Her er to vigtige formler til analysering af beregninger med flydende tal:
y = x1 +/- x2 ==> |Dy| < |Dx1| + |Dx2|
y = x1 */div x2 ==> |Dy/y| < |Dx1/x1| + |Dx2/x2|
...og det er præcis denne error propagation jeg får ud af at benytte interval aritmetik. Dog gør jeg det fuldautomatisk via et library, så selv ikke monotone funktioner som 'sin(x)' bliver behandlet korrekt.
Du har en god pointe i FP enhedens udregning af værdier: der itereres mod en stabilt slutværdi. Problemet med min udregning, gravitationel interaktion mellem masser, er at den af natur er ustabil/kaotisk, og netop vil forstærke små "over-densiteter" i min massefordeling.
Kommer disse over-densiteter fra min egen opsætning af masserne er det helt OK, men begynder jeg at regne på akkumulerede fejl, er det mindre sjovt.
Hvis vi deler fejl op i unøjagtigheder (præcision) og usikkerhed vdr. målingerne så er gravitationskonstanten f.eks. givet ved
G = 6.6742 ± 0.0010 · 10^-11 m^3 kg^-1 s^-2
og det interessante består nu i at fortolke dette som f.eks. en normalfordeling om mu=6.6742*10^-11 med sigma=0.0010 *10^-11, dvs i formen
X = mean ± sigma
og herefter regne på sandsynlighedsfordelinger. Præcisionen, givet ved floatingpoint repræsentationen af 6.6742*10^-11 har så stadig en øvre grænse, givet ved error-propagations formen før.
Men vi skal lige passe på at sammenblande (som jeg originalt gjorde) de to typer 'fejl'.
Jeg har ledt længe efter ordentlig litteratur til dette emne, f.eks. er "Introduktion to Error Analysis" alt for overfladisk, og jeg er derfor ganske interesseret i artiklen givet i bloggen...
Carsten