Leveres biler stadig med startsving?

En læser husker, at hans første bil var med startsving og nu har han spurgt Scientariet om der stadigvæk leveres biler med håndsving.

Klik for at se billedet i stort

Gammel bil med startsving (Foto: Simon Davison)


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.


Dokumentation

Af Tine Havkrog Brandenborg, tirsdag 19. okt 2010 kl. 17:00

Erik Rosenbæk spørger:

Min første bil var udstyret med et startsving, men ikke de næste. Er der stadig biler der leveres med startsving?

Rolf Ask Clausen, redaktionschef og motorblogger på ing.dk svarer:

Så vidt vides har ingen nuværende bilmodeller på markedet startsving – i hvert fald ikke i den vestlige verden.

Historisk var håndsvinget eneste startanordning på biler frem til 1912, hvor Cadillac som første bilmærke fik elektrisk selvstarter (håndsving blev dog bevaret). I løbet af ganske få år var selvstarter helt almindeligt. Håndstart af de store amerikanske bilmodeller med 6 og 8 cylindre var desuden allerede i 1920’erne kun for bodybuildere.

Brug af håndsving var forbundet med stor fare ved fejlbetjening.

Hvornår forsvandt håndsvinget så helt? Svaret er temmelig modelbestemt.

VW-bobler havde startsving de første efterkrigsår, mens VW busser beholdt håndsvinget op til slutningen af 1950’erne. Mange britiske biler, for eksempel Morris Minor, Hilman og Commer havde startsving frem til 1970’erne. På samme måde var det hos franske Citroën, i modelserierne med luftkølet boxermotor. GS og GSA-modellerne blev bygget frem til 1986 og 2 CV til 1990 – med håndsving.

Range Rover har angiveligt haft startsving op til 1990’erne. Det samme har Lada.

Og hvorfor forsvandt startsvinget endegyldigt? Det er der to grunde til.

Først og fremmest sikkert fordi der ikke var brug for det. Bilerne er jo blevet stadig mere driftsikre, og startkabler er altid lige ved hånden. Ud over at starte motorerne, kunne man også bruge startsvinget til at hånddreje motoren for f.eks. tændingsjustering. Men ved overgangen til elektronisk tænding bortfaldt også dette sekundære behov.

Den anden årsag er noget så banalt som motorernes kompressionsforhold. Da det begyndte at stige for alvor, blev det en vanskelig sag at håndstarte selv mindre motorer. Dermed var det slut ca. 70 år efter at håndsvinget egentlig blev overflødigt.



19. okt 2010 kl 17:31

Jens Frandsen

Formel 1 biler

Jeg menes at have set, at Formel 1 biler ikke har startmotor for at spare vægt. Den startes med en ekstern motor - dog ikke et håndsving :)

/Jens


19. okt 2010 kl 17:33

Leif Petersen

Så farlige er startsving ikke

Jeg har selv startet mange traktorer med startsving, uden uheld, simpelthen fordi det var nemmere at bære et startsving end et startbatteri.
Har forresten også kørt 2CV i et par år med defekt starter. Den startede fint med startsving, og det var en fin tyverisikring.


19. okt 2010 kl 17:53

avatar

Henning Sørensen

Re: Så farlige er startsving ikke

Jeg har selv startet mange traktorer med startsving, uden uheld

Startsving kunne slå tilbage, og brække en arm, hvilket min storebror fik at føle inde ved millitæret. Det gav et åbent brud på underarmen.

Ang. F1, så har de meget høj kompression, så en selvstarter skulle være ekstra stor, og dermed forholdsvis mere tung.


19. okt 2010 kl 18:31

Carsten Thomsen

Re: Formel 1 biler

Jeg menes at have set, at Formel 1 biler ikke har startmotor for at spare vægt. Den startes med en ekstern motor - dog ikke et håndsving :)



/Jens

Det samme gælder også for mange dragsters.
På nogle af disse tager den eksterne startmotor fat om drivremmen til kompressoren og trækker derved motoren i gang.


