Innovationstiltag skal vælges med omtanke. Ide-postkasser er nok det mest udbredte og ældste initiativ.
Når en virksomhed skal vælge initiativer for at styrke innovationen, så er der temmelig mange valgmuligheder. Det er ligesom at være på en restaurant med et gigantisk menukort. Der er hverken menneskelige ressourcer, tid, eller penge til at afprøve alle retterne: Open innovation, ide-postkasser, kreativ problemløsning, praksisfællesskaber, kreative rum, lean i produktudvikling, strategic buckets, portfolio management, blue-ocean-strategy, intern venture afdeling osv. osv.
Alle disse værktøjer er værdifulde, men ikke nødvendigvis for alle og slet ikke samtidigt. Derfor er det vigtigt at vælge den tilgang til innovation, der passer til virksomhedens forretning, dens kultur og dens strategi.
Den ældste af værktøjerne er nok ide-postkassen (hvis man altså ikke tæller ”arbejdsdeling” som et innovationsværktøj). I sin oprindelige form en brevkasse opsat centralt i virksomheden, så alle medarbejdere kunne afleverer deres ideer (eller anonym kritik) på en lap papir. I dag er ide-postkassen ofte digitaliseret (og nogle gange døbt ”ide-bank”), men den grundlæggende ide er den samme: Ideer indsamles fra alle ansatte. For hver gang man har ansat to hænder, så følger der et hoved med, og selvom titlen ikke er udviklingsingeniør, kan man sagtens have en værdifuld ide.
Linak har haft god succes med ide-indsamling, og www.invia.nu er en godt eksempel inden for sundhedsvæsenet. Men jeg har af egen (pinefuld) erfaring lært at de er svære at puste og holde liv i, og derfor bestemt ikke gratis.
Men når nu det er så udbredt et værktøj, hvad er ide-postkasser (eller ”banker”) så specielt gode til?
Hvilke typer ideer kommer der reelt i den kasse? Er den specielt god til det lange seje træk, hvor forbedring på forbedring perfektionerer virksomheden, eller kan man forvente revolutionerende ideer?
Kan man bruge ide-postkasser til at ændre kulturen omkring innovation, f.eks. ledelseskulturen?
Passer den sammen med andre af de mere operationelle ledelsesinitiativer? F.eks. lean uden for produktionen, kvalitetscirkler (hvis det stadigt hedder det), best practise/bench marking, osv.
I stedet for at forpeste jer med mine forstokkede holdninger, kunne jeg godt tænke mig at høre jeres erfaringer og holdninger (jeg skal nok være omline hver aften resten af ugen):
Hvordan passer ide-postkasser i innovations-værktøjskassen? Hvornår de er besværet værd?
Kodak havde en helt kontant holdning til deres ide-kasser:
Ham/hende der kom med ideen fik alt hvad firmaet sparede de første X måneder og man fik et andet job hvis man gjorde sit eget overflødigt.
En dame fandt på at man kunne nummerere de indkommende poser med film med en "prismærketang" som dem de brugte i supermarkeder og hendes belønning betalte det meste af hendes parcelhus.
Poul-Henning
26. okt 2010 kl 22:18
Hej Poul-Henning
Betaling for ideer er ikke så tosset, jeg kan huske at Rover fabrikkerne (da de stadigt eksisterede) gav biler for de bedste ideer. Og som du nævner så giver andre virksomheder en del af besparelsen/fortjenesten fra gode ideer til den ansatte der fik den.
Men selv hvis man betaler ud af de penge ideen indbragte, så er det stadigt langt fra gratis for virksomheden:
* Der skal afsættes ledelsesresourcer til at vurderer ideerne jævnligt. Hvis ikke medarbejderne oplever at deres ideer tages meget alvorligt, så holder de hurtigt op med at bidrage.
* Når der er penge involveret, så bliver det nemt en barrierer for at dele ideer med kollegaerne. Det er jo ikke sjovt at skulle dele sin bonus! Desværre er det at dele ideer er vigtigt for at forbedre dem (det er en problematik man også ser ved betaling for patenter).
* Det passer ikke nødvendigvis med virksomhedens kultur at udbetale individuelle bonus'er. Man kan selvfølgeligt sige at hvis man ikke kan lide den amerikanske "performance kultur" så må man tage sig sammen, men faktum er at loyalitet til virksomheden og relationerne i virksomheden er et ofte overset aktiv med meget stor værdi, og ikke bør sælge for billigt. Og den amerikanske arbejdskultur giver også en kultur hvor det er normalt at hade sit job.
Når det nu ikke er gratis, så kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvor er ide-kasserne stærke, og hvor er de ikke besværet værd?
(og skal jeg være helt ærlig, så har jeg ikke et færdigt svar)
26. okt 2010 kl 22:59
Kodak havde en helt kontant holdning til deres ide-kasser:
Ham/hende der kom med ideen fik alt hvad firmaet sparede de første X måneder og man fik et andet job hvis man gjorde sit eget overflødigt.
En dame fandt på at man kunne nummerere de indkommende poser med film med en "prismærketang" som dem de brugte i supermarkeder og hendes belønning betalte det meste af hendes parcelhus.
Poul-Henning
27. okt 2010 kl 23:08
Min egen foretrukne løsning er at blande personlig bonus med team bonus, fordelingen kommer helt an på hvor individualistisk/kollektivistisk kultur man ønsker. Hvis man i det heletaget vil betale for ideerne med hårde kontanter eller vil nøjes med personlig anerkendelse, så bliver det også vigtigt at alting er meget målbart, dvs. ikke noget med løse eller halvfærdige ideer.
Men hvilke ideer får man i praksis ud af en ide-kasse?
Personligt vil jeg nødigt lade en ide-kasse stå som alene. Den forbedre hverken kenskabet til kundernes behov eller kompetencerne i virksomheden...
Man kan sige at den giver mening når man kan se effekten økonomisk, men er der ikke også andre effekter?
1
