De 33 chilenske minearbejdere bliver nu halet op en efter en efter ca. 70 dage og næsten 700 meter under jorden.

Redningskapslen Phoenix er de seneste dage blevet gennemtestet og kørt op og ned fire gange uden problemer i det nu stålforede borehul. Så der er nu en vis garanti for, at den ikke vil sætte sig fast med en afkræftet minearbejder som passager.

Den 4,5 meter høje kapsel er lavet af stål og specialdesignet til formålet med udluftning i toppen. Den indeholder fire iltflasker, placeret i bunden, hvor minearbejderen skal stå under turen. De skal i nødstilfælde sikre ordentlige luftforhold under den ca. 20 minutter lange rejse til Jordens overflade, og der skulle være nok til mindst tre ture. I alt forventes redningen at tage en time pr. mand.

Derudover er der installeret LED-lys i toppen af kabinen foruden to håndtag, som minearbejderen kan bruge til at skille kapslen fra hinanden, hvis den sætter sig fast. På den måde vil bunden løsne sig, så minearbejderen kan lade sig fire tilbage ned gennem hullet i denne.

På siderne af kapslen er der placeret hjul med støddæmpere, der triller kapslen stille og roligt op og ned ved hjælp af stålwirerne, der kan bære op mod 54 ton vægt. Kapslen vejer dog kun 250 kilogram.

Tøj og udstyr ligger klar
Minearbejderne bærer grønne overalls med deres navn på brystet, når de stiller sig ind i kapslen. Her får de seletøjet på, som hænger ned fra toppen af kapslen samt får koblet iltforsyningen til næsen. Desuden har de et par specielle solbriller på sig, som et amerikansk firma har doneret, og som skal beskytte minearbejdernes øjne efter de mange dage i mørket.

I hjelmen er der installeret et headset og mikrofon, så der kan etableres radiokommunikation til redningsmandskabet ved hullets top. Derfor vil ingeniørerne gerne have den stærkeste og mest tekniske minearbejder op først, så han kan berette undervejs om, hvad han ser.

Phoenix 1, som er den største af tre kapsler, bygget af chilenske flådeingeniører, begyndte at blive testet mandag, imens der stadigvæk blev installeret stålrør som foring i hullet. Seneste test blev foretaget helt ned til 12 meter fra sikringsrummet med minearbejderne, og der skulle være klar bane.

Ifølge mineminister Laurence Golborne turde de ikke sende den hele vejen ned, hvis nu en minearbejder skulle finde på at hoppe ind før tid. Dog havde han sagt det med et smil på læben til de interesserede journalister på stedet.