19. okt 2010 kl 19:16

Peter Hansen

Re: Så farlige er startsving ikke

2CV

Mine forældre havde 5-6 2CV'er gennem tiden, og jeg er enig i at den var ultra-let at starte med håndsving. Det var faktisk en gennem-praktisk bil, som man stadig kan lære af, m.h.t. enkelthed og glæden ved at eje og køre.
Det er faktisk noget bilfabrikanter forsøger at konkurrere på, men uden at det lykkes synes jeg. De er alle ens idag. SUK, siger jeg, jeg arbejder selv for et bilfirma.


19. okt 2010 kl 19:50

avatar

Martin Zacho

Re: Så farlige er startsving ikke

Ved brug af et svinghjul blev endog store motorer startet f.eks. FW-190D ( http://www.youtube.com/watch?v...S1T8 ). Den blev, blandt andet, leveret med en V12 motor på 35l med 2100 heste :)

Martin


19. okt 2010 kl 20:34

Vagn Bro

Også Renault 4 havde startsving

Også Renault 4 havde startsving. Jeg købte den som fabriksny i 1970 - og havde bl.a. i vinteren 1973/74 brug for startsvinget, da batteriet gav op i 20 graders frost. Bilen startede uden problemer med håndsvinget - på nær en enkelt gang, da hele motorrummet var blevet fyldt med fygesne.


19. okt 2010 kl 20:59

Svend Ferdinandsen

Re: Så farlige er startsving ikke

I firserne havde jeg en Lada som havde startsving. Det var fint til at justere tændingen med. Derudover fik jeg brug for det, da en celle i batteriet var gået.
Selv i 10graders frost behøvedes blot en til to omgange så gik motoren. Jeg var vildt imponeret. Havde troet jeg skulle stå og "trække" motoren op.
Det lader til at brændstofstyringen med katalysator er blevet meget bedre. Jeg har ikke i de sidste 20år haft problemer med at starte, selv ikke i hård frost. Til gengæld betyder det også, at hvis motoren ikke starter, så har du reelle problemer.


19. okt 2010 kl 21:17

Bjarke Mønnike

Bare der var

Hvem savner ikke de biler man kunne reparere selv uden et analysestik,


19. okt 2010 kl 21:33

avatar

Jørgen Skyt

Suuuge Motorer

Jeg kører stadig Opel Kadett. 1985 med sugemotor (Karburator). Folk griner sig halvt ihjel, når de ser den. Når de så står dér med deres elektroniske Pegøjtere og Citroner af nyere dato på en frostkold morgen og drejer nøglen, men intet sker, så må jeg løfte beklagende på skuldrene og vinke dem god vind, mens jeg triller ned ad vejen og "jump-starter" i andet gear og kommer på arbejde til tiden hver dag!
Giv mig en atomkrig ... min Kadett bringer mig frem! ;-)

/Jørgen Skyt (der er indædt modstander af bilelektronik og ville ønske vi alle kørte på Stirling Motorer!)


19. okt 2010 kl 21:39

Bjarke Mønnike

Re: Suuuge Motorer

Enig om bilelektronik og biler, men ikke enig om stirling motorer.


19. okt 2010 kl 21:45

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: Så farlige er startsving ikke

Det lader til at brændstofstyringen med katalysator er blevet meget bedre. Jeg har ikke i de sidste 20år haft problemer med at starte, selv ikke i hård frost. Til gengæld betyder det også, at hvis motoren ikke starter, så har du reelle problemer.

Det er også min vurdering, begge dele.


19. okt 2010 kl 22:35

avatar

Jesper Ørsted

Elektrisk håndsving?

Var det ikke en idé at forsyne biler med elektrisk håndsving? Til at lade kondensatorer op og så starte bilen i -20°C eller når batteriet er fladt.


