Hidtil fjerneste galakse dukker frem af brinttågerne efter Big Bang
Astronomer har fundet den hidtil fjerneste galakse. Dens lys stammer fra et tidspunkt, hvor universet blot var 600 millioner år gammelt.
Dette billede Fra Hubble-rumteleskopet viser UDFy-38135539, som vi ser blot 600 millioner år efter Big Bang. (Foto: Nasa, ESA, UCO/Lick Observatory og University of California)
Læs også
-
Astronomer finder galaksehob med 800.000 milliarder stjerner
Læs mere om
Dokumentation
Et hold europæiske astronomer har ved hjælp af den europæiske rumfartsorganisation, ESO's VLT-teleskop målt afstanden til den hidtil fjerneste galakse, kaldet UDFy-38135539.
Analyser af den meget svage glød fra galaksen viser, at den ses på det tidspunkt, hvor universet kun var omkring 600 millioner år gammelt, svarende til en rødforskydning på 8,6. Det er de første bekræftende observationer af en så fjern galakse.
Galaksers lys på dette tidspunkt har været med til at få den ugennemsigtige brinttåge, der fyldte universet på dette tidlige tidspunkt, til at lette.
Det er yderst vanskeligt at studere disse første galakser. Når deres oprindeligt klare lys endeligt når frem til Jorden, ser de meget lyssvage og små ud. Desuden findes det meste af det svage lys i den infrarøde del af spektret, fordi dets bølgelængde er blevet strakt ud på grund af universets udvidelse. Effekten kaldes rødforskydning.
Det gør det ikke nemmere, at universet på dette tidlige tidspunkt, mindre end en milliard år efter Big bang, ikke er helt gennemsigtigt. En stor del af universet var fyldt med en tåge af brintgas, hvilket absorberede det kraftige ultraviolette lys fra unge galakser. Perioden, hvor dette ultraviolette lys fik tågen til at lette, kaldes reioniserings-perioden.
Til trods for disse udfordringer har astronomerne med det nye Wide Field Camera 3 på Hubble-rumteleskop fundet flere gode kandidater til objekter, der menes at være galakser, som lyste op i reioniserings-perioden. Det er meget vanskeligt at bekræfte afstande til disse lyssvage og fjerne objekter, da det kun kan gøres pålideligt ved hjælp af spektroskopi, udført med meget store jordbaserede teleskoper, hvor man måler rødforskydningen af galaksernes lys.
»Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope har vi fået bekræftet, at en galakse, der tidligere er blevet opdaget af Hubble, er det fjerneste objekt, der hidtil er blevet identificeret. VLT og dets spektrograf gav os mulighed for at måle afstanden til denne meget lyssvage galakse. Vi fandt frem til, at vi ser den, da universet var mindre end 600 millioner år gammelt,« siger Matt Lehnert fra Observatoire de Paris og hovedforfatter på artiklen i Nature, ifølge en pressemeddelelse.
På særlig anmodning til ESO’s generaldirektør, fik astronomerne teleskoptid på VLT og observerede en kandidat-galakse kaldet UDFy-38135539 i 16 timer. Efter to måneders meget omhyggelig analyse og kontrol af deres resultater, nåede holdet frem til, at de tydeligt havde registreret den meget svage glød fra brint med en rødforskydning på 8,6.
En af de meste overraskende ting ved opdagelsen er, at gløden fra UDFy-38135539 ikke synes at være kraftig nok til selv at få brinttågen til at lette.
»Der må være andre galakser, formentlig mere lyssvage og lettere, sammen med UDFy-38135539, som også har medvirket til at gøre rummet omkring galaksen gennemsigtigt. Uden denne yderligere hjælp, ville lyset fra galaksen, uanset hvor klart det var, have været fanget i den omkringliggende brinttåge, og vi ville ikke have været i stand til at opdage den,« forklarer medforfatter Mark Swinbank fra University of Durham i pressemeddelelsen.
