Jeg har desværre ikke anledning til at komme på høringen.
Desværre tror jeg heller ikke, den vil føre til noget, da almenheden ikke har erkendt, hvad man “er oppe imod”.
Biodynamisk landbrug blev skabt på nogle få uger af en religionsgrundlægger, Rudolf Steiner.
Nogle bønder i Polen mente, de havde en udsædvanlig dårlig vækst i 1924. Da var der nyligt kommet handelsgødning på markedet, og de mistænkte så dette “mystiske nye kunstige” for at være årsagen til misvæksten.
De bestilte da Rudolf Steiner til at holde foredrag, og han - trods manglende praktisk og teoretisk landbrugsuddannelse - udformede på få uger en dyrkningsvejledning på flere hundrede punkter.
Hans grundtese i sin religion - antroposofien - er, at en slags reinkarnation - nemlig livskraften - overføres fra den ene levende organisme til den anden - herunder også fra plante til plante og fra plante til mennesker og dyr.
“Økologien” har i virkeligheden samme ophav - selv om de har forladt de mest ekstreme regler såsom at kompostere i et kohorn i faste månefaser - og de markedsføres da også fælles.
Mofdstanden mod GM, pesticider, stordrift osv. som “økologerne” står for, kan ikke fjernes, før det bliver grundigt kendt, at “viden” hviler på rene religiøse myter. - Hvilket selvfølgeligt ikke betyder, at de ikke kan have ret i visse tilfælde.
Især i Danmark synes “ølologisk” som varemærke i folks omdømme at være synonymt med noget entydigt positivt - og det tilmed i modsætning til “det etablerede”, der i sin stræben efter mest mulig effektivitet angiveligt går på akkord med “det bedste”.
- Dette forhold må ændres, før det er produktivt at diskutere, hvordan man kan bruge GM på bedst mulig måde. - Tænk da på, at “økologien” faktisk dannedes i frustration over dårlig afkastning i “det konventionelle” landbrug - altså er det i virkeligheden “ølologerne”, der gik efter størst mulig profit.
Jeg limer et tidligere indlæg ind:
ØKOLOGI - FRA ALTRUISME TIL EGOISME!
Læsningen af “Grænser For Vækst” og “Det Tavse Forår”, har indirekte haft en særdeles stor indflydelse på mit liv.
Som en “ægte” 68 var jeg opdraget til at mene, at fornøjelse var livets mening.
Efter læsningen af de to bøger fik jeg dog et anstrøg af dårlig samvittighed, så jeg bestemte mig for, at jeg ville tænke mig om en ekstra gang, hver gang jeg brugte penge og resurser for at få en fornøjelig oplevelse.
Jeg skulle spørge mig selv:
“Er det muligt at få samme fornøjelse ud af noget, der ikke koster så meget?”
For at gøre en lang historie kort, så opdagede jeg, at det faktisk var mere fornøjeligt at producere noget, frem for at forbruge. - Når bare det var noget, jeg selv havde “magt” over, og ikke måtte gøre på andres ordre, fordi jeg var tvunget til at tjene penge.
Som bonde her i Norge - hvor man stort set ikke skriver regning, men får afregning af staten - bevirkede den holdning jo, at jeg producerede meget og billigt, men ikke brugte nogen penge, så millionerne “hobede sig op”.
Som samfundsengageret indså jeg, at jeg ikke bare kunne have en mening om, hvad “alle andre skulle gøre for samfundet”. - Jeg måtte gøre noget selv, når jeg havde midler til det.
- Da gik det med fuld tyngde op for mig, at jeg åbenbart via mine gener fandt langt større fornøjelse i at producere noget for andre - eller almenheden - end for mig selv.
- Jeg har altid - som min navnebroder “RaketPeter” - haft stor glæde af at arbejde praktisk og teoretisk med “at skabe”, men den glæde blev mange gange større, når det, jeg lavede, kunne glæde andre, der behøvedes det.
Jeg var så heldig - eller uheldig? - at flytte her til Norge, da der var en meget stærk radikal ungdomsbevægelse, som var en bladning af en slags moralsk omsorg for “de fattige”, antivækst og “tilbage til naturen”.
Som intellektuel blev jeg involvert i den bevægelse.
Nu er jeg dog født op på en større gård på fyn af en meget gammel far, der var en utroligt god bonde, der var aktiv helt til han døde som 85-årig.
Som yngstge søn af en skovløber havde han overaget et faldefærdigt stråtækt hus med 1 ha mose, fordi ingen andre ville have det.
Da han døde var det en firelænget ++ gård på 60 ha, der med “økologiske principper” (det var jo det man brugte dengang) var så godt drevet, at jeg ikke vidste, hvad “kvikgræs” var, før jeg skulle prøve at “hakke roer” hos en nabo.
Da jeg kom ind i økomiljøet her i Norge, var det alle aktive folk, der så med afsky på dem ,der ikke kunne spise et usprøjtet æble, fordi det havde skurv, eller som ikke ville spise grønsager, der var dyrket på arealer, hvor der var spredt menneskemøg, da de var bange for deres eget helbred.
De var dog alt for dårligt uddannede - ofre for økologernes foragt for “konventionel viden” i landbruget - så de fleste forsvandt.
Den tids “økomedlemmer” var altså først og fremmest folk, der tog navnet alvorligt og ville økonomisere med verdens begrænsede resurser. - Altså en helhedslig ansvarlig producentholdning.
I dag består “økobevægelsen” hovedsagligt af folk, der er snævert egoistisk bekymret for deres eget helbred og omsorgen for “naturen” - ikke for naturens skyld, men fordi, den skal stilles til rådighed for dem i en tilstand, der tilfredsstiller deres behov for velvære.
Producenter og distributører af økologiske varer er stort set holdningsløse fidele tjenere for denne “livsstilsoverklasse” og er derfor lige glade med, at de bruger dobbelt så store arealer som nødvendigt og om, hvor langt økologiske varer skal fragtes. - Bare de kan få betalt en klækkelgig overpris i forhold til de bønder, der føder tyngden af verdens befolkning til stadigt lavere priser.
Som økologisk bonde og biolog med speciale i jordbundens mikroliv, så jeg fantastiske muligheder i at kombinere min viden med brug af GMO, mineralgødning og pesticider med en symbiose af jordens mikroliv, så resurserne blev mere effektivt udyttet.
Det har derfor været mit livs største skuffelse, at “økobevægelsen” blev “kuppet” af de religiøse antroposofer - biodynamikerne - der bare afviste alle forsøg på en bæredygtig kombination af alle resurser af rent religiøse grunde.
Økonomi (økologi) betyder “husholdning”, hvilket selvfølgeligt må gøres af dem, der “holder hus” - ikke af de gæster, der gerne vil have mere mad.
- Derfor kan “økologi” kun have mening, når producentens resurser - i sidste instans klodens resurser - er styrende for aktiviteten.
I dag er det altså forbrugerens egoistiske krav, der styrer “økologien”, og da er det så forkert, som det kan blive.
Med venlig - men trist - hilsen
Peder Wirstad, (bl.a.) bonde (tidligere "økologisk")
1