19. okt 2010 kl 23:56

Elias Holm

Det kan nye bliver også

#Jørgen skyt

Jeg køre rundt i en Fiat Punto model 2

Har selv startet denne ved selv at skubbe den igang en morgen hvor jeg havde glemt at slukke kabinelyset aftenen før. Den startede fint uden de store problemer.
En anden gang var batteriet dog helt fladt og der kunne jeg ikke starte den med at skubbe den igang. Så frem med et 14,2V boremaskine batteri og noget ledning så kunne den sagens skubbes igang uden problemer.

Har dog skiftet kabinelyset ud med LED så det ikke sker mere ;)


20. okt 2010 kl 08:57

avatar

Stig Johansen

Armkræfter..?

Jeg havde en Toyota HJ61, og den var, lad os sige forberedt til startsving.

Dvs. 'hullet' ind og passende 'udskæring' i remhjulet.

Der fulgte dog ikke selve 'startsvinget' med, men taget i betragtning af, at det var en 4L 6-benet turbodiesel med direkte indsprøjtning, tror jeg ikke jeg ville påtage mig at starte 'svinet' med et startsving.

Heldigvis var det ikke nødvendigt, for selv i 18+ graders frost (Sälen sverige) startede den som en 'mis' selv efter 1 uges stilstand.


20. okt 2010 kl 09:23

Tomas Ussing

Morris1000

Sidst i 70'erne og først i 80'erne kørte min familie Morris1000 og den havde et fint lille håndsving under førersædet, så når skolebussen ikke kørte pga frostgrader (batterier var ikke dengang hvad de er idag) så kom vi - til stor fortrydelse - alligevel i skole, da håndsvinget altid fik Morrisen i gang :-)


20. okt 2010 kl 09:46

avatar

Peter Andersen

Husker selv

Husker selv min far havde en Opel Olympia med kaleche fra først i 50'erne den blev næsten altid,om vinteren,startet med håndsving,den slog altid igang i første forsøg-


20. okt 2010 kl 09:59

Peter Hansen

Re: Elektrisk håndsving?

elektrisk håndsving

Jesper, det vi skulle i Danmark var at afskaffe afgiften, så vi kunne køre i nyere moderne biler der forurener og forbruger mindre - og som kan starte om morgenen.

En moderne bil starter hver gang. Man kan evt. købe et starter batteri sæt som man tager med ind om natten, hvis det virkeligt bliver koldt eller bilen skal stå længe, eller installere elektrisk forvarmer.


20. okt 2010 kl 10:12

avatar

Stig Johansen

Re: Elektrisk håndsving?

Man kan evt. købe et starter batteri sæt som man tager med ind om natten

Der findes de her 'startboostere' som (i prof udgave) bliver brugt af bla Dansk Autohjælp, så der er ikke behov for at have en 'syrebombe' (startbatteri).


20. okt 2010 kl 10:28

Svend Carstensen

En 3. årsag

Rolf, du nævne 2 årsager til, at håndsvinget forsvandt. De er naturligvis de vigtigste.
Der er nu også en 3. årsag: rigtig mange biler har i dag motoren monteret på tværs. Her ville det være noget af et problem at etablere håndsving - det skulle være noget med, at håndsvinget skulle føres ind forbi højre forhjul, der så først skulle drejes ud til max. styreudslag, hvilket er meget tungt på mange moderne biler uden servo, som kun virker når enten motoren er i gang eller der strøm på batteriet.
Og oftest sidder forhjulsophæng og forhjul så tæt på krumtappens forlængelse, at der ikke er plads.
Helt bortset fra, at de færreste moderne bilister vil være i stand til at give håndsvinget det "ryk" i netop det rette øjeblik, der oftest skal til.
Det kræver lidt øvelse, og det er ikke helt let på en højkomprimeret motor. På en lavkomprimeret veteran er det noget lettere. Jeg har selv to lavkomprimerede veteraner, og de starter fint på håndsvinget.
Konklusion: hold batteriet i orden og hav evt. en booster i baghånden, hvis du kører i en lidt ældre bil.


20. okt 2010 kl 15:17

Helge Kierkegaard

Et gok med en svensknøgle virkede!

