Seks fjernstyrede fartøjer skal fremover måle temperatur, salt- og oxygenindhold på helt ned til 1.000 meters dybde i Nordatlanten.

Som bekendt har kært barn mange navne og de seks nye, tekniske vidundere bliver i norsk presse kaldt alt fra "undervandsfly" til "hightech havfruer", som den norske forskningsminister Tora Aaslands kreativt betegnede den knap 17 millioner kroner dyre investering.

"Energieffektive" kan de bestemt også kaldes, for undervandsflyenes lithiumsbatterier kan fungere i op til tre måneder pr. batteriopladning. For trods betegnelsen "undervandsfly" har fartøjerne ingen propel. Derimod består de af en elektrisk pumpe, der pumper vand ind eller ud af fartøjernes hulrum for at sikre op- og neddrift i vandet.
Ved at lade både op- og neddrift foregå på skrå bevæger fartøjerne sig langsomt fremad i vandet.


Fire kilometer kortlægges pr. døgn
»Vi regner med, at de i gennemsnit vil kunne tilbagelægge en kilometer pr. dyk, selvfølgelig afhængig af strømmen i vandet,« forklarer professor Peter M. Haugan, som er projektleder for Havobservatoriet på Norskekysten og til dagligt ansat på Geofysisk Institut på universitetet i Bergen, til Ingeniøren.

Afhængig af havets dybde kan et fartøj nå cirka fire dyk i døgnet. Hver gang det når overfladen, skyder en lille antenne ud bagtil, som sørger for at sende de indsamlede data hjem. Det gør indsamlingen af data langt lettere, eftersom de hidtil altid har været foretaget mere sporadisk og manuelt fra skibe.

Når fartøjerne er oppe for at sende data, er det samtidig muligt for forskerne løbende at omprogrammere den rute, de skal følge.

Kan nå til Grønland
»I princippet kan de rejse hele turen til Grønland. Men vi er kun interesseret i at måle den norske atlanterhavsstrøm, så vi holder dem inden for et par hundrede kilometers radius. Men det er stadig et enormt stort område," siger Peter M. Haugan.

I kraftig strøm bliver det selvfølgelig vanskeligt at sikre en ens fremdrift.
»Men vi forsøger at krydse strømmen mange gange for at sikre de bedst mulige målinger, og ved at fartøjerne hele tiden bevæger sig op og ned og måler kontinuerligt, får vi et meget bredt og brugbart billede af forholdene i havet. På den måde kan vi også langt bedre overvåge og varsle om, hvad der sker i havet,« siger Peter M. Haugan.

Målingerne skal dog først og fremmest skabe bedre forståelse for, hvordan Golfstrømmen fungerer - særligt variationerne i den norske atlanterhavsstrøm, som den norske gren af Golfstrømmen kaldes. Ved at måle variationerne kan forskerne bedre forstå strømmenes påvirkning af klimaet, men altså også hjælpe fiskeriet langs den norske kyst og i Barentshavet.

Ifølge forskningsminister Tora Aaslund har projektet påkaldt sig meget international interesse, og hun har »store forventninger« til den nye klimasatsning, fortalte hun norsk TV2, da hun sidste fredag lod champagnen sprøjte over de nye norske darlings, som foretog en prøverunde tæt ved kysten.