/forskning

Franske forskere studerer astrofysik i køkkenvasken

Med rindende vand kan studere et hypotetisk astrofysisk fænomen, der er det modsatte af et 'sort hul' - altså et 'hvidt hul'.

Klik for at se billedet i stort

Dette vandforsøg er en analogi til et astrofysisk 'hvidt hul'. Med en nål i vandet, dannes en V-formet chockbølge. Vinklen afhænger af nålens placering i forhold til cirklen, der repræsenterer et hydraulisk spring og er grænsen for det 'hvide hul'.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Jens Ramskov, søndag 17. okt 2010 kl. 12:00

Hjemme i køkkenvasken har alle mulighed for at udføre astrofysiske studier.

Med rindende vand fra hanen kan man skabe et hydraulisk fænomen, der svarer til et 'hvidt hul', dvs. et område, hvorfra stof eller lys kan undslippe, men ikke slippe ind. Et hvidt hul er dermed det modsatte af et sort hul.

Forskere har gennem lang tid formodet, at der ville være en analogi mellem vandforsøget og et hypotetisk astrofysisk hvid hul, men der er først nu lykkedes at føre bevis for påstanden.

Når rindende vand rammer bunden af køkkenvasken spredes det ud til siderne, så der opstår en tynd vandskive med centrum i nedslagspunktet. Det tynde lag ender brat i en cirkel, hvor vandhøjden pludselig øges ved et såkaldt hydraulisk spring.

Mange forskere har undersøgt hydrauliske spring lige siden Lord Rayleighs beskrivelse af sådanne i 1914.

Gil Jannes og fire kollegaer fra Université de Nice Sophia Antipolis har nu vist, at vandgennemstrømningen hen over et hydraulisk spring er hurtigere, end bølger kan bevæge sig på vandoverfladen. Det betyder, at vand kun kan strømme udad over det hydrauliske spring og ikke tilbage. På samme er et hvidt hul et område, hvorfra materiale i henhold til den generelle relativitetsteori kun kan strømme ud, men ikke ind.

Et bevis for påstanden kræver i princippet, at man måler vandhastigheden hen over det hydrauliske spring og bestemmer den hastighed, hvormed bølger kan bevæges sig på overfladen af vandet.

På grund af det meget tynde vandlag er det målinger, som er meget vanskelig at gennemføre med den krævede nøjagtighed.

Stik en finger i vandet og mål
Nu har Gil Jannes fundet en måde at omgå dette problem.

Stikker man en nål (eller en finger) ned i vandet, dannes en Mach chokbølge. Chokbølgens form og størrelsen af den V-formede vinkel er givet ved forholdet mellem vandets radiære hastighed og hastigheden af overfladebølger.

Vinklen i chokbølgen bliver større og større, jo nærmere nålen stikkes ned i vandet nær det hydrauliske spring.

I forsøget anvendte Jannes en ståldysse med en diameter på 4,75 mm, placeret i en højde af 62,5 mm og med en flowhastighed på 240 liter i time. Machbølgens vinklen gik fra omkring 20 grader i en afstand på 10-20 millimeter fra centrum og voksende til 90 grader ved det hydrauliske spring, som ligger i en afstand af 33 mm.

Så længe vinklen er under 90 grader, er den radiære hastighed større end bølgehastigheden. Ved 90 grader er de to hastigheder lige store.

Forsøget er i øvrigt beslægtet med andre vandeksperimenter, som er udført af professor Tomas Bohr fra DTU (se tidligere artikler under Læs også).



18. okt 2010 kl 14:23

Ivar Nielsen

Hvad med de andre dynamikker?

- Det er fint nok at se på hydrodynamikken i disse forsøg på at finde sammenlignelige mønstre i astrofysikken, men hvad med de øvrige dynamikker såsom termodynamik, kvantemekanik og elektrodynamik der givetvis også spiller en rolle ved formationen af en galakse og dens bevægelser?

- Det er vel ikke nok bare at hælde vand ud i en vask og f. eks. ikke tage højde for den elektromekaniske og termomekaniske hvirvelbevægelse som der foregår i en galakse.

- I øvrigt mener jeg at et "hvidt hul" i en galakse beskriver en samling/tiltrækning og opvarmning/sammensmeltning af gasser og stoffer som lyser op mere og mere i galaksens centrum - hvor et "sort hul" er mørkere fordi større mættede sfærer af gasser/stjerner og stoffer/planeter dannes og slynges ud fra hullet i centeret af galaksen, hvilket faktisk også foregår i vores galakse, Mælkevejen, der menes at have et "sort hul" i centeret.

Venligst Ivar


19. okt 2010 kl 16:54

Henrik Pedersen

Den dybe tallerken

@Ivar Nielsen

Man får styr på "alle de andre dynamikker" ved de planlagte kommende forsøg med en dyb tallerken.

Forskere har længe vidst, at netop den dybe tallerken er velegnet, fordi den enten kan simulere et "sort hul" eller et "hvidt hul" - alt efter hvilken vej den vender !


20. okt 2010 kl 11:34

Berndt Barkholz

Funktionen er 1/x...

Nu skal man jo bare lige finde ud af at det hvide hul er den sorte huls efterfølger og så har man supernova mekanikken... vi nærmer os måske til mine tanker ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.