Et af de første indlæg beretter om en 2CV med defekt starter. Det havde en af mine tre 2CV'er også i sine sidste år, men jeg havde en svensknøgle liggende til at give starteren et lille gok, hvorefter den virkede fint.

2CV'ernes håndsving skulle udover nødstart af køretøjet også bruges, når den havde stået stille en uge i vinterkulde. Så skulle motoren "tørnes," som det hed brugsvejledningen. Uden tændingen slået til skulle man stille og roligt dreje nogle gange, så olien blev fordelt i maskinen.

Når man startede med håndsving, skulle man huske at have alle fem fingre på den rigtige side af håndtaget. Den klassiske er, at man griber om håndsvingets håndtag med tommelen modsat de fire øvrige fingre og ender med en brækket tommelfinger!

(2CV-ejer og kører i 20 år)


20. okt 2010 kl 17:12

Peter Hansen

Re: Elektrisk håndsving?

startboostere

Hvad er der egentlig i dem?


20. okt 2010 kl 17:38

Erik Christensen

VW-bobler med DIY svingteknik


Min gamle boble havde skam hjemmelavet sving-backup

Et hurtigt fix - jeg svejsede en adaptor på generator møtrikken og lånte svinget fra min ærede faders Ferguson, kileremmen skulle dog have en dygtig klat Herkules remfedt for at bevare grebet

..og jeg monterede også en ekstra tændingslås i motorrummet, det eneste jeg så skulle huske var IKKE at efterlade boblen i gear (rødme)

Varme til at holde forruden frostfri var der heller ikke meget af, så jeg fik den geniale ide at montere en 6 volts pull-push blæser til at suge fra varmekasserne og puste den varme luft videre frem i et slangesystem hen over kardanboksen og videre til frontruden, hvad jeg ikke lige tænkte på var at det originale trykfødede anlæg i modsætning til mit sugesystem IKKE gav kulilte i kabinen ved utætheder i udstødningssystemet, heldigvis kørte jeg normalt kun korte ture

Og mens vi har boblen fremme - hvis forreste gummiophæng fejlede kunne det give en sjov effekt, bare man rørte speederen stak kassen af som en ko på nygræs - fordi motoren tippede og pga. af den høje carburator mont. iforh. til ophænget strammede kablet og selv tog mere gas


20. okt 2010 kl 17:51

Erik Christensen

Re: Elektrisk håndsving?

startboostere

Hvad er der egentlig i dem?

Det er vel egentlig bare et ladeapparat der korttidigt kan afgive en høj strøm til starthjælp

Min ærede fader starter fint en Ferguson 135 (diesel) direkte med en booster jeg har lavet til ham, den kan dog yde 800A kontinuerligt, og jeg vil tro omkring 4000A i kortere tid, vejer så til gengæld også langt over 100kg

..den har han smadret mange ting med, bla.a. dynastarteren i min gamle Hako traktor

Bønder! tsk. tsk...:-)


20. okt 2010 kl 18:46

Leif Petersen

Startboostere

De små plastikkasser med hank er der bare en lille blyakkumulator indeni. Det er ikke særlig meget, men den kan da give et par startforsøg, og hvis motoren er i orden er det oftest nok.


20. okt 2010 kl 18:49

Leif Petersen

2CV

Min 2CV med defekt starter havde ikke en egentlig defekt starter, men bare defekt tændingslås, hvad jeg godt vidste dengang. Den var åbenbart nem at starte med sving, siden jeg først fik det ordnet efter et par år.


20. okt 2010 kl 23:30

Per Larsen

RR

Har læst på et tidspunkt, at Rolls Royce havde håndsving langt op i tiden, som nogle af de eneste. Jeg ved desværre bare ikke hvor langt. Er der nogen der ved det?


21. okt 2010 kl 01:38

Henry Tornow

6v

Hvis man kører med 6v tændingssystem så husk at en usb port oftest giver strøm nok til at lave en enkelt gnist eller to, det kræver bare at man har en bærbar, ledningen fås i de fleste dagligvarerbutikker.


