Jakob
Ad 1. Hvor skal energien til elnettet komme fra, når vindmøllerne IKKE kan varetage elforsyningen ?
30 – 40 Twh møllerstrøm pr år dækker minimum 70 % af det årlige el-forbrug.
Hvis Vendsysselværket påbygges en af de største gasturbiner som omsætter 750 Mw biogas, og der ved Vendsysselværket laves et termisk varmelager som indeholder møllestrøm ved feks 700 c’. Når der nu i kedelsystemet som virker ved den varme røggas fra gasturbinen og halm eller flis som afbrændes i kedelsystemet og så den meget varme energi i det termiske varmelager. Så vil det være sådan at 45 % af energien fra halmen, det varme termiske varmelager og endelige den varme røggas at det omsættes til strøm. Eller når gasturbinen omsætter 750 Mw biogas til 300 Mw strøm og røggassen afsætter 450 Mw ved op til 600 c’. Når der feks afbrændes 350 Mw halm, og hentes 250 Mw i det varme termiske lager så vil opstillingen samlet yde 750 Mw strøm hvor de 300 Mw strøm kommer fra gasturbines aksel og 450 Mw kommer fra dampsystem.
Der er mulighed for 11 Twh/år biogas som opgraderes og lagres i gasnettet hvor af 7 – 8 Twh og så måske 8 – 10 Twh halm eller flis sammen med energi lagret i det termiske varmelager som rigeligt kan producere 34 Mwh/år Strøm sammen med møllerne.
Hvis det termiske varmelager kan yde effekt i 2 - 3 dage er det også realistisk via biogas og halm mm at yde effekt gennem længere tid når møllerne ikke forsyner.
Ad 2. Hvor skal energien til varmepumperne komme fra ? Hvad er forskellen på om varmepumperne står centralt eller lokalt ? Bortset fra at elnettet lokalt måske ikke kan håndtere det øgede kapacitetsbehov.
PÅ sigt via varmepumpevisionen: Så afsætter et kraftværk kondensatenergi ved 35 c’ (hvis ikke møller og varmepumper forsyner) og energi distribueres via damp ud i hele odense og kondenserer i boligens opvarmningssystem overvejende i gulvet ved 30 c’ når forskellige sikkerhedsanordninger skal sikre at hele dampsystemet ikke punkterer eller hele byens dampnet punkterer og forskellige backupsystemer virker, hvis det sker. Det vil man herefter lave boligens opvarmningssystem efter, at energien afsættes ved lave temperaturer. Der virker nu varmepumper ude i nettet som producerer højtemperatur energi til brugsvand som sker periodevis hvor en bydel omstilles for måske 200 husstande. Da varmepumpen nu modtager 30 c’ damp fra det overordnede dampsystem og skal afsætte 60 c’ i boligens brugsvandbeholder er strømforbruget endog meget minimal. Cop minmum 8 ved brugsvand på 60 c’ ved NH3. Ved en mindre brugsvandbeholder i boligen vil strømforbruget overvejende kunne lige uden for spidlast i nettet.
I dag!
NU kan Vattenfall realistisk i løbet af 3 – 4 år 100 % udfase kul på fynsværket ved at påbygge en stor gasturbine som omsætter biogas og opstille et termiskvarmelager på værket og yde meget lavtemperatur varme til odense.
Man skal bort fra isolering af boligmassen det er aldeles tåbeligt i den gamle del af boligmassen! Nybyggeri er tilrådeligt at isolerer.
Hvis det fynske fjernvarmenet faktuelt fremadrettet kan forsynes ved 70 c’ så vil det optimalt set ikke være her tiltaget skal sættes ind , de næste mange når. Ud over nybyggeri og ved renovering af boligmassen bør denne opstilling dog overvejes se
http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1
Man få langt mere ud af at distribuerer energi det sidste stykke via damp til kondensatorer i boligen (som bruges til aircondition i sommerhalvåret) og gulvvarme til feks 50 boliger end man ville få ved at cirkulere lavtempertur vand ud i boligerne, simpelthen fordi damp er langt mere effektiv til at køle fjernvarmevandet end vand ud i boligens varmesystem er.
