/energi

Grundfos advarer: Styrk universiteterne eller vi flytter

Hvis Danmark ikke satser flere penge på de danske universiteter, så vil de store videntunge virksomheder være tvunget til flytte deres forsknings- og udviklingsafdelinger til udlandet. Advarslen kommer i et debatindlæg i Politiken onsdag.

Af Sanne Wittrup, torsdag 28. okt 2010 kl. 12:31

Det er ikke kun produktionsfaciliteter – som i den aktuelle Vestas-sag - der er i fare for at forsvinde fra Danmark.

Ifølge koncerndirektør Søren Sørensen fra Grundfos og rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet er der stor risiko for, at videntunge virksomheders forsknings- og udviklingsafdelinger følger efter - hvis ikke der kommer flere frie basismidler til universiteterne. Det fremgår af det debatindlæg i Politiken i dag, hvor de to blandt andet skriver:

’Grundfos ønsker brændende et fortsat samarbejde med danske universiteter, men spørgsmålet er stadig mere presserende: Får de danske universiteter ressourcer nok til at matche samarbejdet på et ambitionsniveau, der matcher for eksempel de videntunge danske virksomheder? ’Vi er bange for, at svaret kan blive et rungende NEJ!’

Ifølge debattørerne er det bevist, at virksomheder med samarbejde med universiteterne har den største vækst, og derfor undrer det dem, at Danmark kun har en ambition om at støtte forskning og udvikling i en størrelse, der matcher EU's minimumsmål på 1 procent af BNP. Oven i købet i en tid, hvor BNP stagnerer. Mens både asiatiske lande og lande som Sverige og Finland investerer langt mere.

’Ved siden af den offentlige forskning er det meningen, at de danske virksomheder skal investere mindst 2 procent af BNP i forskning, så vi kan må det samlede mindste mål på 3 pct af BNP. Problemet er bare, om ikke en stadig stigende del af disse investeringer vil finde sted i udlandet’, skriver de to.

Af indlægget fremgår det, at en virksomhed som Grundfos er pisket til at investere voldsomt i forskning og udvikling for at fastholde og udvikle sin position på verdensmarkedet. Derfor har man i løbet af få år etableret forsknings- og udviklingscentre i Kina, USA, Indien og Ungarn, hvor forskerne er fremragende og ivrige for at få fat i de spændende opgaver:

’Grundfos beskæftiger nu flere hundrede forskere og udviklere uden for Danmarks grænser og den udvikling vil tage yderligere fart, hvis ikke de danske universiteter rustes væsentligt til at blive ligeværdige samarbejdspartnere’, hedder det.

Debattørerne fremfører, at der især er brug for frie basisforskingsmidler, som for eksempel kan bruges til samarbejdsprojekter med virksomhederne, idet stadig flere af de eksisterende midler på universiteterne er blevet bundet op i forbindelse med de store meroptag på universiteterne de sidste par år.



28. okt 2010 kl 14:15

Peter Hansen

Ulandshjælp

Vi ville gøre mere for Verden ved at holde os i front med forskning, end vi gø r idag med bistandshjælp, C02 kvoter og 40mia til indvandring og integration.


28. okt 2010 kl 15:43

Ole Krabbe Olesen

40 milliarder skal blot omfordeles!

I dag får det danske erhvervsliv ca. 40 milliarder kr. i planøkonomisk erhvervsfremmetilskud. De skal blot omfordeles, så er der både til skoler, forskning, infrastruktur, gadebelysning og ældrepleje.

Men erhvervslivet skal selvfølgelig selv gå foran. I stedet for at sidde på hænderne og blot råbe på mere tilskud, så gå ind og deltag i en konstruktiv debat om omfordeling af offentlige midler. Der er mindst 65 milliarder at tage af - jfr.også www.dkdanmark.dk


28. okt 2010 kl 16:21

Daniel Henriksen

Om nogle få år er Danmark et u-land.


I den retning som udviklingen har taget går der ikke mange år før Danmark er blevet reduceret til et u-land og vi må starte forfra med at være jægere og bønder... Det bliver hyggeligt.


28. okt 2010 kl 17:38

Erik Nørgaard

A HVA!