21. okt 2010 kl 10:14

Jens Buur

Re: RR

En mand kom i 60erne ind til en RRforhandler for at købe en bil.
under gennemgangen bemærkede han at der lå et startsving i bilen.
"Hvorfor", spurgte han "I siger jo at den altid starter? Hvorfor så startsving!"

Resolut krængede sælgeren tøjet af overkroppen og pegede på sine brystvorter. "Rudimenter"
"bruges ikke men er en del af designet"


21. okt 2010 kl 10:36

Søren Lund

Re: RR

Jeg vil gerne se den RR-ejer (eller chauffør) der er i stand til at vride en RR-motor igang med håndsving!


21. okt 2010 kl 12:30

Leif Neland

Startboostere og flade batterier.

Jeg havde en Landcruiser, hvor der ikke var nøglehuller i dørene, kun centrallås. Så blev låsene ikke brækket op, mente den forrige ejer.

En dag havde jeg glemt lyset, så batterierne (24V) var totalt afladede, og derfor virkede centrallåsen ikke, ligesom motorhjelmen kun kunne åbnes indefra.

Til al held var der udtag til konstant spænding i trailerstikket, så jeg kunne forsigtigt sende strøm ind den vej, så batterierne kunne få nok spænding til at centrallåsen kunne aktiveres.


21. okt 2010 kl 12:33

avatar

Stig Johansen

Re: Startboostere

De små plastikkasser med hank er der bare en lille blyakkumulator indeni. Det er ikke særlig meget, men den kan da give et par startforsøg, og hvis motoren er i orden er det oftest nok.

I mit indlæg lagde jeg vægt på _professionelle_ og ikke noget fra Harald Nyborg.

De kan give overordentlig mange Ampere (men i kort tid).
http://www.darema.dk/tilbehoer...d=22
Vægt/ydelse taget i betragtning tror jeg ikke det er almindelige blyakkumulatorer ;-)


21. okt 2010 kl 22:18

Svend Grønlund

Mascot

Morris Mascot / Austin Partner, der var blandt de allerførste med tværstillet motor, havde stadig koblingen til startsvinget på krumtapakslen! Men det ville have været nødvendigt at fjerne venstre forhjul, hvis man skulle komme til med et startsving.


22. okt 2010 kl 10:01

avatar

Stig Johansen

Re: Mascot

Morris Mascot / Austin Partner, der var blandt de allerførste med tværstillet motor, havde stadig koblingen til startsvinget på krumtapakslen! Men det ville have været nødvendigt at fjerne venstre forhjul, hvis man skulle komme til med et startsving.

Der findes nok mærkelige konstruktioner.

Min kammerats svoger havde en 'citrobang' hvor kileremmen var vinklet fra front til side.

Det betød, at hvis man skulle skifte kileremmen, skulle man afmontere den venstre forskærm..

Hmm... mekanikerregning:-)
1 stk. kilerem kr. 50,-
Afmontering af skærm kr. 500,-
udskiftning af kilerem kr. 25,-
Påmontering af skærm kr. 500,-
.....


22. okt 2010 kl 15:13

Hans Jørgen Nielsen

An-2 Colt

For et par årtier siden kom der to Antonov An-2 fly forbi SunAir i Billund. Under opholdet så jeg den ene bliver startet v.h.a. håndsving. Man satte den ind i siden på flyet lige bag motoren og via solid fysik fik man et svinghjul op i fart.
Jeg kan ikke finde et eksempel på nettet, men man kan sikkert forestille sig teknikken på denne video:

http://www.youtube.com/watch?v...lc2k

-hvor man dog bruger selvstarteren.


22. okt 2010 kl 20:29

Morten Vind

Re: An-2 Colt

Jeg kan ikke finde et eksempel på nettet, men ...

