LightSpace placerer dig i et tredimensionalt PowerPoint-show
En powerpointpræsentation, hvor du kan udnytte alle overflader i rummet, bære rundt på slides og vælgefunktioner, uden at have nogen fjernbetjening i hånden. Microsofts Lightspace skal give os tredimensionale PowerPoint-shows.
Tag billedet på bordet og kast det op på en hvilken som helst væg. Det er en af grundideerne i Microsofts bestræbelser på at gøre fremtidens præsentationer mere spændende.
Læs også
Gabende kedsommelige PowerPoint-præsentationer. Det er, hvad Microsoft vil til livs med LightSpace, der er en anderledes måde at bruge sit PowerPoint show på.
Med LightSpace kan du projicere slides, fotos, video eller dokumenter på hvilken som helst overflade i rummet. Foredragsholderen kan så flytte rundt på de forskellige slides med fingrene, men også bære det fra den ene ende af lokalet til den anden som en lille lyskugle i hånden. Det skriver Newscientist.com.
Se video med LightSpace her.
En projiceret lyskegle placerer menuen et selvvalgt sted i rummet. Ved at føre hånden ind i lysstrålen bliver menupunkter skrevet i din håndflade. Hånden flytter du op og ned, indtil du finder den funktion, du har brug for. Hold hånden stille på for eksempel ”afspil video” i nogle sekunder, og videoen begynder at spille.
Tre kameraer
Det er projektorer, bevægelsessensorer og kameraer, der kan registrere forskelle i billeddybden, der gør LightSpace muligt. Noget af teknologien stammer fra Microsofts Kinect, der er et spil, der registrerer en krops bevægelser, uden en håndholdt fjernbetjening.
Det "dybde-følsomme" kamera bader spilleren i et infrarødt gittermønster, der hjælper computeren til at måle afstand fra kameraet til hver enkelt ting i rummet. Ved LightSpace bliver tre af disse kameraer brugt, så der bliver skabt et 3D-billede i den del af rummet, som præsentationen foregår. I stedet for at registrere spark og lignende bevægelser, identificerer computeren hvilket objekt, foredragsholderen er i gang med at bruge.
LightSpace er endnu ikke på markeder, da Microsoft stadig er i gang med at udvikle systemet. Selskabet har også planer om at inkorporere et andet Microsoft-projekt, der hedder Skinput, hvor foredragsholderen har microprojektorer på kroppen. På den måde kan man få en touchscreen menu på sin hud.
Se video med LightSpace her.






