Kræftceller, der spreder sig i blodbanerne, kan opdages med en dansk-udviklet scanner. På baggrund af en blodprøve kan scanneren tælle antallet af cirkulerende tumorceller og give svar på, hvor fremskreden canceren er.

Scanneren er udviklet af det danske iværksætterselskab CytoTrack og bruger såkaldt fluorescence mikroskopi. Og at kende koncentrationen og typen af de cirkulerende tumorceller kan også hjælpe læger til at ordinere den mest effektive behandling, fortæller civilingeniør Christian Caspersen, der er administrerende direktør i CytoTrack.

»Vores instrument kan give et voldsomt ryk fremad inden for cancerdiagnostiske metoder. Mange kemobehandlinger er virkningsløse, hvilket har store omkostninger for samfundet og patienterne, og i dag kan man kun se, om behandlingerne har en effekt ved at se på tumoren - og det kan tage flere måneder. Med vores teknik kan man efter kun to uger se, om der er en respons ved at se på antallet af celler i blodet.«

Overlæge finder det spændende
Hvis den danske metode slår igennem, kan det have stor betydning. Som ing.dk tidligere har kunnet fortælle gives der eksempelvis oftest kemoterapi ved brystkræft, men de mest almindelige typer kemoterapi virker kun effektivt på 20-30 procent af patienterne. Til gengæld kan de alle få bivirkninger som vævsskader samt nedsat pumpefunktion i hjertet.

Overlæge Iben Holten, der er projektleder ved Kræftens Bekæmpelse, kender ikke til den danske opfindelse, men synes den lyder interessant.
»Der skal ret tung dokumentation til, før man kan bruge det på patienter, men det er spændende, hvis man tidligere kan afgøre, om kemoterapi virker, for der er bunker af bivirkninger, og behandlingerne koster meget,« siger hun.

Laserstråle spotter tumorceller
Den nye danske metode fungerer på den måde, at man ved hjælp af en af flere mulige teknikker fjerner de røde blodceller fra patientens blodprøve, som herefter tilsættes et miks af reagenser som cytokeratiner. Blodprøven lægges herefter på en glas-disc, som scannes i CytoTracks instrument.

I maskinen projekteres en 488 nm argon-ion laserstråle på overfladens af disken, der flyttes rundt under laserstrålen, så den laver en helix-bevægelse over diskens overflade. Når en tumorcelle rammes af laserstrålen, udsender den lys med en veldefineret bølgelængde, der udløser photomultiplierne, der er ekstremt følsomme sensorer, og positionen registreres.

Billederne analyseres efterfølgende, så støj sorteres fra, og operatøren udfører desuden en endelig validering.

Hurtig og sikker detektering
Der findes allerede nogle andre metoder til detektering af tumorceller i blod, men den nye danske metode slår dem, mener Christian Caspersen.

»Den ene af de metoder, der findes i dag, har stor statistisk usikkerhed, og ved en anden er procestiden oppe på 28 timer, hvor vores er et minut. Et andet produkt detekterer tumorcellerne ved at sætte små magneter på dem. Men det kan kun detektere nogle typer af cancerceller, mens vores kan detektere alle typer. Herudover finder vores metode op til tre gange så mange celler,« siger han.

Hvis der er en celle i en blodprøve, finder det nye instrument den, fortæller Christian Caspersen. En anden fordel er, at den nye opfindelse sagtens kan tackle, hvis blodprøven øges fra de normale 5-10 ml og op til 50 ml. Dette kan øge sandsynligheden for at finde cellerne, hvis koncentrationen af dem er meget lille.

Man er desuden i stand til at isolere cellerne og få fat i dem, så man kan studere, hvilke celler der cirkulerer, og hvordan de kan cirkulere ugeneret rundt. Kan man forstå det bedre, kan man bedre designe behandlinger målrettet dem, påpeger han.

Forhandler med global spiller
De danske ingeniører har indtil videre bygget anden generation af en konstruktionsmodel, hvori de tester, hvilke funktioner, der skal være i en endelig udgave.

Med denne har de lavet prækliniske forsøg, hvor de har blandet cancerceller i blod fra raske personer og testet om modellen kunne detektere det rette antal celler. Forsøgene er udført i samarbejde med Rigshospitalet og Hamborg Hospital og har været en stor succes.

»Vi forhandler netop nu med en af de globale spillere på markedet, for vi vil gerne have produktet på markedet under et kendt brand, og vi vil ikke selv etablere salg, service og den slags. Næste skridt er, at vi leverer en 3. generation-model, som de kan afprøve og så afgøre, om de vil gå videre med projektet,« fortæller Christian Caspersen.

Samarbejdspartneren forventer at afgøre, om de vil gå videre med CytoTracks produkt midt i 2011. Hvis de vælger at gøre det, regner de med at kunne have instrumentet på markedet ved udgangen af 2012.

Tanken er i første omgang at sælge instrumentet til farmavirksomheder. Forventningen er et salg på 100-150 instrumenter om året til en pris på over 900.000 kr. pr. styk. Senere er håbet at få den ind i brug til klinisk diagnostisk brug, og hertil vil de nok kunne lave nogle tekniske løsninger, der er betydeligt billigere.

Også fange fosterceller
Ambitionerne er desuden at udnytte instrumentet til endnu mere end detektion af tumorceller. For eksempel vil instrumentet også kunne identificere fosterceller i gravide kvinders blod, så man slipper for at lave fostervandsprøver.

Faktisk blev apparatet oprindeligt udviklet til at finde fosterceller, men det er endnu ikke lykkedes forskerne at finde en specifik markør på en fostercelle. CytoTrack kastede sig derfor over cancerceller, da de har samme karakter som hudens celler og derfor adskiller sig fuldstændig fra blodets celler.

CytoTrack, der blev oprettet i 2004 med Seed Capital som investor, er et datterselskab til 2C, somer et team af 15 ingeniører, der løser tekniske udviklingsopgaver for kunder.