Her ... :-)

http://www.youtube.com/watch?v...71l4

Morten


23. okt 2010 kl 03:33

Per L. Grunth

Re: An-2 Colt

Nu skal der jo en hel del energi til at dreje en stempelmotor pa flere/mange hundrede hk. Og det har jo nok mest väret enerti/svinghjulssystemer der tidligere blev brugt som startsystem.

Som passager i aarene efter anden verdenskrig i det mest anvendte transportfly overhovedet, det var jo DC-3, kunne man ikke undgaa at fölge med i startforberedelserne. Flyet havde ganske vist elektrisk start. Men elektromotoren var jo meget hörbart länge om at faa svinghjulet op i omdrejninger, og först derefter kunne man höre hvordan svinghjulet blev koblet til en af motorerne. Og enertien i svinghjulet rakte jo saa kun til at skubbe propellen rundt een eller to omdrejninger. Og lykkedes starten ikke, saa maatte man begynde forfra.

Hos DDL(SAS) og andre store selskaber startede motorerne altid i förste forsög. Men i andre dele af verden kunne man opleve, at man maatte igennem flere startforsög. (Saa kunne man jo ikke undgaa at göre sig visse tanker om, hvor godt vedligeholdt det paagäldende fly nu egentlig var!).

Allerede under anden verdenskrig havde engländerne og amerikanerne droppet haandsvinget og indfört mekanisk start paa de fleste flytyper, Vel for det meste elektrisk start. Dog paa to engelske jagerfly, Hawker Taifun og Hawker Tempest havde man et meget specielt startsystem. De blev simpelthen "skudt" igang.

Disse to flytyper havde meget store og tunge motorer, 24 cyl Napier Sabre H-motorer paa 2400 hk, nogle af de kraftigste motorer der overhovedet blev anvendt under anden verdenskrig.

Naar de startede löd der et höjt knald, og en rögsky indhyllede den forreste del af flyet, og saa var motoren igang. Naar en hel eskadrille startede op samtidigt, löd det ganske imponerende. Man brugte startpatroner. Hvordan de skubbede motoren rundt ved jeg ikke. Men det var tilsymeladende effektivt.

Men derimod blev der paa den tyske side anvendt manuel start med haandsving paa en hel del af flytyperne.

Jeg har under krigen set baade ME 110 og JU 88 blive startet manuelt. Og i visse tilfälde kunne man se ME 109 staa parkeret med haandsving anbragt parat paa siden af motoren.

Derimod blev transportflyet JU 52 startet elektrisk. Og som passager paa dette efter krigen kunne man ikke ved start af motorerne höre noget enertisystem, saa formentlig havde man her mere konventionelle startermotorer paa hver af de tre motorer.

Men egentlig har jeg paa fornemmelsen, at hvis et fly havde et manuelt enertistartsystem fra begyndelsen, var det ikke saa svärt at tilföje en elmotor senere paa svinghjulet.

Der flyver jo stadig enkelte ME 109ere ved flyvestävner, og de har nu tilsyneladende nu elstart.

For flere tyske flytyper, som blev holdt igang efter anden verdenskrig, blev det jo vanskeligt at skaffe reservedele til. Saaledes flöj jo adskillige eskadriller HE 111 til langt op i tredserne hos det spanske luftvaaben. Men de fik et "second life" med RR Merlinmotorer.

Og saa lige en bemärkning om RR bilen.

Naturligvis hörer der et haandsving til en RR.

Jo, fordi naar nu chauffören nede i garagen afmonterer topstykket for at polere oversiden af stemplerne, saa har han jo det problem at ikke alle stemplerne er oppe samtidigt.

Og saa kan et haandsving da ikke undväres!


23. okt 2010 kl 12:36

knud høj

Alternativt start

Jeg husker at min far nogle gange startede folkevogns-rugbrødet, ved at hæve et baghjul, og derefter bare dreje det i et passende gear. Differentialet gør jo at det andet hjul ikke kører.