Hvis 10 – 15 % af boligmassen i Odense havde denne dampinstallation så kan system kunne afkøle fjernvarmevandet bedre end det vandbårne system kan. Systemet kan når der er overskud af møllestrøm og ingen forbrug i bydelen med fordel køle returen til Fynsværket via varmepumpen og virke mod at mere og mere energi kan optages i værksthuse umiddelbart
Jeg vil dog pege på hvis en bydel ligger ved en spildenergikilde, en fabrik eller andet så er opstillingen her sammen med fjernvarmenettet optimal se
http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1 varmepumpen modtager spild og producerer måske kun brugsvand og køler fjernvarmevandet maksimal og systemet kan veksle mellem strøm og fjernvarme. Kunne være en løsning hvis fjernvarmenettet er overbelastet.
Men! Hvis det er muligt at forsyne hele fyns fjernvarme ved 70 c’ så mener jeg altså det kan ske via vanddampssytemer og isning og det termiske varmelager som kan virke sammen med dampsystemet på Fynsværket så møllestrømmen 100 % producerer fjernvarme så fynsværket når det producerer strøm overvejende kan kører kondenserende drift og yde endog meget strøm for den omsatte biogas, møllestrøm i de termiske varmelagre og halm.
Termisk varmelagre og gasturbiner er relative billige i den her sammenhæng for vattenfall at installere.
For så at få returen ned til Fynsværket under 5 - 10 c’ så vil jeg via co2 distribuerer energi til Nyborg, Svendborg, Middelfart her vil være varmepumpesystemer som også kun bruger møllestrøm via det termiske varmelager, og som løbende producerer fjernvarme til byerne. Co2 distribution er nødvendig for isningsopstillinger skal være meget store og over minimum 1 GW for det er realistisk at få prisen ned og de skal virke sammen med store rationelle kraftværker. Med de middelstore byers fjernvarmenet forsynes nu med energi ved 15 – 20 c’ fra odense via co2 og løftes via vanddamp til 70 – 80 c’ som altså kun sker via møllestrøm også når møllerne ikke forsyner via det termiske varmelager og de dampsystemer som virker sammen med dampkompression.
Alle mindre fjernvarmenet (tommerup osv) forsynes via ammoniakvarmepumper som forbruger kraftvæprksproduceret strøm når møller ikke forsyner som kun sker om natten og akkumuelringstanken yder effekt i dagtiden ved maks 70 – 75 c’ hvor altså energien modtages fra odense via co2..
Alle mindre byer og de helt små fjernvarmenet som nedlægges hvor tabet i fjernvarmenettet er for stort, modtager nu varmeforsyning via systemet her se
http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1 via damp. Disse systemer yder cop 12 når energi modtages ved 15 c’ via co2 fra odense og afsætter effekt i disse luftkondensatorer og lidt mindre cop til centralvarmeanlæg i boligen. Disse anlæg forbruger strøm løbende efter forbrug og belaster altså el-nettet i dag tiden.
d 3. Kraftværket er der ikke ! Med mindre der er nogen der vil betale for stand-by kapacitet !
JO det er der og for at producerer fjernvarme til Fyn! Fordi fyns fjernvarmekunder de vil betale for den varme som værket kan producerer endog meget billigt via dampsystemet og isning via det varme termiske lager. Og hertil producerer fynsværket strøm når der er brug for den!
Ad 4. Lavtemperatur er relativt. 95 % af Danmarks boligmasse er opvarmet med vandbårne varmeanlæg dimensioneret ud fra DS469 med en fremløbstemperatur på 70 grader ved nominel belastning.
Hvad vil det ikke koste at ombygge alle disse varmeanlæg, hvis de skal kunne håndtere et andet temperatursæt.
Vi kommet frem til denne løsning se
http://nhsoft.dk/Coppermine142...ze=1 en energihæk hvor et damprør inden i hækken distribuerer varme i skel mellem fortov og legusterhækken og så føres røret under indkørsel. Ydersiden af hækken køles så for energiproduktion.
Og det vil være noget billigere end at nedlægge rør på normal vis.
SYstemet udmærker sig ved at det sammen med jordradiatorer kan leverer boligmassen 100 % strømfri aircondition når jorden er kold hvor jordradiatorer virker til varmeforsyning i vinterhalvåret, det sker ved at der koges vand i luftkondensatorer som nu via dampsystemet distribueres til den kolde jord ved at opvarme denne, og boligen køles altså.
