Tyskland har overhovedet ikke gjort sig klart, hvordan landet skal betale sine milliard-investeringer i ny motorvej og først og fremmest ny jernbane, som biler og tog skal køre på, når de forlader den faste forbindelse over Femern Bælt.

Forbindelsen indgår ikke i planlægningen for de kommende år. Derfor kræver en komité i det tyske parlament, Forbundsdagen, nu, at hele projektet bliver kulegravet.

Komiteen, der har omtrent samme rolle som de danske statsrevisorer, frygter, at regningen for Tyskland stiger til over 15 milliarder kroner.

Tyskland skal modsat Danmark selv hive hver en euro til jernbane og motorvej op af statskassen. Det var en af priserne for, at Danmark påtog sig hele risikoen ved finansieringen af broen eller tunnelen.

Tyskland regnede med at kunne elektrificere og udbygge jernbanen til Puttgarten for seks milliarder kroner. Allerede for halvandet år siden advarede den tyske rigsrevision dog om, at regningen risikerer at blive godt og vel dobbelt så stor.

Kan tyskerne undvære firesporet motorvejsbro over Femernsund?
Nu kræver et flertal af statsrevisorerne, at det tyske transportministerium finkæmmer hele projektet med tættekam. Inden udgangen af 2011 vil de første gang have et bud på, hvad de virkelige omkostninger løber op i.

»Mange andre megaprojekter blev meget, meget dyrere, end de var budgetteret til. Det er en erfaring, som alle har, og som gør parlamentarikerne nervøse,« siger Bettina Hagedorn, statsrevisor og parlamentsmedlem for det tyske socialdemokrati SPD, til Ingeniøren.

Statsrevisorerne kræver nye drøftelser med Danmark. De skal afgøre, hvilken jernbane og hvilke veje der er brug for i Tyskland. Landet har kun lovet, at passagertogene til og fra Danmark kan køre 160 kilometer i timen.

Tyskerne har også betinget sig, at de får lov til at beholde deres nuværende, to-sporede vejbro og et-sporede jernbanebro over Femernsund mellem det tyske fastland og øen Femern.

»Hver gang vi taler med skandinaver, fortæller de os, at jernbanen skal være til mindst 220 kilometer i timen. Derfor har vi forlangt, at transportministeriet drøfter med Danmark, hvad det virkelige behov er,« forklarer Bettina Hagedorn.

Udvidelse af jernbanen i Hamborg?
Sammen med de øvrige statsrevisorer kræver hun ligeledes en grundig undersøgelse af, om de ekstra tog til Danmark gør det nødvendigt at udvide jernbanen mellem Hamborg og Bad Oldesloe på vejen til Lübeck til tre spor. Desuden frygter de, at jernbaneknudepunktet i Lübeck skal udbygges.

Bettina Hagedorn er selv fra Ostholstein, hvor protesterne mod Femernforbindelsen er stærkest. De lokale borgere frygter støj- og møggener fra den gennemkørende trafik.

»Støjen kan reduceres, men det koster mange penge. Jeg er bange for, om der er tilstrækkeligt penge til rådighed til at beskytte borgerne,« siger hun.

Bettina Hagedorn påpeger, at den jernbaneforbindelse, som Femernforbindelsen er en del af, kun udgør en lille del af hele den strækning, som EU støtter. Jernbanen skal også udbygges mange andre steder i Tyskland.

Vi må sige nej til mange projekter
Desuden har den tyske regering udstedt masser af løfter om nye jernbaner og veje, som der endnu ikke er fundet penge til. Samtidig har Tyskland lagt låg på den offentlige gæld. Derfor er det umuligt at låne til at betale regningen for alle projekter.

»Mange af de projekter, som parlamentarikerne har kæmpet for, vil der blive sagt nej til, for pengene er der ikke,« vurderer Bettina Hagedorn.

Den tyske naturfredningsforening, som står i spidsen for de tyske modstandere mod Femernbroen, anslår at regningen for vej og jernbane i Tyskland kan løbe op i næsten 19 milliarder kroner.

Regning på milliarder af euro kan gøre nye forhandlinger med Danmark nødvendige
Bettina var selv mellem de 13 socialdemokrater, der gik imod partilinjen og sagde nej til aftalen med Danmark om Femernbroen. Det har dog, understreger hun, intet med den kommende kulegravning af omkostningerne at gøre.

Tværtimod har brotilhængernes partier i Tyskland stemt for undersøgelsen, mens bromodstanderne i blandt andet De Grønne af principielle grunde sagde nej.

»Vi respekterer traktaten med Danmark. Den vil vi ikke bryde,« fastslår hun.

Hvis kulegravningen viser, at Tysklands regning løber op i milliarder af euro, vil I så kræve en genforhandling af traktaten med Danmark ud fra, at de finansielle forudsætninger er ændret?

»Traktaten giver kun mulighed for, at Danmark og Tyskland sætter sig tilbage til forhandlingsbordet sammen, hvis begge lande ønsker det,« pointerer Bettina Hagedorn.

»Men det er klart, at traktaten blev indgået før finanskrisen. Så måske skal vi tale sammen, om alt er, som vi havde planlagt,« tilføjer hun.

De tyske politikere er i disse dage ekstra opmærksomme på omkostningerne ved og den folkelige modstand mod nye jernbaneprojekter.

Det skyldes optøjerne i Stuttgart, hvor tusindvis af mennesker hver dag demonstrerer mod udvidelsen af jernbanen, der vil gøre det muligt for togene at køre videre fra byens hovedbanegård uden at skulle vende igen. Projektet går under navnet Stuttgart 21.