24. okt 2010 kl 16:25

Rune Kjær

Fladt batteri

I vinters svigtede startmotoren i min mors 9 år gamle Opel Corsa turbodiesel, så jeg måtte starte den ved at puffe den lidt afsted i frigear for derefter hurtigt at sætte mig ind og koble til. Der skulle ikke meget til for at få den igang, og at man kunne gøre det een mand, synes jeg er fedt.. Det vækkede også opsigt, da jeg på en romantisk tur med kæresten ude at spise og i biffen lige skulle skubbe dyret igang. Smart smart. Men med et startsving ville man både brække arme og ben, for det ruskede godt i bilen ved tilkobling, og det er jo med et tons vægt bag..


24. okt 2010 kl 17:32

Bjarke Mønnike

Startpatroner

Per Grunth fortæller om motorer der blev startet med startskud med patroner. På det militære skolefly Chipmunk var der også patronstart selv om motoren en Gipsy major mark 10 kun havde 145 hk.(108 når man skal være ærlig,,,,udstødning og udstyr der skulle virke)

Idag hvor de alle er blevet civile veteranfly startes de ved at svinge propellen med håndkraft da patronerne er dyre og antageligt svære at skaffe.


25. okt 2010 kl 01:47

avatar

john Christiansen

Fjederstarter

Nu vi er ved alternative startmetoder, findes der en fjederstarter til selv store motorer. Den er ikke større end en elektrisk startmotor, og spændes let til start med et håndsving, og lige så tit man orker.
Hvis man skulle skære ned på startbatteriets størrelse ville det være oplagt at installere en sådan. Eventuelt med en minimal motor til at spænde fjederen, når motoren er startet.
Findes nok ikke i nogen bil,men god til specielt nødudstyr, der skal virke.


03. nov 2010 kl 16:22

Hans Schou

Re: RR

Jeg vil gerne se den RR-ejer (eller chauffør) der er i stand til at vride en RR-motor igang med håndsving!

Man skal bare være 2 om det:
http://www.youtube.com/watch?v...JfBI
(her er det dog en Tiger II tank med en 23 liters V12 Maybach)


12. nov 2010 kl 12:32

avatar

Michael Deichmann

Free start

Når vi nu har drejet tråden over på alternative startmetoder må jeg altså bidrage med lidt Ford T myter:
Ford T's tændingsanlæg er baseret på 4 "summerspoler" der i virkeligheden er 4 induktionsapparater.
Når ens motor har en særlig grad af slid vil den ved stop af motor stille sig i en stilling hvor en af cylindrene står lige over dødpunktet med en "grydeklar" benzin/luft blanding.
Når man slår tænding til med batteriet vil induktionsapparatet starte og lave gnister. Benzin/luft blandingen antænder og skubber stemplet ned og bilen starter. Det er fedt hver gang det sker og man kan vinde en del bajere på den øvelse :-)
En anden peculiarity er, at man ved start af kold motor og især gearkasse og mangepladekobling med fordel kan løfte det ene baghjul fri af jorden med en donkraft. Derved skal man ikke overkomme trægheden i en mangepladekobling, der med tung motorolie ikke har et rigtigt frigear og samtidig virker baghjulet som ekstra svinghjul.
Man skal bare være sikker på at donkraften står rigtigt, for ellers bliver man fanget af en løbsk Ford T der holder en op imod (garage)væggen.
(der findes adskillige vittighedstegninmger fra tiden med det scenario).

I love the rest but my Ford is best!


12. nov 2010 kl 17:34

Henrik Krebs

Alternativ opfattelse af startsving

Min første bil var osse en 2cv-type: Citroën AK. Købt fra ny ca 1975, vistnok en af de første modeller hvor der ikke var hul gennem myggenettet i hjelmen, så hjelmen skulle åbnes før man kunne starte. Men jo - naturligvis var der startsving. Hvordan skulle jeg ellers kunne skifte hjul. Startsvinget var også håndsving til donkraft og nøgle til hjulmøtriker.

