En arbejdsgruppe under Nasas Advisory Council kommer i en rapport med fem anbefalinger til, hvordan Nasa bør organisere, indsamle information, forberede og lede en national og international koordinering af Jordens forsvar mod nær-Jorden-objekter.

I dag kendes 7.300 objekter, som kunne komme til at udgøre en trussel.

»Dette er et vigtig skridt, når den amerikanske regering skal definere sin rolle i forsvaret af livet på Jorden mod disse lejlighedsvise, men potentielle katastrofer. Heldigvis er asteroide- og kometnedslag nogle af de naturkatastrofer, som kan forhindres, men kun hvis vi er ordentligt forberedt og samarbejder med andre lande rundt om på kloden,« siger tidligere astronaut Russell Schweickart, og viceformand i arbejdsgruppen til space.com.

Af de 7.300 nær-Jorden-objekter, man i dag har kendskab til, er de 818 objekter større end en kilometer i diameter. Et nær-Jorden-objekt er et, som kommer tættere end 1,3 astronomiske enheder fra Jorden (en astronomisk enhed er cirka 149.597.871 kilometer).

Forskerne mener dog ikke, at der er sandsynlige større trusler mod Jorden inden for de næste 100 år, men der er formodentlig stadig mange mindre asteroider, større end 140 meter, som man ikke har fundet, og som stadig kan udgøre en trussel.

Arbejdsgruppen mødtes i juli for at diskutere nødvendigheden af et jordforsvarskontor i Nasa. Dens endelige rapport blev afleveret til Nasa 6. oktober.

Rapportens fem konklusioner anbefaler:

* at der etableres et dedikeret kontor til koordinering af forsvarsaktviteterne.

* at mulighederne for at finde og følge objekter i Jordens nærhed forbedres

* at man studerer detaljerne i asteroider og kometer, som kan true Jorden.

* at man gør klar til at kunne reagere på forskellige slags nedslag samt afværge eventuelle trusler.

* at Nasa leder en national indsats for den amerikanske regering til at oplyse om truslerne fra rummet og bidrage til koordinering med andre lande.

Den syv mand store arbejdsgruppe blev etableret i april af Nasas Advisory Council, og den har nu accepteret rapporten. Nasa er dog ikke forpligtet til at følge arbejdsgruppens anbefalinger.

Jagten på truslerne er i gang
Nasa har i dag et mindre program til kortlægning af trusler fra rummet, kaldet Near-Earth Object Survey. Det har til formål at finde 90 procent af alle nær-Jorden-objekter, der er større end 140 meter inden 2020. Hvis objekter af denne størrelse rammer Jorden kan de påvirke et helt kontinent.

Nasa bruger i dag omkring 20 millioner kroner om året på at lede efter nær-Jorden-objekter, men målet om at finde 90 procent inden 2020 kan ikke opnås med disse begrænsede midler.

Herudover er Nasa er ved at være færdig med et projekt kaldet Spaceguard. Formålet er at finde 90 procent af alle nær-Jorden-objekter, der er større end en kilometer i diameter. Objekter på denne størrelse vil have en global effekt på Jorden, hvis de rammer.

Find dem tidligt!
Arbejdsgruppen påpeger, at der skal bruges et årligt nationalt budget på mellem 1,5 og 1,8 milliarder kroner de næste ti år på at føre anbefalingerne ud i livet. Bevillingerne skal bl.a. bruges til systemer, som kan få øje på objekter i Jordens nærhed i størrelsen 140 meter og derover.

Den drivende filosofi bag arbejdet er ifølge arbejdsgruppen: "Find dem tidligt!", for en tidlig opdagelse er nøglen til et effektivt forsvar.

Hvis truslerne bliver fundet, flere år eller årtier før de rammer, er der tid til at udvikle et effektivt forsvar. Samtidig bliver et dyrt stående forsvar med rumskibe, der kan afværge trusler ikke nødvendigt, lyder det fra arbejdsgruppen.

Fundet – hvad så?
Den amerikanske National Research Council har via en arbejdsgruppe fået ideer til at håndtere en eventuel trussel når den er fundet og identificeret.

Blandt de vigtigste forslag er dels at evakuere det truede område, hvilket er aktuelt ved mindre nedslag, dels at forsøge langsomt at ændre objektets bane, for eksempel med fartøjer tilkoblet objektet eller ved hjælp af kinetisk energi fra et nedslag eller en atombombe. En langsom ændring af et nær-Jorden-objekts bane anses dog for umulig med den teknologi, man råder over i dag.

Nær-Jorden-objekter har endnu ikke den store internationale opmærksomhed, men flere lande har mindre aktiviteter til at finde og følge dem.