Utålmodige bilister blæser på jernbanebomme og advarselslys
Ny rapport dokumenterer, at selv om Danmark har mange usikrede jernbaneoverkørsler, sker næsten alle ulykkerne i de overkørsler, der netop er sikret med bomme og advarselssignalanlæg.
Læs også
-
Jernbaneoverkørsler dræber over 400 årligt i EU: Nu er kampagne på vej
-
Ekspert: Spild af penge at nedlægge ubevogtede jernbaneoverkørsler
Læs mere om
Bilister, der, bevidst eller ubevidst, kører over en jernbane på trods af sænket bom og blinkende advarselslys, er et af de største sikkerhedsproblemer på jernbanen.
Det viser en ny sikkerhedsrapport fra Trafikstyrelsen, der for første gang har foretaget en gennemgribende analyse af jernbaneulykker i overkørsler. Analysen bygger på Havarikommissionens undersøgelse af 37 ulykker.
Konklusionen fra Trafikstyrelsen er klar: Selv om jernbaneoverkørsler med både bom og advarselslys/lyd pr. definition er de mest sikre, så hjælper det ikke meget, hvis utålmodige bilister – eller andre vejtrafikanter - ikke kan acceptere ventetiden og derfor drejer bilen uden om den sænkede bom og kører over banen.
Fire gange så høj ulykkesrisiko i sikrede overkørsler
Det er netop denne tendens som eksperterne iagttager i disse år, for situationen er nu den, at sandsynligheden for, at en ulykke sker i en sikret overkørsel er fire gange højere, end at der sker en ulykke i en overkørsel, uden automatisk sikring.
»Det er tydeligt, at bilisternes tålmodighed med at vente for rødt advarselslys og sænket bom er blevet mindre, hvilket fører til flere farlige situationer og rummer potentialet for et stigende antal ulykker i sikrede overkørsler. Og det er helt klart et problem som vi bliver nødt til at adressere,« siger Trafikstyrelsens sikkerhedsdirektør Jesper Rasmussen.
Han peger på, at ni ud af ti overkørselsulykker sker, fordi vejtrafikanter er uopmærksomme eller utålmodige.
»Det vidner om, at det ud over tekniske forbedringer af overkørslerne også er behov for at se på vejtrafikanternes adfærd,« siger Jesper Rasmussen.
Bilisten tager chancen
Rapporten fremhæver, at 31 af de 37 undersøgte ulykker er forårsaget af fejl fra vejtrafikkens side. Det svarer til 84 procent. Der er som oftest tale om en personbil som i tørt føre og god sigtbarhed ikke efterlever advarselssignalet og vejbommene.
Med andre ord: Trafikanterne i overkørslen tror, at det er nemt lige at smutte igennem overkørslen, hvis henholdsvis advarsels- eller bomanlæg kun lige er gået i gang. En anden faktor er regulær uopmærksomhed eller fejlfortolkning af advarselsskiltene ved overkørslen.
Ulykker i overkørsler udgør godt 20 procent af de væsentligste ulykker på jernbanen. Den største dræber på de danske jernbaner er fortsat personpåkørslerne.
Ifølge Jesper Rasmussen vil Trafikstyrelsen nu indlede en dialog med baneinfrastrukturens ejer, Banedanmark, om at komme med forslag til nye initiativer, der kan give en bedre sikkerhed ved de sikrede overkørsler.
»Der er brug for, at man ser på dette problem med nye briller af den grund, at vi nu har fået slået fast, at bilisters utålmodighed, uopmærksomhed og høj fart på vejstrækninger, der leder op til en overkørsel, er skyld i relativt mange ulykker.«
Lang ventetid bag bommen
Jesper Rasmussen medgiver, at bommene ved danske overkørsler er nede relativt længe, sammenlignet med forholdene i visse andre lande. Og det er netop et eksempel på en af de problemstillinger som Banedanmark og Trafikstyrelsen skal diskutere i den kommende tid.
Det er de danske sikkerhedsprocedurer, der dikterer, hvor længe bommene skal være nede, og den lange 'nedtid' skal give lokoføreren mulighed for at standse toget, inden overkørslen, fordi han på lang afstand vil kunne se, hvis et køretøj har forvildet sig ind på den forkerte side af de sænkede bomme.
I andre lande har man et system, hvor bommen går ned relativt kort tid før toget passerer, hvilket indebærer, at lokoføreren så ikke har den ekstra sikkerhed, at han kan nå at bremse toget hvis et køretøj går i stå i overkørslen. Til gengæld er ventetiden kortere ved overkørslen.
»Men hvis den danske model indebærer, at bilisterne bliver utålmodige og derfor vælger at køre udenom bommen, så er det måske på tide at lave en ny risikovurdering for at finde ud af om vi skal ændre procedurerne, og om det måske så ville være bedre at have bommene nede i kortere tid, men hvor bommene så til gengæld bliver respekteret. Dette er et eksempel på en af de overvejelser, som vi nu skal have gang i,« understreger Jesper Rasmussen.
Han mener til gengæld ikke, at det er realistisk at forsyne samtlige sikrede overkørsler med dobbeltbomme.
»Den løsning vil formentlig være meget dyr i forhold til den opnåede sikkerhedseffekt. Jeg tror, at man kan nå lige så langt ved hjælp af andre løsninger.«
Særlig voldsom ulykke i Soderup
Den mest alvorlige ulykke i en sikret jernbaneoverkørsel i 2009 fandt sted ved Soderup.
19. september kolliderede en lastbil og et tog i en jernbaneoverkørsel sikret med halvbomme. Ifølge den officielle rapport fra Havarikommissionen standsede lastbilen for sent, og kørte derfor ind i den nedlukkede vejbom.
Der var tæt tåge på ulykkestidspunktet. Toget ramte lastbilens førerrum, hvor en lokomotivførerelev blev fastklemt. Efter kollisionen blev toget afsporet, lastbilen blev skubbet ud til siden og brød i brand.
Ulykken resulterede i to dræbte personer – eleven i førerrummet samt lastbilchaufføren. Lokomotivføreren kom alvorligt til skade, og en togfører samt syv togpassagerer kom lettere til skade.
Der er i alt 1.364 jernbaneoverkørsler i Danmark. De 760 af dem har status som sikrede overkørsler. Langt de fleste af disse sikrede overkørsler er udstyret med bomme og advarselssignalanlæg med rødt trafiklys og klokker. En mindre andel af de sikrede overkørsler er kun udstyret med advarselssignalanlæg.