Heldigt for det, for på en to-måneders eksamensopgave i det jydske røg startmotoren. Til hverdag var der igen problemer - det område jeg opmålte inkluderede en bakketop, og dér kunne man parkere. Tilsvarende ved det lejede værelse. Men på færgen hjem måtte jeg - fordi bakkerne gjorde at jeg ikke havde nok rutine - bede vogndæk-manden om lov til at begynde startforsøg lidt tidligere end andre. De sidste chauffører kom hastende mens jeg var igang og kiggede ned i motorrummet. Det er som bekendt meget stort. Det samme kan motoren ikke prale af. Da en af chaufførerne så den lille kasse der lå midt i motorrummet spurgte han "Når du nu har trukket elastikken helt op - hvor langt kan den så køre?"


14. nov 2010 kl 11:20

avatar

Jesper Ørsted

Warszawa med håndsving

I dokumentaren From Poland With Love, som kan ses her:

http://www.vbs.tv/watch/from-p...h--2

Kan man se en Warszawa bil med håndsving 43 min inde i filmen. Det oplyses at den er købt i 1972. Dog vides ikke om den er købt som ny. Den ser noget bedaget ud!


14. nov 2010 kl 15:24

Steen Simonsen

Nostalgi

Alle disse udmærkede indlæg gør mig helt nostalgisk.

Jeg havde engang en MGB - IKKE noget startsving, det var jo en smart sportsvogn. Jeg fandt en remskivebolt fra en Morris 1000, svejsede en forlængelse paa dens startsving, og monterede et "hul" i kofangeren. Voila, maaske verdens eneste MGB med startsving! Hullet var endda skjult af nummerpladen, som kunne skydes op naar man skulle bruge svinget. Desværre findes den nok ikke mere, det var en engelsk bil paa godt og ondt.

Jeg husker ogsaa Chipmunkens explosive start. Det virkede som regel i første skud. Men engang saa jeg min far starte fra Værløse. Første skud ... der skete ingenting. Palaver med mekanikeren. Andet skud ... ingenting. Saa for far ud af cockpittet med faldskærm paa røven og det hele, aabnede til motoren, og viste mekanikeren, hvordan man skulle tippe saadan et dyr. Vistnok med et par mindre venlige ord. Ind igen. Saa kom den i gang! (Det er vistnok en "seksløber"). Men mekanikerne paa Værløse var nok ikke saa vant til Chipmunks.

Jeg har nu en "næsten ny" BMW motorcykel (fra 1979). Og hvor jeg savner en kickstarter! Det kan vist bygges paa, men det betyder stort set udskiftning af gearkassen, saa det er ikke realistisk, desværre.

Og apropos flyvemaskiner. Har nogle undret sig over, at selv om de senere trafikflyvemaskiner selvfølgelig havde selvstarter, kunne man for de stjernemotordrevne (fx. DC-3, DC-6B, DC-7C) se en bande mekanikere løbe rundt og dreje propellerne med haandkraft? Det var fordi, naar motoren stod stille, kunne olien samle sig i de nederste cylindre, og hvis man bare kørte løs med starteren, kunne der ryge en plejlstang m.m.


14. nov 2010 kl 17:24

Hans Ellegaard

Re: Nostalgi

Interessant indlæg. Jeg har også en BMW fra 1979 (uden kickstarter). Det er en R100/7 og det er meget let at montere den nødvendige pedal, idet akseltappen er frit tilgængelig. Det er så vidt jeg ved lovkrav i Tyskland. Men efter sigende skal der et godt tråd til at starte den med kickstarteren. Så hvis din BMW er en R-model er det let at gå til.


14. nov 2010 kl 17:34

Steen Simonsen

Re: Nostalgi

Min er en R45. Der var vist kickstarter paa de R65GS (Gelaende-Strasse) modeller, de solgte til det danske militær. Men jeg tror nu desværre ikke, der er en akseltap, der stikker ud paa min.

Jeg startede med en R25/3 1954. Kickstarter, men ingen selvstarter... Det er bedst med begge dele!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto