Også sanddigerne inde på de mindre øer skabte tryghed blandt borgerne. Men nu ser det ud til, at trygheden er dyrt betalt. Foto: BP - 5. juli, 2010.
Amerikanerne spilder 1,3 milliarder på nytteløst forsvar mod BP-udslip
I Louisiana bygger man stadig sanddiger mod olie fra udslippet i Den Mexicanske Golf. De store diger giver ro i sindet, men nu er spørgsmålet om de overhovedet er effektive, og om de skader miljøet mere end de gavner.
Tema
Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf
Læs alt om temaet
Læs også
-
Rapport om BP-oliekatastrofen: Obama skjulte udslippets konsekvenser
-
Ministeren bag Grønlands oliejagt: »Der er et faremoment ved offshore«
-
Olie for 20 mia. får BP til at tøve med at forsegle katastrofebrønd
Læs mere om
En serie lave øer er siden juni skudt op langs Louisianas kyst samt på milliarddyre, nyetablerede øer flere kilometer ude i vandet.
Efter ulykken på boreplatformen Deep Water Horizon, krævede statens guvernør, Bobby Jindal, en række sandbarrierer bygget, som kunne holde olien væk fra kystlinjen.
Men barriererne er for dyre og skader måske mere, end de hjælper. Det skriver New York Times.
Barrierne har kun fanget 1.000 tønder olie ifølge myndighedernes beregninger. Det tal hænger ikke sammen med prisen på 1,3 milliarder kroner.
Til sammenligning fangede BP 800.000 tønder olie nede ved brøndhovedet ud af de fem millioner tønder, som blev lækket fra udslippet.
Der blev desuden brændt 270.000 tønder olie af, mens skibe fra kystvagten og lokale fiskere indsamlede 136 millioner liter af en blanding af råolie og havvand.
Sandbarriererne er ganske enkelt ikke lige så effektive, og olien er efterhånden alt for opløst til, at de overhovedet gør en forskel.
»De vil i hvert fald ikke have en effekt på den fortyndede olie. Sandsynligheden for, at de er effektive, er rimelig lav,« siger Larry McKinney til New York Times. Han leder Gulf of Mecixo Research Center på Texas A&M University.
Barriererne udgør ellers et prestigeprojekt for Guvernør Bobby Jindal. Da han krævede dem opført, skabte han samtidig mere tryghed i befolkningen, fordi de her fik et håndgribeligt bud på forsvaret mod en flodbølge af råolie.
Desuden hjalp det, at BP indvilligede i at betale 1,9 milliarder til projektet. De har indtil videre leveret 1,3 milliarder til de små øer af sand, der strækker sig 15 kilometer langs kysten.
Men flere naturorganisationer og forskere advarer samtidig om, at barriererne kan virke stik mod hensigten - at beskytte miljøet. Blandt andet har udgravningen af barriererne ind til videre kostet en halv snes truede havskildpadder livet.
»Som sommeren gik, blev vi mere og mere overbevist om, at mængden af penge, som blev lagt i de her projekter, kunne være brugt bedre. Det er BP’s penge, men måske kan de investeres andre steder,« siger Karla Raettig til New York Times. Hun leder National Wildlife Federations kampagne for at bevare kystområderne i Louisiana.