Hvorfor i alverden skal der universitetsFORSKNING til for at lave noget relevant behovsbaseret produktudvikling i firmaerne som de kan sælge til de kunder, der har behov for de tekniske løsninger.

A-pumpens fortræffelighed bliver da også regnet ud på en smart måde, hvor alle fradrag udelades.
(Elforbrug bliver til varme i huset - her skal der fratrækkes den tilsvarende energi El/Gas/Olie/Varmepumpe/Koks/Brænde.)

Næh reel forbrugerinformation har firmaerne svært ved at præsentere.
Tag bare varmepumpe-industrien og ENS - grufuld dårlig info.
Luft/Luft varmepumper præsenteres med en COP ved +7/+20 grader.
og 45% belastet. På en skala fra 0-10 får de -5 af mig.


28. okt 2010 kl 20:19

avatar

Benny Allan Andersen

Nå!

Grundfos advarer: Styrk universiteterne eller vi flytter

’Grundfos ønsker brændende et fortsat samarbejde med danske universiteter, men spørgsmålet er stadig mere presserende: Får de danske universiteter ressourcer nok til at matche samarbejdet på et ambitionsniveau, der matcher for eksempel de videntunge danske virksomheder? ’Vi er bange for, at svaret kan blive et rungende NEJ!’

Men de udtaler sig ikke sikkert. Og jeg kunne måske også blive bange for, at en mulig reaktion kunne være, at svaret måske kan gå hen og blive NEJ.
Fiske, fiske, fiske!


28. okt 2010 kl 23:11

Lasse N.e.

Uni-virksomheder

Jeg er helt i tråd med Søren Sørensen.

Mit bidrag til debatten ville være, at man startede universitets-virksomheder op igen. Ligesom Cheminova i sin tid. Også Haldor Topsøe (omsætning i milliard klassen) er blevet til i meget nært samarbejde med uni'erne. Vi skal turde at lade unioversiteterne tjene penge. Statslige virksomheder skal turde tjene penge igen. Det kan lukke flere tilbagevendende økonomiske slagsmål og styrke forskning, indutrialisering med meget mere.

Aktuelle muligheder indenfor medicinal-teknologi. Kemo-tarapeutisk stråleudstyr er blandt andet nogle muligheder man kunne gå efter. Og der vil være gode business-muligheder i den medicinal-teknologiske branche fremover. Især i kølvandet på USA's nye sundhedsinvesteringer.


29. okt 2010 kl 12:36

Peter Hansen

Re: Uni-virksomheder

lade universiteterne tjene penge

De skal da i hvert fald drive en vis del forskning som er behovsrelateret. Og det skal vaere dansk industris behov, ikke Kinas.

Der er for mange sager hvor universitetet ikke engang gider tage patent paa det de opfinder. Det tyder ikke paa god symbiose med industrien.


29. okt 2010 kl 14:52

Henrik Pedersen

Hvad mangler ?

Grundfos kan næppe forvente en uddannelse af pumpespecialister.

Hvad er så galt ?

Er det grunduddannelsen i matematik og fysik, der halter bagefter ? Eller er det i produktionsteknologi ? Eller har de nyuddannede lidt hjernedøden og er blevet fantasiløse zombier ?

Eksempelvis er halvlederudviklingen forlængst flyttet til Kina, og den danske formåen er en parodi. Det kan næppe ændres.

Kunne Grundfos ikke være lidt mere specifik i deres ønsker ?


29. okt 2010 kl 15:26

Claus Felby

Re: Uni-virksomheder

Nej! -Problemet er ikke at Universiteterne ikke "gider" tage patenter på ideerne. Problemet er at vi (Universiteterne) SKAL patentere, hvilket pludselig gør os til konkurrenter til de virksomheder vi samarbejder med. Efterfølgende løber begge parter ind i et morads af juristeri og buraukrati som får samarbejdet til næsten at gå i stå.

Lad universiteterne om at udvikle ny viden og virksomhederne om at kommercialisere denne. Det er det som hver part er bedst til. Og det er det som i sidste ende kan give os den vækst og udvikling som der er så hårdt brug for!


