt 2010 kl 19:49

Flemming Frandsen

jordlignende planter?

Hvordan kan man se om der er planter der ligner dem vi har på Jorden?


29. okt 2010 kl 21:16

Gerald Boisen

Botanikere?

- Det er nyt for mig, at botanikerne nu er begyndt at forske i rumplanter. Spændene!


29. okt 2010 kl 21:19

Lars Møller Sørensen

Jordlignende planter :D

LOL... Men de kunne anvende en spektralanalyse til at se efter spor efter ilt. Det vil indikere fotosyntese :D


29. okt 2010 kl 21:24

Gerald Boisen

Camouflage?

- Når nu planterne ligner jord - kunne man forestille sig, at det er som camouflage -så de undgår at blive spist af små grønne rumvæsener;-)


29. okt 2010 kl 22:01

avatar

Thomas A. E. Andersen

:-)

Er glad for den humor som det tages med. Planter er nu rettet til det mere "kedelige" planeter...
Mvh
Thomas


30. okt 2010 kl 11:57

Carsten Rind

Stjerner og planeter

Det er mere end hvad jeg havde forventet selv i fantasien som man nu har fået bevist/erkendt i astronomien.
At der er så mange planeter omkring stjerner bare i vores Mælkevej er utroligt og en ny erkendelse til os, at vi stort set kan opfatte alle ”stjerner” med aktivitet af planeter, hvilket astronomien aldrig ville have troet på for blot 20 år siden.


31. okt 2010 kl 09:52

Finn Matthiesen

Gode bøger...

Er jordlignende planeter almindelige? Kan anbefale at læse 'Rare Earth' af Peter D. Ward/Donald Brownlee og '...How to find a habitable planet...' af James Kasting. Mvh Finn


31. okt 2010 kl 09:52

torben fjerdingstad

Arrogant overskrift:

* Resultaterne kommer efter den hidtil meste omfattende og detaljerede ”planettælling” i Universet. *

Den sætning udelukker at ikke-jordboere har lavet en mere detaljeret optælling.


31. okt 2010 kl 18:21

avatar

Rasmus Skovmand

Jordlignende?

Hvordan er det nu, at "jordlignende" er defineret? Det er størrelsen og banen, og så husker jeg ikke mere. Jeg læste for nyligt et sted, at man er ved at erkende, at der findes et utal af udfaldsmuligheder ved planetdannelse. Mere teknisk: Marginalt forskellige startbetingelser giver to meget forskellige planeter. Jeg ved ikke om det er dårligt nyt mht. at finde liv, bedøm selv.

I fredags læste jeg om det kommende europæiske teleskop ELT-E (Extremely Large Telescope) som skal stå i Chile, og hvor det for første gang bliver muligt at studere exoplaneter direkte, hvor det nu kun kan ske indirekte. Det bliver spændende!


01. nov 2010 kl 11:32

avatar

Stig Johansen

Re: Stjerner og planeter

At der er så mange planeter omkring stjerner bare i vores Mælkevej er utroligt

Antager man., at galakser dannes som en følge af en Quasar/hypernova, ville det være meget usandsynligt at finde en stjerner uden planeter.

At enhver stjerne/sol-system (sandsynligvis) har et tilhørende planet/måne-system betyder dog ikke at der findes jordlignende planeter i ethvert system

Men jeg tror at sandsynligheden for at finde planeter der understøtter liv[1], er større end det modsatte.

[1] Understøtter liv er ikke ensbetydende med det liv vi kender.


01. nov 2010 kl 14:37

Carsten Rind

Re: Stjerner og planeter

Jeg tror også at på trods af samme grundbetingelser i et hvert solsystem, vil et eventuelt ”liv” afhænge af flere forskellige omstændigheder som også vil/kan være anderledes. Eller måske mangfoldigt ligesom vi jo har ufatteligt mange dyrearter bare her på Jorden. Er ikke klar over hvor mange dyrearter vi har, men det må være flere titusinde.
Tror dog at en plant som vores, i samme bane fra en tilsvarende sol, vil liv kunne udvikle sig lige som os.

Men hvad jeg forstår så kræver ”liv” at der er vand for at man i astronomien kan begynde at tale om liv.


01. nov 2010 kl 15:14

Tommy Damskov

Hyper-hvaffernoget?

De gængse teorier har i årtier forudsagt planetsystemer om andre stjerner som logisk følge af hvordan stjerner dannes. Så Stig, adskiller din hypotese om Quasar/hypernova sig fra den alment anerkendte i forhold til at danne planetsystemer? Hvad forudsér eller forklarer din hypotese som mainstream teorien ikke gør?

Jeg kan nævne, at en af de ting der har overrasket var det store antal Jupiter-størrelse planeter fundet i Merkur-lignende baner tæt på stjernerne. Man arbejder stadig på at revidere de teoretiske modeller for planetdannelse, herunder hvorvidt planeterne er dannet hvor de observeres, eller om de har vandret væsentligt i forhold til, hvor de blev dannet. Ligeledes forsøger man i disse modeller at inkludere senere års observationer i vores eget solsystem af bla. kometer, som antyder at de mod forventning er blevet dannet tæt på solen.

Finder man liv om andre jordlignende planeter i andre solsystemer er der (hvis man bruger statistikken fra vores egen klode) desværre stor risiko for at det ikke har udviklet sig videre end bakteriestadiet. I ca. 90% af Jordens levetid har den været befolket udelukkende med mikroorganismer.


03. nov 2010 kl 10:58

avatar

Stig Johansen

Re: Hyper-hvaffernoget?

