Det skal blive spændende at se, om Klimakommissionens anbefalinger får betydning for Danmarks fremtidige køb af CO2 kvoter fra udviklingslande og Østeuropa.

Færre penge til kvotekøb kan blive en konsekvens af, at regeringen virker positivt overfor at fokusere mere på reduktioner i Danmark, end tilfældet var i den gældende klima-strategi fra 2003. I de forløbne seks år har regeringen anvendt 1,45 milliarder kr. til at købe kvoter udenfor EU’s grænser.

EU har vedtaget, at op til 50 % af alle CO2-reducerende tiltag kan foretages udenfor EU landenes grænser. Noget tyder på, at der i Bruxelles er ved at opstå nervøsitet over, at Kina årligt investererer ca. 240 mia. kroner i grøn teknologi, mens EU som helhed kun har investeret 180 mia. kroner. Hensynet til konkurrenceevnen nævnes som en direkte begrundelse for, at Tyskland, Frankrig og England nu melder ud, at EU bør gå efter at reducere CO2-udslip med 30 % i 2020.

- Hvis vi holder os til vores 20-procents mål, så er det meget sandsynligt, at Europa vil tabe kapløbet i en CO2-begrænsende verden til lande som Kina, Japan eller USA. Det er alle lande, der søger at skabe mere attraktive vilkår for investeringer i CO2-reducerende teknologier, lød det i sommers i en udtalelse fra de tre lande.

Løkke på vej med markant ændring ift. 2003 strategi

Denne melding fik i sidste uge støtte fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, som på konferencen Green Growth Economies i Bella Centret tilsluttede sig de 30% fra EU'side (... bedre sent end aldrig, apropos hans indsats under COP15 i den samme mødesal). Med den udmelding kan vi forvente en betydelig ændring i den nye klima-politik, som regeringen vil udarbejde på baggrund af Klimakommissionen.

Den gældende strategi udarbejdede regeringen i 2003 med titlen: ”En omkostningseffektiv klima-strategi”. Fordi at VK regeringen ønskede at slippe for at reducere så meget hjemme, fik de såkaldte ”fleksible Kyotomekanismer” en stærk placering med køb af CO2-kreditter i udviklingslande og det gamle Østeuropa. Argumentet var, at dette kunne sikre reduktioner til en CO2-pris langt under, hvad reduktioner koster her i landet.

Dansk støtte til CDM og JI projekter

Definitionen er som vedtaget i FN, at CO2 kreditter skabes gennem investeringer i godkendte klimaprojekter over hele verden. Et klimaprojekt skal reducere udledningen af drivhusgasser eller øge CO2 optaget. Centralt står to forskellige mekanismer: CDM-kreditter (Clean Development Mechanism i udviklingslande) eller JI-Kreditter (Joint Implementation i industrilande) fra konkrete reduktionsprojekter i andre lande.

Den nationale allokeringsplan for Danmarks Kyoto- forpligtelse (fra 2007) fastlægger en målsætning om, at statsligt indkøb af JI- og CDM-projekter skal bidrage med 3,2 mio. ton CO2 per år ud af den samlede estimerede manko på 13 mio. ton per år. (dvs. hvad der mangler for at Kyoto-målet nås). Til dette har der i finansloven været afsat 200 mio. kr. til CO2-kreditkøb, hvilket dog siden 2008 er blevet halveret til 100 mio. kr. årligt.

Forventningen har været, at disse mekanismer vil fremme overførsel af renere teknologi til udviklingslande og det gamle Østeuropa. Samtidigt var der i Kyoto protokollen indbygget, at projekterne skulle være ”additionelle”, dvs. at de rige landes investering i ulandene og Østeuropa kun må gå til klimaprojekter, som ellers ikke var blevet udført, fordi de uden vores penge ikke ville være rentable.

CDM betyder penge til teknologi-overførsel

Dette har vist sig at være svært at sikre i praksis, især med projekterne i Kina. Et af Klimakommissionens medlemmer, Jørgen Henningsen, fortalte sidste år til Ingeniøren om sit besøg på nogle klimaprojekterne i Kina, som har sat sig på knap halvdelen af alle verdens klimaprojekter. Kineserne fortalte ham helt åbenlyst, at de ville gennemføre projekterne, uanset penge fra de rige lande eller ej.

Nu har Jørgen Henningsen med Klimakommissionen aktivt bidraget til, at Danmark – efter at være faldet ned i feltet fra sin førerposition i 90’erne – igen kan komme med i fører-feltet med det gode eksempel i EU. I retning af at blive mere energieffektiv, udbygge med mere vedvarende energi og sikre en mere grøn omstilling og udvikling af erhvervslivet.

Det er dog vigtigt at huske på, at CDM-systemet stadigvæk kan være et vigtigt økonomisk instrument til at fremme teknologi overførsel til lande i Afrika og andre steder. Den danske stats CDM projekter gennemføres i Thailand, Malaysia, og Kina, men der er også projekter i Sydafrika, Egypten og Armenien. De fleste projekter er typisk inden for vedvarende energi, energieffektivisering, industrigasser og lossepladsgas. I juni kom der en ret positiv evaluering af Energistyrelsens forvaltning af JI/CDM-programmet, som er udarbejdet af Deloitte Business Consulting.