29. okt 2010 kl 22:11

Jens Madsen

Giv tilskud til erhvervslivets forskning

Kan det offentlige forske bedre end erhvervslivet? Hvorfor skal det offentlige forske for erhvervslivet - og erhvervslivet ikke gøre forskningen selv? Hvis de selv forsker, har de mulighed for at styre, hvad de ønsker offentliggjort, og hvad de ønsker at holde for sig selv.

I stedet for, at spendere penge på offentlig forskning - vil så ikke være bedre, at give pengene til erhvervslivet? De kan så forske for pengene, eller bruge dem til det de mener er bedst for at holde dem i front. For nogle virksomheder, er forskning måske ikke så væsentlig, og det kan være andet, som er væsentligere.

Jeg synes, at det offentlige har større pligt, til at give bistandshjælp, og sørge for de fattige i Danmark, end at støtte det stærke erhversliv - men, jeg tror at det er brug for ydelser til erhvervslivet, for at få dem til at indsé at forskning er vigtigt. Der findes ufatteligt mange vigtige forskningsområder, og der er også brug for, at det offentlige støtter dem, som ikke er så erhvervsrettede. Helt ærligt, så kan jeg ikke se nogen grund til forskning i hverken motorer eller pumper, på danske universiteter. Sats i stedet på ordentligt forskning i naturen, og det med bredere anvendelsesmuligheder. Kina, er et land, der sandsynligvis går mere efter en erhvervsrettet forskning. Så, jeg tror, at Grundfoss gør klogt i, at flytte deres forskning til Kina. Men, jeg ser det som et udtryk for hvad de ønsker, og ikke for hvad som er nødvendigt. Kina, er lykkelige for at få produktionen samlet i kina. Og nu også forskningen. Danmark, hverken kan, eller har grund til, at forsøge at hamle op med et stort land som Kina, der er villig til at spendere resourcer på, at få virksomhederne til at flytte deres forskning dertil. I den sidste ende, mener jeg det er et valg, som er op til virksomheden, og mener ikke at Danmark skal gå ind på en "overbuds" ordning. Kan virksomheden købes, så lad den købe.


30. okt 2010 kl 12:58

Henrik Pedersen

Lyt til (Kina) industrien !?

Der er grund til at tro, at der er mere end 200 gange flere kvikke kinesiske forskere end i Danmark. De kvikkeste er vel også ca. 200 gange kvikkere end de danske - hvis ikke uddannelsen har dræbt fantasien. Det er uhyggeligt svært at hamle op med - men der bør gøres et forsøg:

De tekniske universiteter bør løbende evalueres. Der bør stilles krav til de ansatte både med hensyn til forskning og mht. undervisning. Det bør evalueres i international sammenhæng. Universiteterne bør ikke være parkeringspladser for "afdankede" forskere og undervisere. Da jeg selv blev undervist, var spredningen uhyggelig stor.

Der findes en række viden-institutter som f.eks Teknologisk Institut og Force. Der findes sikkert mange andre. Af og til får man det indtryk, at hovedformålet er at malke statskassen for midler til "pseudo-projekter",
blot for at holde møllen kørende.

Alle disse sekundær-institutter bør også underkastes en uvildig kritisk vurdering. Hvis udfaldet er negativt, bør de lukkes og midlerne overføres til universiteterne.

Al magt til viden og fantasi !





30. okt 2010 kl 15:06

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Uni-virksomheder

Problemet er at vi (Universiteterne) SKAL patentere, hvilket pludselig gør os til konkurrenter til de virksomheder vi samarbejder med.

De to bliver da ikke konkurrenter, når den ene sælger, og den anden køber retten til at bruge den enes ideer. Den anden slipper for udgifter til selv at udvikle.
Problemet opstår, når universiteterne tilrettelægger forskningen efter industriens ønsker.


30. okt 2010 kl 16:55

Ole Krabbe Olesen

40 milliarder til forskning m.v.

Det er lidt træls at skulle se store erhvervsvirksomheder som Grundfos truer med at forlade landet. Jeg troede, det med at true gik af mode samme med Mads Skjern. Især for virksomheder, som er præsenteret i DI og som jævntligt møder landets ministre.

