Forskningen på økologiens "koranskoler"
Martin Sørensen skriver:
Sjovt som den her slags "videnskab" hele tiden kommer frem på den her måde når den anden lejr finder nye beviser for at forskellen på de to ting bliver større og større. Man skulle jo nærmest tro at der var nogen som investerede i "forskning" for at bevare deres egne økonomiske interresser. Sidetrack::: Hvis i tilhører den gruppe som ikke tror på lobbyisme og manipulation af markeder/regeringer/politikere for at vedvare muligheden for at sælge et produkt, burde kigge på """Stevia""".
Anyway; årsagen til at den her "Videnskablige forskning" er noget af den største gang stupide pis jeg har hørt længe.
Andre ting som i også kan kigge lidt på. Har i set forskellen på "energi billeder"(aura billeder) af "almindeligt" grønt og øko grønt. Sjovt som "livs energien" altid er mere tilstede i øko varerne.
Bl.a. inspireret af det indlæg har jeg igen kigget på disse ret usædvanlige forskningsaktiviteter. Jeg tror ikke ret mange af læserne her på ing.dk har kendskab til hvad økologisk forskning omfatter og hvad det er vi får for forskningskronerne og den massive statsstøtte til de statsautoriserede økologiske jordbrugsaktiviteter.
Der foregår rent faktisk forskning i "livskræfter" og meget andet usædvanligt indenfor det økologiske jordbrug.
En del af det økologiske jordbrug bygger på de principper man arbejder med indenfor biodynamisk jordbrug. Produkter der er dyrket efter de biodynamiske principper bliver også mærket med Ø-mærket. De biodynamiske jordbrug får også statsautorisation som "økologisk jordbrug" og modtager ekstra "økologistøtte" (oveni den øvrige landbrugsstøtte) fra Staten.
Indenfor den gren af det økologiske jordbrug laver man også forskning. Læs her (uddrag af Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs hjemmeside:
http://www.biodynamisk.dk/side...html )
... ”Forskningen foregår på Biodynamisk Forskningsforening laboratorier i Herskind ved Århus. Her anvender man to billeddannende metoder: biokrystallisationsmetoden og stigbilledmetoden. Metoderne viser graden af den fysiologiske modenhed i fødevarer i form af mere eller mindre velordnede billeder. De supplerer kemiske analyser og kan give oplysninger, som ikke kan læses ud af analysetal ” ...
...” Ved biokrystallationsmetoden danner ekstrakt af et produkt et billede, når opløsningen af kobberklorid inddampes i klimakammeret. Billedets orden og harmoni er et udtryk for produktets livskraft og modenhed” ...
... ”Fagbladet for agronomer og andre uddannelser fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Jord og Viden, har i sit første nummer i år et fin informativ artikel om biokrystallisationsmetoden undet titlen 'Biodynamisk forsker skaber billeder af livskraften'. Forskeren er Jens-Otto Andersen på Biodynamisk Forskningsforenings laboratorium i Hertha Levefælleskab ved Århus” ...
Det er klart at viser denne metode, der har store ligheder med at at se på mønstre i kaffegrums, at de økologiske produkter er fyldt med livskraft kan selv forekomst af meget høje mængder af en svampegift der kan ødelægge immunforsvarssystemet ikke have væsentlig betydning. Fødevarestyrelsen producerer blot "analysetal" men her har vi en målemetode der måler selve livskraften - og den er iht. hvad Martin Søren anfører i det citerede indlæg fra debatten her altid højere for de økologiske produkter.
Man arbejder også med forskning på andre områder og nogle steder er man helt i front. F.eks. når det handler om at udnytte den dramatiske indvirkning de kosmiske rytmer, månens og planeternes stilling, har på livsprocesserne i markerne og fødevarernes sundhed. Her er tale om offentligt støttede forskningsprojekter ...
Her er en omtale af forskningen bag foreningens såkaldte "Såkalender" (kilde
http://www.bog-mystik.dk/defau...3645 ):
”Maria Thun har udført sit enestående forskningsarbejde siden 1952. Grundlaget er den biodynamiske jordbrugsmetode, der har sit udspring i åndsforskeren Rudolf Steiners landbrugsforedrag. Allerede i det første forsøgsår fandt Maria Thun nogle forskelle
i planternes vækst, som ikke kunne forklares udfra frø, jordbund eller gødskning. Hun besluttede derfor at undersøge, om der kunne være en sammenhæng mellem måden en plante udvikler sig på og himmellegemernes gang i verdensrummet. Denne udforskning af de kosmiske rytmers indflydelse på planternes vækst arbejder Maria Thun stadig med, nu i den 55. vækstsæson
Her er så nogle resultater fra forskningen
http://www.biodynamisk.dk/doku....pdf : Forskningsprojektet blev udført i samarbejde med Statens Forsøgscenter Flakkebjerg og finanseret støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven (se
http://www.ecoweb.dk/artikler/....htm )
"1) jorden skal bearbejdes mindst 6 cm. i dybden i samme konstellation, som er gunstig for den afgrøde, man vil så eller plante. Det kan gøres lige før såningen eller på et tidligere tidspunkt, hvor der var samme konstellation. Ved de nævnte forsøg er der foretaget jordbearbejdning i min. 6 cm samtidig med såning eller kartoffellægning. Undtaget er ved såning af gulerødder, der er sået i 2 cm dybde uden yderligere jordbearbejdning.
