Nu bliver vejen ryddet for en tur i svømmehallen uden røde øjne.

Grønborg og Skjølstrup har udviklet et renseanlæg, der reducerer behovet for klor i svømmehaller, men selvom flere svømmebade er interesserede i teknologien, har den været svær at sælge.

25 svømmehaller har installeret dele af hans koncept, men myndighedernes klorgrænser har hidtil ikke taget hensyn til den teknologiske udvikling.

Svømmehallerne skulle stadig hælde klor i vandet, og det har gjort det svært at sælge filterteknologien, for hvem vil købe et renseanlæg, der reducerer behovet for klor i vandet, hvis myndighederne alligevel dikterer, at man skal hælde det i?

Det dilemma har Ole Grønborg og svømmehallerne stået i siden 2007, hvor teknologien første gang blev testet. Men på et samråd i forrige uge, meddelte Karen Ellemann, at grænserne for klor og pH-værdien i svømmebade vil blive sænket.

Det glæder Ole Grønborg, for nu ser det ud til, at han får mulighed for at sælge sit renseanlæg på hjemmebane.

»De første anlæg skal bygges i Danmark, for at vi kan få erfaring med det og dokumentation for, at det duer. Det er svært at sidde over for en kunde, og sige, at det er forbudt derhjemme, men at de skal købe det alligevel,« siger han.

Han burde ellers have haft salgsargumenter nok. Forhenværende miljøminister, Troels Lund Poulsen, fremhævede teknologien i en brochure over "Ti miljøteknologier, der rykker", samtidig med at Sundhedsstyrelsen fastholdt de høje klorgrænser, der i praksis blokerede for rensesystemet.

Fri for astmasymptomer
Ole Grønborg fik dog dispensation til forsøg med renseanlægget på Bernstoffsminde Efterskole på Fyn. I skolens svømmehal trænede et hold på 20 elitesvømmere, hvor seks af dem brugte astmaspray. Men de seks svømmere smed astmasprayen i løbet af forsøget, fordi de indåndede mindre klor.

Ifølge Ole Grønborg skyldes det, at der bliver dannet nogle skadelige forbindelser, når bademesteren hælder klor i vandet. Urin og sved danner kloraminer, når det går i forbindelse med klor, ligesom der også dannes kloroform og THM-gasser i bassinerne. Jo mere klor, jo flere af disse forbindelser.

»Der bliver publiceret flere og flere videnskabelige artikler om, at klor er farligt. En forsker fandt endda forbindelse mellem antallet af svømmehaller og astmapatienter,« siger Ole Grønborg.

Men selvom grænseværdierne nu er sænket, er der stadig et problem. Størstedelen af vandet bliver renset i et tromlefilter, men cirka 25 procent af vandstrømmen pumpes igennem et membranfilter. I filteret er hullerne så små som 0,03 µ, og selv farvestoffer og vira bliver filtreret fra. Men netop fordi filteret er så fintmasket, stopper det let til og skal skylles en gang i timen.

Bremses af utidsvarende regler
Derfor vil Ole Grønborg genbruge skyllevandet, så vandregningen ikke gør renseanlægget for dyrt i drift.

Men også her kolliderer ny filterteknologi med regler, der er opstået på baggrund af gammeldags teknologi. Reglerne i dag siger, at det vand, man bruger til at skylle filtre med skal have drikkevandskvalitet, hvilket giver god mening, når det gælder de gammeldags sandfiltre, hvor skidtet bliver siddende i lang tid, og bliver opløst i vandet.

Reglen giver imidlertid ingen mening, når man bruger et membranfilter. Vandet havner efter skylning i en tank, hvor der tilsættes en aluminiumsforbindelse, der får skidtet til at bundfælde sig - i modsætning til et traditionelt sandfilter, hvor skidtet opløses af klor.

Den metode betyder, at man kan tage skidtet fuldt ud og genbruge vandet til at skylle filteret.

Så nu håber Ole Grønborg, at By- og Landsskabsstyrelsen vil lade ham dokumentere, at skyllevandet lever op til kravene. Nemlig at det skal have samme kvalitet som drikkevand - i hvert fald på bakteriesiden. Han fortæller, at styrelsen virker imødekommende over for at lempe reglerne, når han har dokumentationen i orden.

»Jeg er glad for By- og Landskabsstyrelsen, men jeg presser dem stadigvæk. Måske kommer vi ikke til at sælge membraner, og det ville være synd og gå ud over vandkvaliteten,« siger han