Dansk Erhvervsliv får hvert år ca. 40 milliarder kr. i planøkonomiske erhvervsfremmetilskud - og alligevel råber erhvervslivets top på flere tilskudskroner - samtidig med, at de selvfølgelig vil have skatteletelser.

Og det sørgelige er, at politikere kompenserer dårlig samvigtighed over for højt skattetryk, manglende infrastruktur og andre politiske svigt ved at tilbyde erhvervslivet planøkonomiske erhvervsfremme tilskud.

På både den korte og den lange bane, så svækker planøkonomiske erhvervsfremmetilskud Danmarks globale konkurrenceevne.

Så brug de 40 milliarder til skole, forskning, infrastruktur, skattelettelser og kerneydelser. Så vil dygtige forskere strømme til Danmark og deltage i udviklingen af de kompetenceområder, som dygtige virksomheder som fx Grundfos og Danfoss allerede har vist vejen til. Se også: www.dkdanmark.dk


30. okt 2010 kl 18:31

Claus Felby

Re: Uni-virksomheder

"De to bliver da ikke konkurrenter, når den ene sælger, og den anden køber retten til at bruge den enes ideer. Den anden slipper for udgifter til selv at udvikle."

Jo de bliver nemlig lige præcis konkurrenter. Universiteterne er nemlig pålagt at agere på rent kommercielle vilkår. Når virksomheden opdager at universitetet som en del af et forskningssamarbejde begynder at patentere d.v.s agere kommercielt indenfor virksomhedens kerneområder, så stopper udvekslingen af viden og resultater øjeblikkeligt.




30. okt 2010 kl 23:18

Jens Madsen

Der er meget vigtigt at forske i.

Meget forskning, er ikke direkte specifik mod et bestemt produkt, men bred viden, der er vigtigt for studerende, og kan bruges bredt, indenfor mange forskellige industrier. Da det ikke går imod et bestemt produkt, eller en bestemt industri, er det et sted, som det er vigtigt at det offentlige forsker. Ellers, risikerer vi, at vigtig viden, som vi burde kunne lære de studerende, pludseligt ikke mere er matematik, og fysik, men patenteret og tilhører store virksomheder. Og virksomhedspatenter, er ikke blandt det som de studerende skal undervises i. I nogle tilfælde - f.eks. operativsystemer, og elektronisk og mekanisk sikkerhed, kan forskningen være vigtigt, for at kunne lave love, således man sikrer kunderne får ordentlige produkter, og at teknologien får et ordentligt niveau, så det er brugbar f.eks. i biler, tog, og andet hvor loven sætter krav til sikkerhed og pålidelighed. Indenfor økonomi, kan være vigtigt at kunne føre et dobbeltbogholderi, uden det er ulovligt, hvis ikke der betales virksomhedspatenter og licenser til store virksomheder. Hvordan, skal vi kunne have en lovgivning, der sætter krav til produkter, og til f.eks. virksomhedernes regskaber, hvis at loven herved påbyder anvendelse af patenter, eller kræver at der betales licenser. Sådanne patenter, og licenser, skal i princippet ejes af det offentlige, der så kan høste dem ind som skat. Skatten skal ikke betales til virksomheder, med mindre de også vil betale de sociale ydelser.

Endeligt, har vi den rene grundforskning, som hellerikke er produktorienteret. Og, hvor det "måske" er muligt, at det vil kunne anvendes af erhvervslivet, om først mange år.

Som jeg ser det, er det derfor mange vigtige forskningsområder, som helst skal løses af det offentlige. I nogle tilfælde, fordi de skal anvendes i forbindelse med lovgivning, for at kunne yde beskyttelse af befolkningen, f.eks. anvendes i færdselsloven, eller i love omkring registre, og vi kan ikke genneralt acceptere at der er patent på, at skulle tænke sig om to gange, eller udføre et job to gange, på forskellig måde.

Dertil kommer grundforskningen, som "tilhører" naturen. Dette er også et område, som ikke er egnet for virksomhedsforskning, da der ikke kan tages patent på naturen og dens ligninger eller "programmer".

Hvilken type forskning, er det som Grundfoss mener vi mangler her i landet?