De gængse teorier har i årtier forudsagt planetsystemer om andre stjerner som logisk følge af hvordan stjerner dannes. Så Stig, adskiller din hypotese om Quasar/hypernova sig fra den alment anerkendte i forhold til at danne planetsystemer? Hvad forudsér eller forklarer din hypotese som mainstream teorien ikke gør?

Jeg er lidt i tvivl om hvad du egentlig spørger om.

Min teori om Quasar/hypernova konflikter på ingen måde den gængse opfattelse.

Blot spoler jeg tilbage til 'hønen og ægget'.

Vi kan jo observere at vort solsystem består af et utal af grundstoffer, men hvor stammer de fra?

At tro at det er en intergalaktisk sky, bestående af primært brint/helium + det løse, er naivt.

Men jeg har fundet ud af, at ing.dk ikke er befolket med stærkt tænkende folk, så lad det blive ved (min hypotese):
1) Alle 'stjerner' er dannet ud fra samme materie (og konditioner)
2) Konditionerne er ikke homogene, så ethvert stjernesystem har forskelligheder.
3) Alle 'solsystemer' har planeter, men måske findes der undtagelser.
4) 'Solsystemer' har rotationsplaner vinkelret på centrum af galaksen.
5) Materialefordelingen er (oprindeligt) den samme, men tilfældigheder afgør om der dannes store/små/gas planeter.
6) Da materialefordelingen (oprindeligt) var den samme, burde der forekomme samme materialer i samtlige 'objekter'.
7) Dog så jeg for nylig en udsendelse, hvor der tilsyneladende forekommer dobbelt så meget deuterium i kometer som på jorden, men kometer er 'uberørte' hvorimod jorden har gennemlevet en omskiftelig tilværelse.

Udled selv din egen teori, men som sagt hvis man forholder sig til at vor galakse /og andre) er dannet ved en 'hypernova', så vil 'alting' stå klart.


03. nov 2010 kl 23:57

Svend Erik Hendriksen

One way ticket

En afstand på 80 lysår virker lidt uoverkommeligt for en mulig BZ aktion!!!


04. nov 2010 kl 14:25

iver schmidt sørensen

Kan sete jordkloder eksisietere endnu ?

80 mill. lysår ---hvor gamle er disse kloder så idag--eksisterer de mon overhovedet endnu ? 80 mill. lysår er da vist et pænt antal jordår ??


05. nov 2010 kl 09:49

avatar

Stig Johansen

Re: Hyper-hvaffernoget?

Tommy,

Finder man liv om andre jordlignende planeter i andre solsystemer er der (hvis man bruger statistikken fra vores egen klode) desværre stor risiko for at det ikke har udviklet sig videre end bakteriestadiet.

Hvis man tænker pragmatisk, og antager at alle 'solsystemer' er dannet ud fra den samme hypernova, så kunne man antage at vort solsystem befinder sig nogenlunde i midten af timeline.

Nogle systemer er dannet før, og nogle efter, og dermed kan man antage at:
- En del systemer befinder sig på 'bakteriestadiet' jfr. din kommentar,
men også
- En del systemer befinder sig på et langt højere(senere) stadie end vores.

Men når man snakker mia. år er sandsynligheden for et system på eksakt samme stadie nok forsvindende lille, tangerende til 0.


06. nov 2010 kl 09:06

Carsten Rind

Re: Stjerner og planeter

I og med udviklingen er gået så stærkt m.h.t. at der findes planeter/liv i andre solsystemer er det ikke noget vi mennesker er bekendt med denne viden og kultur historisk kun har forståelse for at det er ”os” der eksisterer i dette univers.
Det ses tydeligt bare på denne debat for selvfølgelig skal der gå milliarder af år før liv kan opstå, men det er der jo også overalt er galakser/solsystemer er flere milliarder år gamle og hvem burde ikke tænke på dette først fortæller om vores vante opfattelse af os selv i universet.
Det som er det helt centrale er at der er flere galakser i universet end mennesker på denne jord og alle de solsystemer der findes i dem vil være liv uanset hvordan vi vil opfatte det eller ej.


08. nov 2010 kl 11:12

avatar

Stig Johansen

Re: Stjerner og planeter

Det ses tydeligt bare på denne debat for selvfølgelig skal der gå milliarder af år før liv kan opstå, men det er der jo også overalt er galakser/solsystemer er flere milliarder år gamle og hvem burde ikke tænke på dette først fortæller om vores vante opfattelse af os selv i universet.

Jeg tror ikke vi behøver at bevæge os længere end vor egen galaxe.

Antager vi, at alle 'solsystemer' er lige gamle[1], er der jo allerede gået adskillige mia. år, og dermed burde der (tidsmæssigt) være basis for liv.

[1] 'Lige gamle' er et diffust begreb, for selv en aldersforskel på 1 mio år er meget lille i det astronomiske perspektiv.

Snakker vi menneskets evne til at kommunikere (teknisk) er vi nede på ca. 100 år, som er en ufattelig lille del af disse mange mia år.

Eksisterer der en civilisation, som blot er 1000 år længere fremme end vores, bruger de sikkert ikke samme kommunikationsmetoder, ligesom vi allerede i dag ikke rigtig bruger AM mere.

Vi er også godt på vej til at bruge lysledere i stedet for satelitter/radiokæder, så epoken med 'udstråling' i rummet er meget begrænset.

* Opfattelse af liv.
Vi har en tendens til at opfatte liv, og deres betingelser, ud fra vor jordoverflade.

Men vi har fundet liv på bunden af marianergraven, så fotosyntese er ikke en betingelse.

Derudover fandt man faunaer omkring 'black smokers', som sikkert var utænkeligt for få årtier siden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.