/transport

Eksplosion i lastbil årsag til færgebrand

Der lød flere eksplosioner fra vogndækket på færgen Lisco Gloria, fortæller en passager. Myndighederne betragter teknisk fejl på i et køretøj på vogndækket som en af de sandsynlige forklaringer på den eksplositionsagtige brand lørdag nat klokken 00.30.

Af Nicolai Østergaard, mandag 11. okt 2010 kl. 09:25

Ifølge flere officielle kilder tyder mere og mere på, at årsagen til weekendens færgekatastrofe i Femern Bælt skal findes i en teknisk fejl på en lastbil på færgens vogndæk.

En passager fra den udbrændte færge Lisco Gloria fortæller således, at flere eksplosioner hærgede skibet.

»Lastbilerne, der var under dæk, hvor der var en masse tanke, begyndte at sprænge i luften, så der var store, store eksplosioner«, siger Darius Libnivicius til dr.dk.

Den DFDS-ejede færge Lisco Gloria brød natten til lørdag i brand, da den befandt sig i Femern Bælt syd for Lolland.

De 204 passagerer og 32 besætningsmedlemmer blev hurtigt sendt i redningsbådene, hvorfra de blev evakueret til den tililende Scandlines-færge Deutschland.

Lisco Gloria er hjemmehørende i Litauen og sejler under litauisk flag. Det litauiske rederi DFDS Lisco ejes af DFDS. Færgen er en kombineret fragt- og passagerfærge.

Passageren fortæller, hvordan han sad i en restaurant på færgen, og pludselig kunne bartenderen lugte røg. Bartenderen gik derpå ud for at undersøge, hvad der foregik, mens der kom mere røg og flere folk i restauranten. Efter en halv time til 40 minutter var alle blevet evakueret fra færgen, fortæller Darius Libnivicius.

Endnu ikke sikkert for røgdykkere

Lokalregeringen for den tyske delstat Schleswig-Holstein, slår endvidere fast, at de foreliggende informationer tyder på, at branden er begyndt som en teknisk fejl, som på en eller anden måde har bredt sig til færgen.

Det samme har Søværnets Operative Kommando (SOK), der nu leder sluknings- og bjærgningsarbejdet, tidligere meldt ud.

Røgdykkere ombord på færgen
Branden på færgen ebbede i løbet af søndag ud, og skibets temperatur begyndte at falde. I løbet af dagen ventes specialtrænede røgdykkere at blive sendt ombord på færgen.

Branden indtraf i tysk farvand, hvorfor det var de tyske myndigheder der ledede den omfattende redningsaktion, med deltagelse af redningsskibe, helikoptere og marinefartøjer fra flere lande, herunder også Danmark. Også talrige civile skibe i det stærkt trafikerede farvand, deltog i redningsaktionen.

Lisco Gloria er bygget i 2000 og kom i drift i 2002. Selv om skibets øverste del er helt udbrændt, har skibet ikke lidt nogen overlast under vandlinjen. Det vil sige, at maskineri og tanke er uberørte.



11. okt 2010 kl 14:16

Henrik Wahlberg

Hvori består katastrofen ?

Ifølge flere officielle kilder tyder mere og mere på, at årsagen til weekendens færgekatastrofe...
.

Jeg har læst artiklen et par gange, men kan ikke rigtigt komme fra "brand" til "katastrofe". Det virker ikke til at der er nogle tilskadekomne. Jeg er langt fra DK for tiden så jeg ved kun hvad der står i artiklen.

Er der nogen der kan belyse dette ?

/Henrik


11. okt 2010 kl 14:27

Oluf Husted

"Teknisk Fejl" eller "Farlig Fragt"

Måske skulle de "flere officielle kilder" (tyske?) snarere have gættet på en ulovlig: "Farlig Fragt" som årsag til eksplotionerne og branden.

Hvad er rederiets egen mening om årsagen?

De ameriske luftfartsmyndigheder (FAA) har lige, den 8. okt., udsendt en: "Safety Alert" om transport af Lithium Batterier i fly.

Denne advarsel kom 35 dage efter styrtet af et UPS-Pakkeservice: Boeing 747-400 fragtfly, som måtte returnere, med brand ombord, til Dubai Lufthavnen den 3/9 2010.

Flyet nåede næsten tilbage til startlufthavnen, men faldt ned i sandet langs en motorvej og brændte op, begge piloter omkom.

De amerikanske myndigheder har l æ n g e haft mistanke til lithium batterier, men intet foretaget sig.

Den kun tre år gamle Jumbojet havde store mængder af ovennævnte batterier ombord, men om fragtbrevene nu også fortalte om disse, eller i det hele taget skulle, er begrundelsen til fredagens: Safety Alert"

Det var første gang, det verdensomspændende fragtfirma mistede en flybesætning, så noget rigtigt har UPS gjort siden 1982.

Blev de danske, tyske og lithauiske myndigheders krav til transport af "farlig fragt" fulgt af DFDS?

Var der Lithium Batterier i nogen af lastbilerne og var det synligt i fragtbrevene?

Hvorfor ligner LISCO GLORIA et: "anorektisk tilfælde"?
(Næsten alle metalplader i stævnen buler systematisk "indad")

Oluf Husted 58545177



11. okt 2010 kl 21:17

Kim Eskildsen

Re: "Teknisk Fejl" eller "Farlig Fragt"

Jamen så lad os da definerer Lithium batterier som årsagen……
Jeg syntes dette indlæg passende bør lægges ind under artikler for konspirationsteorier og hører ikke hjemme i et debatforum under ingeniøren.

Lad os nu holde debatten til en ingeniørmæssig vinkel og dermed til faktuelle oplysninger frem for gætterier.


Med venlig hilsen

Kim Eskildsen


11. okt 2010 kl 21:18

Claus Jensen

Re: "Teknisk Fejl" eller "Farlig Fragt"

Hvorfor ligner LISCO GLORIA et: "anorektisk tilfælde"?

(Næsten alle metalplader i stævnen buler systematisk "indad")

Svaret har jeg skrevet i billedesektionen til dette emne, men det kommer også her:
"Det er buler opstået på grund af indre spændinger fra svejsningen af stævnen. Bulerne kan have været synlige allerede da skibet har forladt værftet eller også kan de blive udløst i hårdt vejr, når stævnen sætter sig i søen. De er næppe udløst på grund af branden. (Da malingen på stævnen ikke er sort, har der ikke været den store varme lige bag klædningen.) Det er langt fra unormalt på et skib og specielt ikke hvor der er enkelt- eller dobbeltkrumme plader."

Håber det giver mening.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.