31. okt 2010 kl 00:11

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Uni-virksomheder

Når virksomheden opdager at universitetet som en del af et forskningssamarbejde begynder at patentere d.v.s agere kommercielt indenfor virksomhedens kerneområder, så stopper udvekslingen af viden og resultater øjeblikkeligt.

Ikke rationelt! Det bliver heller ikke en envejs kommunikation fra andre landes universiteter.


31. okt 2010 kl 00:30

Lasse N.e.

Re: Der er meget vigtigt at forske i.

"Hvilken type forskning, er det som Grundfoss mener vi mangler her i landet?"


Ja, det synes jeg også er et rigtigt godt spørgsmål. Min umiddelbare holdning er, at Grundfos måske nok tjener gode penge og er gode købmænd, men det som de interesserer sig for er kedeligt, trist, gammeldags og forældet i forhold til hvor fysik, kemi, matematik er idag. De er en del af en meget stor gruppe virksomheder, som man ikke rigtig kan bidrag så meget mere til, rent vidensmæssigt. DERFOR kan de ikke bruge den nye forskning der kommer frem. Det er ikke forskningen og fagene der er noget galt med, tiden er bare løbet fra Grundfos. Det lyder hårdt, men verden udvikler sig jo naturlgivis og det kan ikke være interessant at beskæftige sig med varmepumper i al evighed. der må være grænser.

Ok, nok om Grundfos (hører meget gerne saglige tilbagemeldinger, hvis jeg tager fejl omkring noget af det jeg har skrevet). Som jeg ser problemt i artiklen overordnet set. Ja, så er det ikke forskning der mangler. Der mangler en kommerciel omsætning af den store mængde viden der allerede er skabt. Jeg har det forslag at de forsknings og innovationsinteresserede virksomheder opretter såkaldte "videns-søgere". Altså folk med de rette faglige kvalifikationer, faglige indsigter som samtid kender til de enkelte virksomhederes behov, problemer og ønsker. Folk der kan trawle bibliotekerne og de forsknings-miljøerne igennem for gode fangster til virksomheden. Der er så rigeligt derude, som bare venter på at blive "opdaget" af de rette virksomheder og man behøver ikke partout at bruge aktive forskere til det.


31. okt 2010 kl 09:20

Jens Arne Hansen

Re: Der er meget vigtigt at forske i.


"Hvilken type forskning, er det som Grundfoss mener vi mangler her i landet?"

Min umiddelbare holdning er, at Grundfos måske nok tjener gode penge og er gode købmænd, men det som de interesserer sig for er kedeligt, trist, gammeldags og forældet i forhold til hvor fysik, kemi, matematik er idag. De er en del af en meget stor gruppe virksomheder, som man ikke rigtig kan bidrag så meget mere til, rent vidensmæssigt. DERFOR kan de ikke bruge den nye forskning der kommer frem. Det er ikke forskningen og fagene der er noget galt med, tiden er bare løbet fra Grundfos.

Undskyld, men på mig virker det som en noget verdensfjern holdning. Jeg tror der findes både gammel teknik og noget fra forskningens frontlinie i en moderne pumpe f. eks viden om materialer.

Man ser ihvertfald at nogle af vore udenlandske konkurrenter langt borte slår på at de udvikler deres produkter i tæt samarbejde med deres tekniske universiteter og at vi får svært ved at indhente det forspring som det har givet dem.

Så hvis Grundfos møder den holdning som ses ovenfor hvis de henvender sig til et universitet så forstår man godt at de kigger mod udlandet.

Skal man være grov kan man måske sige at krig i vor tid føres med meget andet end blot soldater, jeg er bange for at vore universiteter blev ramt af en fuldtræffer under den kolde krig og stadig ligger i ruiner og skaderne efter dette nu viser sig overalt i samfundet.
Set på den måde er det således ikke blot et spørgsmål om penge til at få vore universiteter på fode igen, en målestok for dette kunne jo være om de engang igen bliver i stand til at bidrage med noget brugbart til noget så jordnært som at udvikle en pumpe og ikke blot levere de sædvanlige rød/grønne besværgelser om jordens undergang!


31. okt 2010 kl 15:20

Lasse N.e.

Re: Der er meget vigtigt at forske i.