2) Vanding med overbrusning som markvanding svækker virkningen af konstellationerne. Det gælder ikke vanding med dryp- eller siveslanger. De fleste af forsøgsmarkerne er blevet vandet pga. en let jord og den tørre sommer. Derved blev forsøgene også mere ”virkelighedsnære”. Vandingen kan have været med til at udligne evt. forskelle mellem dyrkning på gunstige og ugunstige tidspunkter. Hos K. og J. Jensen (avler E og F) blev der ikke vandet, da deres jord holder bedre på vandet end de andre forsøgsværter, derhar lettere/mere sandede jorder. Vi har bedt Matthias Thun undersøge, om der erandre konstellationer, der er bedre at bruge, hvis man er nødt til at vande sine marker.Et andet spørgsmål er, om en positiv effekt af et gunstigt såtidspunkt kan overflødiggøre vandigt på lette jorder. Det vil være interessant at undersøge.
3) Hvis man gøder sin jord om foråret, kort før såning, har konstellationerne vanskeligere ved at virke ind i jorden. Maria Thun anbefaler at gøde med godt omsat kompost om efteråret. Det gør man i landbruget typisk kun på marker med en vinterafgrøde. Ved pløjning af kløvergræsmarker om foråret gøder man som regel om foråret med kompost eller gylle kort tid inden man sår en ny afgrøde. Spørgsmålet om hvor stor tidsafstanden mellem gødskning og såning skal være kan sikkert ikke besvaret entydigt. – f.eks. var der 11% merudbytte i hørren i de gunstige parceller i Vildbjerg (avler F), selv om der var gødet med gylle kort før såning.
4) Er F1-hybrider og andre moderne højtydende sorter mindre modtagelige for virkningen af såtiderne end andre sorter? Forsøget på Vestjyllands Højskole med to sorter rødbeder (se nr. 6, 2006) kunne tyde på det. Maria og Matthias Thun har ikke selv mange erfaringer med F1-hybrider, da de oftest bruger frø af egen høst til deres forsøg (og man kan ikke tage brugbare frø af F1-hybrider). Der er i vores forsøg ikke brugt hybrider, men majsen (Blixem) og vårhveden (Taifun) er moderne højtydende sorter. Gulerodsfrøene til forsøget hos G. Lorenzen var biodynamiske af sorten Milan fra Bingenheimer.Af hensyn til virkningen af konstellationerne, og af flere andre grunde, anbefales det at bruge biodynamiske frø til sine afgrøder, hvis det kan fås. Se forhandlere på
www.biodynamisk.dk under Frugtbare frø. Vi håber i forsøgene i 2007 at kunne sammenligne et par højtydende og mere normaltydende sorters reaktion på gunstige og ugunstige dage.
5) Virkningen af konstellationerne forstærkes, når man bruger kiselpræparatet. Det betyder, at f.eks. gulerødder skal sprøjtes med kiselpræparatet på roddage for at få den bedste virkning. Der er ikke sprøjtet metodisk med kiselpræparat i forsøgene i 2006, men det vil vi inddrage i dette års forsøg. Ud fra årets forsøg kan vi konkludere, at der et dukket nye spørgsmål op. De tyder på, at virkningen af konstellationer kan hæmmes af flere forskellige forhold. Derved har projektet fået en ny dimension end ”blot” at vise, om der er udbytte- og kvalitetsfordele ved at dyrke efter såkalenderen. Vi håber at blive klogere på nogle af disse forhold med forsøgene i år.
Kopieret fra Biodynamisk Jordbrug nr. 1-07
Konklisonen må være at spiser vi Ø-mærkede produkter, specielt dem der er dyrket efter de biodynamiske økologiske principper, er vi i sikre hænder. Vi kan være helt rolige - og vi får ikke problemer, der beror på at disse økologiske fødevarer er dyrket i disharmoni med de kosmiske rytmer.
Vi har selvfølgelig Fødevarestyrelsens "analysetal", men med "biokrystallationsmetoden" kan vi få dannet billeder hvis orden og harmoni er et udtryk for produktets livskraft og modenhed?
Det mest tankevækkende ved det hele er at danske politikere mener at det er en statsopgave at støtte økologiske jordbrugsformer, der er baseret på rendyrket overtro.