Leder: VE kræver højspændt jævnstrøm - Danmark sover
I 1903 måtte en elefant i New York lade livet ved såkaldt 'electrocution' - henrettelse ved elektrisk strøm.
Den makabre scene, som tilmed blev udsendt på film og ligger på Youtube, var i virkeligheden et PR-stunt for at vise, at vekselstrøm var farligere end jævnstrøm. Bagmanden var den amerikanske opfinder og iværksætter Thomas Alva Edison, som kæmpede for sit selskab General Electric. Under navnet 'War of currents' stod kampen mellem jævnstrøm og vekselstrøm og dermed mellem system Edison (DC) og fabrikant Westinghouse (AC). Edisons 110 volt DC-system tabte, da jævnstrømmen ikke kunne transmitteres over længere afstande uden kompliceret teknologi.
At omsætte energi i form af jævnstrøm fra et spændingsniveau til et andet krævede nemlig en mekanisk omformer, som består af en elektromotor plus generator, mens omsætning af vekselstrøm blot krævede en transformator. Til gengæld forudsætter AC minutiøs frekvensstyring omkring 50 eller 60 Hz, hvilket kraftværksfolk så har honet og poleret på deres evne til at gøre i 100 år.
Men hvorfor skriver vi DC og AC her? Det gør vi, fordi DC nu - med 100 års forsinkelse - får sin revanche. Takket være halvlederteknologi er det blevet en mulighed at bygge DC-spændingsomsætning uden mekaniske omformere, såkaldte switch-mode strømforsyninger i både små og store størrelser. Disse er yderst effektive og er at finde alle vegne, f.eks. ved vores mobiler og bærbare. De er en forudsætning for at koble solceller og f.eks. også småmøller på elnettet, da de kan arbejde under stærkt varierende driftsforhold og f.eks. få noget ud af solcellerne, selv når en sky passerer forbi.
HVDC er således en vigtig forkortelse, som benævner højspændingsjævnstrøm, og som vi kommer til at bruge meget i de kommende år. Med switch-mode teknologi kan vi skabe DC med høj spænding, hvilket blandt andet gør, at jævnstrømmen kan transporteres tusindvis af kilometer uden store tab, selv hvor AC's absolutte begrænsning er nået. Skal vi eksempelvis en dag hente strøm fra solceller i Sahara til Danmark eller vind fra mølleparker beliggende mange tidszoner væk, så kan det kun ske via HVDC.
Billedet er tindrende klart: HVDC er en helt afgørende fremtidsteknologi, som bryder igennem nu i projekt for projekt kloden rundt. For eksempel når Google finansierer et helt nyt kabel langs den amerikanske østkyst. Som altid ved teknologispring gælder det om at blive dygtig i en fart, fordi den erhvervede viden trækker de næste mange projekter. Hvilket vi så bemærkelsesværdigt nok ikke satser på - for eksempel på havmølleområdet, hvor det er ganske oplagt at HVDC-teknologien er egnet. Men vi bygger gammeldags AC-forbindelser, hvilket klart svækker vores to store vindmølleproducenter.
HVDC-toget kører, men vi kan nå at komme på omgangshøjde, for eksempel ved at kræve HVDC-linjer til havmølleparkerne og ved at begynde omlægningen af vores højspændingsnet. Der skal skabes helt ny viden om HVDC-net - også i sammenhæng med fremtidens intelligente elforbrug - og vi skal lære, hvordan man styrer højspændingsnetværk, som er bygget helt anderledes op.