Man ser ihvertfald at nogle af vore udenlandske konkurrenter langt borte slår på at de udvikler deres produkter i tæt samarbejde med deres tekniske universiteter og at vi får svært ved at indhente det forspring som det har givet dem.

Så hvis Grundfos møder den holdning som ses ovenfor hvis de henvender sig til et universitet så forstår man godt at de kigger mod udlandet.


Hej.

Jeg tror kodeordet her er "tekniske universiteter". I den forstand vi kun taler de tekniske universiteter og ikke de faglige bastioner som et traditionelt universitet udgør, er vi helt enige. Jeg kunne tænke mig at vide hvad en Ph.D i fysik har ud af at forske i varmepumper!? Jeg har selv studeret fysik og udfra et fagligt synspunkt, virker det lidet interessant og relevant i mine øjne. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl, det åbner jeg da mulighed for. Min overordnede kritik holder jeg dog krafttigt fast i. Jeg synes man burde gøre sig klart hvad et universitet i grunden er for en størrelse. Og det er sådan en størrelse som jeg har skitseret ovenfor. Vil man noget andet end det, ja så hedder det ikke længere et universitet, så er vi straks ovre i andre institutioner.


31. okt 2010 kl 16:16

Thomas L. Pilegaard

Re: Der er meget vigtigt at forske i.

Det er ikke forskningen og fagene der er noget galt med, tiden er bare løbet fra Grundfos. Det lyder hårdt, men verden udvikler sig jo naturlgivis og det kan ikke være interessant at beskæftige sig med varmepumper i al evighed. der må være grænser.

Varmepumper..? Så vidt jeg ved laver Grundfos ikke varmepumper. Men alt muligt andet der kan relateres til væskepumpning.

Cirkulationspumper
Automatiske brandslukningsanlæg
Brøndpumper
Brøndpumper der er vind og soldrevne
Kloakpumpeanlæg
Trykforøgersystemer
Doseringspumper
Overvågningsanlæg til at måle vandværdier
Elektroniske styringer af alle mulige slags

Den største pumpe fra Grundfos jeg har set specs. er en dieseldrevet brandanlægspumpe. 600 kubikmeter vand i timen ved 8 bars tryk.

Grundfos' har altså andre ting end små radiatoranlægspumper

- Thomas


31. okt 2010 kl 16:46

Lasse N.e.

Re: Der er meget vigtigt at forske i.

@Thomas
@Jens Arne

hej.

Ved nærmere eftertanke, erkender jeg at jeg har taget fejl omkring Grundfos. Specielt det du nævner (Jens) omkring specielle materialer kunne der være interessante perspektiver i. Jeg har været for hurtig ved tasterne og havde de traditionelle universiteter i baghovedet, da jeg udtalte mig om Grundfos. Det var ikke rimeligt. Især ikke i lyset af at dette sted jo netop er "ingeniøren.dk", hvor netop det anvendte (teknologiske) må forventes at være i højsædet. Min beklagelse ...

Dog vil jeg stadig fastholde de konstruktive indslag fra mine kommentarer. Altså idéen om at forsøge sig med uni-virksomheder (igen), samt at danske teknologi virksomheder ansætter "videns-søgere", fremfor direkte at trække på aktive forskere (af mange grunde).


31. okt 2010 kl 17:07

Jens Dalsgaard Nielsen

læs nu hvad han skriver...

Det er en Grundfos mand SAMMEN med rektor for Aalborg Universitet der udtaler disse ting... Så det er altså ikke universitetet der prøver at lægge hindringer i vejen, men måske snarere en kommentar til de regler der de senere år er indført fra centralt hold... som gør at industrien an være lidt valen mht samarbejde. Og Grundfos laver altså også high tech forskning både indenfor fysik, energi, elektronik, styring og regulering, kontrol osv osv. Det ved jeg fra tætteste hold ... faktisk et ret kompetent firma i "udkantsdanmark".

Der er idag mulighed for Ph'ere erhversPhD'ere og andet forskningssamarbejde, men som de to herrer siger kan der være regler der er ikke ligefrem gør tingene nemmere.

