Rejsekort-selskab har allerede brændt 639 millioner af
Det elektroniske billetsystem, Rejsekortet, har kostet 639 millioner kroner, inden den første billet er udstedt, og hovedparten af beløbet er ydet som lån, der stiller bus- og togselskaberne som Sorteper, hvis Rejsekort-selskabet krakker.
Det landsdækkende elektroniske billetsystem, Rejsekortet, har allerede kostet 639 millioner kroner, og selskabet bag kortet har brug for endnu mere kapital.
Læs også
Det fælles selskab Rejsekort A/S, som bus- og togselskaberne har oprettet for at udvikle Danmarks elektroniske billetter, har allerede brændt 639 millioner kroner af.
Det viser en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget med udgangspunkt i selskabets regnskaber og registreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
En del af de mange millioner kroner er faldet som aktiekapital, altså hvad bus- og togselskaberne betaler for at være medejere af det fælles selskab. Det drejer sig om i alt 205 millioner kroner, indbetalt siden stiftelsen i 2003. Den største enkeltbid faldt i 2003, men så sent som i februar i år tilførte trafikselskaberne yderligere 31 millioner kroner.
Resten af kapitalen, 434 millioner kroner, er ydet som en type lån, hvor bus- og togselskaberne står bagest i køen til at få pengene tilbage, hvis Rejsekort-selskabet krakker.
Rejsekort A/S har brug for endnu mere kapital
Alle de penge er imidlertid allerede brugt. Rejsekort A/S har akut brug for ny kapital på et trecifret millionbeløb. Den nøjagtige størrelse vil selskabet ikke selv fortælle.
Der findes dokumenter udarbejdet til selskabets bestyrelse, som viser beløbets størrelse, men Ingeniøren havde ved redaktionens slutning endnu ikke fået endeligt svar på sin ansøgning om aktindsigt i dem.
Rejsekort A/S betaler leverandørerne, Thales og Accenture, for at udvikle softwaren til at styre rejsekortet. Den udgift har direktør Bjørn Wahlsten tidligere anslået til en halv milliard kroner, altså over 100 millioner kroner mindre, end selskabet allerede har spenderet.
Bus- og togselskaberne skal derimod selv betale regningen for at opstille de mange kortlæsere på stationer og i busser. Bjørn Wahlsten har tidligere anslået den udgift til omkring 750 millioner kroner.
Dertil kommer, at bus- og togselskaber skal udvikle deres egne systemer og kundeservice til at håndtere rejsekortet. Hvor stor den regning faktisk bliver, vil den største ejer, DSB, ikke oplyse til Ingeniøren.
Movia, som ejer 32 procent af Rejsekort-selskabet, forventer selv at skulle investere 214 millioner kroner i blandt andet kortlæsere i bussen. De er allerede ved at blive sat op.
Samlet regner Movia med at investere 605 millioner kroner i rejsekortet, fremgår det af det seneste budget, som bestyrelsen behandlede 10. september. Det omfatter dog ikke det trecifrede millionbeløb, som Rejsekort A/S har akut brug for.
Desuden kommer løn til projektmedarbejdere, som Danmarks største busselskab har seks af, opgradering af kundecenter mv. oven i. Dem sætter Movia ikke beløb på.
Movia har som de øvrige regionale busselskaber lånt pengene til rejsekortet. Det kræver særlig tilladelse fra Indenrigsministeriet. Movia havde oprindelig tilladelse til at låne 416 millioner kroner.
Det forhøjede indenrigsministeriet i august med 175,5 millioner kroner. Ifølge budgettet er der imidlertid brug for en forhøjelse på mere end 200 millioner kroner – plus Movias andel i den kommende trecifrede millionregning for at holde liv i Rejsekort A/S.
