Snu pirater får rederier til at gå amok i indkøb af vandkanoner og pigtråd
289 skibe er blevet angrebet bare i 2010. Derfor opruster rederierne med pigtråd, vandkanoner og dazzleguns. Antipiratekspert advarer dog om, at højteknologisk udstyr ofte er falsk tryghed, når det kommer til de snu pirater.
Multimedia
Infografik:
Rederier og pirater i våbenkapløb
Læs også
Læs mere om
289 angreb og 39 kaprede skibe. En dræbt, 27 sårede og 773 gidseltagne besætningsmedlemmer. Sådan lyder de foruroligende tal fra International Maritime Bureau, der i en aktuel rapport beskriver pirataktiviteter de første ni måneder af 2010.
Ifølge eksperterne er antallet af kapringer det højeste inden for de seneste fem år. For nylig blev også en dansk tanker, Tina Teresa, overfaldet ud for Nigerias kyst.
Internationale krigsskibe kan ikke yde beskyttelse overalt på samme tid. Derfor investerer stadig flere rederier i tekniske tiltag, der kan stoppe eller bremse piraterne, indtil hjælpen når frem. Desuden bliver der skudt penge i forebyggende strategier og forbedrede sikkerhedsprocedurer.
Danske Risk Intelligence er blandt de førende firmaer, der rådgiver rederier om, hvordan de bedst ruster sig mod pirater. Sikkerhedskonsulent Dirk Steffen fortæller:
»Vi anbefaler aldrig tekniske løsninger til at starte med. Dels kan de give en falsk følelse af sikkerhed, dels kan kunderne opnå gode resultater ved at ændre deres operative tilgang, sikkerhedsprocedurer og træning af mandskabet,« siger han.
Pigtråd er en god og billig løsning
Teknologiske tiltag kommer tidligst i spil, når rederierne skal minimere risikoen for overfald – f.eks. i form af nye, internetbaserede systemer, der giver topaktuelle informationer om pirataktiviteter - og således gør det muligt for skibe at styre sig fri af overfald.
Som en sidste bastion mod pirater kan rederierne montere forsvarsmekanismer på og omkring deres skibe.
»Vi anbefaler at implementere sikkerhedsteknik allerede i skibes designfase – f.eks. forstærkede yderdøre og forbedrede låse, stålskodder og armerede vinduer på broen,« forklarer Dirk Steffen.
Vil man højne sikkerheden på eksisterende skibe, er pigtråd og barrierer gode og billige løsninger, der gør det til en kamp at kravle op over rælingen. I visse tilfælde kan det også betale sig at forstærke skibsoverbygninger eller etablere såkaldte safe havens eller citadeller – skjulte og armerede beskyttelsesrum, hvor besætningen kan gemme sig, indtil hjælpen når frem.
En række nye systemer på markedet stiler mod et mere aktivt forsvar:
»Tiltag der implementerer vand og skibes brandslukningssystemer tegner til at give de bedste resultater for pengene,« vurderer Dirk Steffen.
»Det være sig skum eller substanser, der irriterer angriberne - eller får dem til at glide, når man blander dem med vand og sprøjter dem over skibets dæk og sider. En anden mulighed er roterende eller pulserende vandkanoner – selvom de nok vil kræve kraftigere brandpumper end dem, der befinder sig på de fleste skibe,« siger han.
Højst 5 procent af forsvaret skal være teknologi
Nogle sikkerhedsfirmaer anbefaler mere avancerede – ja, ofte højteknologiske forsvarssystemer. De fleste af dem har eksperten fra Risk Intelligence imidlertid forbehold overfor.
»LRAD (Long Range Acoustic Device, red.) virker ikke efter hensigten, pirater vil hurtigt lære at tage høreværn på. Propeller arresters ser fine ud i teorien, men har ingen effekt, hvis blot piraterne sætter et bur rundt om deres skibsskrue. Nattesyn er for dårligt på afstand. De såkaldte dazzle guns kan blænde modstandere på lang afstand. Men handelsskibenes kaptajner har ofte svært ved at skelne mellem pirater og almindelige fiskere, så den teknologi rummer nogle juridiske og etiske problemer,« siger Dirk Steffen.
Han understreger, at det er vigtigt at være bevidst om relationen mellem prisen på en teknisk løsning og piraternes evne til at tilpasse sig og overvinde den. Derfor betaler de avancerede forsvarssystemer sig sjældent.
»Vi fortæller desuden vores kunder, at kun 5 procent af forholdsreglerne mod pirater er af teknisk art. Og at teknikken kun hjælper, hvis de 95 procent øvrige tiltag – altså sikkerhedsprocedurer, træning, etc. – allerede fungerer. Ellers har de ingen virkning.«
Mulige barrierer mod pirater:
• Vandkanoner – roterende og pulserende vandkanoner spuler angribere ud over rælingen
• Skum og flydende substanser – får angribere til at glide eller irriterer deres sanser
• Pigtråd, barrierer og elektriske hegn – forhindrer pirater i at komme op på dækket
• Forstærkede døre og forbedrede låse – stopper eller bremser indtrængende angribere
• Stålskodder og armeringer – forhindrer angreb gennem vinduer, f.eks. på broen
• Safe havens / citadeller – besætningen kan søge i sikkerhed i skjulte beskyttelsesrum
• Nattesyn / termosyn – gør det muligt at spotte angribende pirater om natten
• LRAD – lydkanoner udsender kraftige akustiske signaler, der smerter i ørerne
• Propeller Arresters – mekanisme, der lægger en ring af tove om skibet, og som piraternes skibsskruer bliver hængende i
• Røgslør – gør det svært for piratbåde at spotte skibet på afstand
• Detektion – forbedret teknologi skal gøre det muligt at registrere angribende både på større afstand
• MaRisk – internetbaseret varslingssystem, der giver topaktuelle informationer om pirataktiviteter, så skibe spontant kan vælge mere sikre sejlruter.