@Lasse NE det er vist lang tiden siden der var noget som "et klassisk universitet"... DTU er et reduceret kun teknisk universitet ;-), AAU, AU, SDU har alle både ingeniører, læger, hum og samf folk RUC har vist ikke så mange ingeniører. Så alle uni'er er idag oppe i omdrejninger vil jeg tro mht erhvervssamarbejde mm. Selvfølgelig er ikke alt et skønmaleri - det er jo det rigtige liv ;-)


31. okt 2010 kl 17:12

Anthon Eliassen

Andet end det rent tekniske

Som jeg læser mange af ovenstående indlæg ses der kun på universiteterne som bidragydere og hjælper i forbindelse med det rent tekniske. Universiteterne har ekspertiser på mange andre områder, som fx samarbejdsrelationer, kommunikation og miljø.


31. okt 2010 kl 20:43

Lasse N.e.

Re: læs nu hvad han skriver...

@ Jens Dalsgaard

ja...du har vist ret. I dag er

Universitet = Polyteknisk læreanstalt

Og unge mennesker der er i gang med en erhvervsuddannelse kaldes for "studerende".

Det er ikke nemt, når ordene og betydningerne fordrejes til sådan en ukendelighed. Så kommer man nemt til at udtale sig om noget man ikke har forstand på.... :-)

Og hvor går man hen nu om dage, hvis man virkeligt ønsker at studere et givent fag og eventuelt drive videnskab indenfor det? Jeg kan ikke rigtig få øje på det. Nå men jeg fordrejer vist debatten nu...

@anton Ja der er også noget der hedder Teologisk fakultet, Lingvistik, Filosofi, Idéhistorie, Psykologi, Semiotik, etc... Folk fra disse universitetsafdelinger må da få kaffen galt i halsen, når de læser ordet "universitet" i sammenhænge som denne. haha


31. okt 2010 kl 20:53

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: læs nu hvad han skriver...

@Lasse

læs nu mit svar een gang mere ...

DTU er et rent teknisk UNI
AAU,AU og SDU er tekniske og almene uni'er - hvad man så lægger i det

Du kan læse alt godt fra havet alle disse steder - nok også nordisk filologi osv osv...

Så du kan sagtens finde disse "rigtige" universitetsuddannelse og studere "rigtigt" ....

men hvad hvad er egenlig dit budskab ? At alt andet end de Humbolske universitet for 100 år siden ikke er rigtige universiteter ? Hvis universiteter ikke udvikler sig, hører alting op.

god aften til alle


31. okt 2010 kl 21:11

Jens Madsen

Den borgerlige politik

Er den borgerlige poltik ikke korrekt: Virksomhederne får udgiftslettelser, og så skal de selv finansere mere forskning? Derved, kan virksomhederne selv vælge, om deres udgiftslettelser skal anvendes på forskning, udvikling, eller på at konkurere på markedet med laveste pris.

Hvad er årsagen til, at det offentlige skal forske?


31. okt 2010 kl 21:37

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Den borgerlige politik

... Hvad er årsagen til, at det offentlige skal forske? ...

hvad synes du selv ?


31. okt 2010 kl 22:25

Jens Madsen

Ideologi

... Hvad er årsagen til, at det offentlige skal forske? ...

hvad synes du selv ?

Det er vist et spørgsmål om ideologi, hvorvidt man synes grundforskningen skal være offentlighedens ejendom - eller om den skal tilhøre private virksomheder.


31. okt 2010 kl 23:08

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Ideologi

... Hvad er årsagen til, at det offentlige skal forske? ...

hvad synes du selv ?

Det er vist et spørgsmål om ideologi, hvorvidt man synes grundforskningen skal være offentlighedens ejendom - eller om den skal tilhøre private virksomheder.

Det er et rigtig politiker svar - altså intet svar :-)


03. nov 2010 kl 07:12

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Uni-virksomheder

Jo de bliver nemlig lige præcis konkurrenter. Universiteterne er nemlig pålagt at agere på rent kommercielle vilkår. Når virksomheden opdager at universitetet som en del af et forskningssamarbejde begynder at patentere d.v.s agere kommercielt indenfor virksomhedens kerneområder, så stopper udvekslingen af viden og resultater øjeblikkeligt.

http://ing.dk/artikel/113272-v...tent


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk