blogs kategori-billede

Al iværksætterstøtte skal droppes

Af Søren Houmøller,  fredag 01. okt 2010 kl. 09:49

I Danmark støtter vi nye virksomheder frem med offentlige støttekroner. Men det skal vi lade være med.

- Jeg tror, det er en uvirkelig verden, som regeringen og Vækstfonden kreerer.

Det siger iværksætteren Lars Dalgaard, der i 2001 skabte virksomheden Successfactors, som nu er godt 10 mia. kr værd på NASDAQ-børsen. Han mener, at støtteordningerne luller iværksætterne i søvn.

Lars' holdninger kan i dag læses i Berlingske Nyhedsmagasin, hvorfra jeg har hugget dette citat:

"Jeg brændte. Jeg brugte ingen penge de første tre år. Jeg investerede, hvad jeg tjente, i virksomheden. Siden har jeg rejst en milliard. Der er faktisk stadig 2,8 mia. kr. på bankbogen i firmaet. Villy Søvndal og de andre siger, vi skal have rejst 5 mia. kr. Hvorfor skal vi det? De synes måske, det er smart, og de har måske hørt, at det gør man i USA, og så skal man også gøre det herhjemme. Selvfølgelig er vækstkapital noget, man kan bruge, men de fleste succesfulde virksomheder, jeg har set, er ikke blevet etableret af vækstkapital, men af en idé."

Min personlige erfaring - jeg driver virksomheden 1st Mile, der bringer nye teknologier til markedet - er, at mange besøger diverse vækstmiljøer, men ikke får præcist hvad de har brug for. Min holdning er, at hvis man vil hælde offentlige penge i iværksætteri, så er det mest effektive at give dem tilskud til at købe kvalificeret assistance hos private udbydere, som er i konkurrence med hinanden om at tilbyde alt fra hjælp til bogføring til kapitalrejsning.

Lars fortsætter:

- Jeg mener, at Danmark sidder med mange upolerede diamanter, men der er ingen infrastruktur, der får dem ud i lyset.

Dalgaard henviser til danske venner, der over middagsbordene fortæller om deres drømme og ideer, som de ikke fører ud i livet.

- De er knækket af Danmark. De har det i sig, men går ikke i gang, fordi de siger, at marginalindtjeningen er for lille i forhold til omkostningerne i privatsfæren."

Hvad mener du?



01. okt 2010 kl 13:59

avatar

Peder Wirstad

Delvist enig

Da jeg og mit firma i 1992 blev valgt som hovedprojekt i et pilotprojekt (PAG) i fuld skala, der skulle være "det store spring fremad" i norsk genvinding, bad jeg om, at vi ikke fik direkte støtte, men derimod en offentlig garanti for en betydelig del - f.eks. 66% - af nødvendig lånekapital.

Sådan var reglerne ikke, så vi fik bevilget 6. mio. kr. i støtte, før vi begyndte.

Derved var projektet ude af stand til at udvikle sig, da vi derved hverken fik kontakt med investorer eller joint venture partnere, så der kunne dannes "knopskydning".

Der er ofte for store risici ved at starte ny teknoligi. Til gengæld skal det aldrig være noget økonomiskt problem, hvis man lykkes - ellers har det ikke livets ret.

Lånegarantier til risikoprojekter - der kun evt. kan udbetales ved en god dokumentation - fremtvinger diciplin hos udviklere (ofte en manglende egenskab) og vender investorer til at samarbejde med ny teknologi - og ikke bare vælge "det sikre".

Bare fordi, mange af os har været så heldige at lykkes med et udviklingsprojket, skal vi ikke være så naive at tro, at der ikke er risici ved udvikling. Derfor vil der være brug for et offentlig engagement - hvilket også er særdeles rimeligt, da samfundet tjener på forbedringerne i mange år fremover.

Mvh Peder Wirstad


01. okt 2010 kl 14:02

Tomas Ussing

Besnærende

Søren - det er en besnærende tanke, ikke mindst den tid og de menneskelige ressourcer det koster at rejse midler - taget i betragning, men Verden er en anden end den var dengang Bill Gates sad ude i garagen. Den bedste og mest innovative idé den dør hvis den ikke får økonomisk backing. Lars Dalgaard har lavet software baserede på kendt arkitektur og afprøvede platforme og jeg har i øvrigt set ham stå at rappe på Vækstfondens årsmøde...yderst underholdende ;-) Men i forhold til software kan "et par udviklere" med et open-ware developer-kit og et pænt antal sene nattetimer og en bunke pizzaer, frembringe beta-versioner som kan demonstreres og måske endda sælges.
Snakker vi optik, biokemi, nanoteknologi, energi (skalademonstratorer etc.) så går det ikke uden seriøs start kapital. i den forbindelse forslår 100.000Euro som en skrædder i Sahara!


01. okt 2010 kl 14:23

Carsten Scherrebeck Møller

Alverdens problemer

Iværksætterens problem er fx kalenderen, ikke hans/hendes egen kalender, men andres. Kunder har ikke tid til at modtage besøg, ikke foreløbig, måske aldrig, og leverandører har heller ikke tid, til at samtale om småtterier. Banker gider slet ikke, kun revisorer gør, og advokater, forudsat meget høje timepriser, som en iværksætter ikke kan betale, for den slags rådgivning. Underleverandører ønsker sig store ordrer, som en iværksætter aldrig kan købe. Og købere, potentielle kunder for iværksætteren, er altid trætte af små nyopstartede måske-leverandører, spild af tid.

Man kan koge det ned til en substans: Iværksætteren har behov for praktisk hjælp med at være i kontakt med sin omverden. En flok af forskellige iværksættere, bør have en professionel sælger, og en professionel indkøber, der hele tiden tager kontakt til forretningsforbindelser, og sagsmappen skal være så fyldt med alternative muligheder, fra diverse iværksættere, at kontaktede mennesker ved at der er en chance for at finde noget nyt i en sådan chancepose, så de gider at ofre tid på et møde. Sådant samarbejde imellem iværksættere, støttet af nogen, ville være ideelt, men, det er desværre en aktiv skævforvridning af konkurrencevilkår på markeder, som alle hader. Derfor: Det vil ikke få lov til at ske, i nogen nævneværdig grad.

Et andet problem, for en iværksætter, er at forstå dybden i det marked som iværksætteren ønsker at sælge noget til. "Køb, Lav, Flyt, Sælg, Servicér, Administrér, Finansiér." Der er altid mindst ét af disse områder som en iværksætter slet ikke tænker på, og derfor overser et bjerg af omkostninger, tror på at varen kan sælges billigere end konkurrenters varer. Man kan hjælpe iværksættere, lade eksperter gennemgå hele kæden af behov der skal løses, men, dette er livsvigtig knowhow som ingen vil fragive, det er forretningshemmeligheder. Der er tricks i alle brancher, og der er særlige tricks i enhver virksomhed, små hemmeligheder, særlige måder, der fører til en konkurrenceevne. Det er sjældent, at sådant er bundet til en særlig vare. Patenter, som virksomheder har, er æg, ikke høner, og det er hønen, der er det interessant: Hvorfra kommer konkurrence-evnen? Altid hemmeligt.

Skala: En iværksætter har behov for et salgssystem, blot et eksempel, og det har en stor veletableret virksomhed også, udgiften begge steder er slet ikke relateret fuldt ud med størrelsen, som betyder, alle vegne, at en iværksætter på ingen måde kan konkurrere, alt andet lige.

Integration: Når en iværksætter kommer med sin helt nye idé, er der en stor risiko for, at den ikke passer til noget som helst, der er på markedet i forvejen. Kunderne vil nægte at lytte, fordi de ønsker sig et peg til hvilken hylde, og til hvilket stik, hvor, at forbinde den nye vare, hvor at anvende, hvor at indpasse, og hvis svaret er, at det forudsætter at man skal omgøre en hel masse andre ting, så ender sagen i skraldespanden.

Min egen personlige erfaring er, at det er håbløst at støtte iværksættere. Der er eksempler på succes, men hvis man får held med at høre sandheden, så er der nogle dybe hemmeligheder bag, som nu og da endda er kriminelle. For eksempel, at en iværksætter forlader sit job, medtager stjålne tegninger, stjålne databaser, og stjålen tid, ved i årevis at have planlagt et udbrud, og bang, meget hurtigt kan man således starte, med kunder og varer, endda systemer, fuld ud muligt, hvis man er snedig og tålmodig på forhånd, undgår direkte beviselig kriminalitet.

Endelig: Jeg har oplevet, nu og da, at meget kloge mennesker, erfarne, finder hinanden, og slutter sig sammen, kobler al erhvervserfaring sammen, og realiserer noget helt nyt som de har haft en anelse om at markedet meget snart vil få behov for, og udfylder hullet, præcis i samme øjeblik at markedet opdager behovet. Sådanne udbrud, svarer i praksis til at skabe en ny division i et veletableret stort selskab, og det er ganske interessant, at det nyskabte selskab ofte bliver solgt til et sådant veletableret selskab, lige så snart hjulene fungerer.

I kommuner, på lokalt plan, har man det problem, at hvis man ikke støtter visse unge mennesker, da er alternativet kun arbejdsløshed, udgifter for en kommune. Fristende, at ville give en støtte til iværksætning, fx en ny butik i nogle gamle billige lokaler et tilfældigt sted. Hvad er chancen for, at det vil gå godt? - Nul! - Men, dog, hvis kommunen gør sig den ulejlighed, i det mindste at udvælge stedet fornuftigt, så en slidt bydel undlader at gå helt konkurs, at der i det mindste er nogle butikker, da kan sådanne støtter måske redde et bydelsområde, mens kriser kradser.


02. okt 2010 kl 02:36

avatar

Tine Andersen

Hvad levede han så af

Imedens?!
Mvh
Tine- just curious- min erfaring er, at man kedeligt nok skal have noget at spise- og husleje og sådan....


02. okt 2010 kl 03:23

avatar

Lars Christensen

Ensidig og uden jordforbindelse

Hej Søren,

Jeg har sakset mit indlæg fra debatten i Berlingske Nyhedsmagasin.

Til orientering kunne vi da sagtens bruge mange flere penge til vore projekter - men vi risikere vel at falde i søvn, hvis vi får denne støtte!

At postulere at iværksætterstøtte gives ukritisk eller at den økonomiske støtte luller iværksætterne i søvn og udtalt af een succesiværksætter er mildt sagt langt ude.

Jeg startede opfindervirksomheden PL Brake i 1995 og det blev siden ændret til et konsortie af mange forskellige mindre udviklingsvirksomheder.

Ikraft af vores mangfoldighed og brede dækning af mange forskellige brancher og teknologier, har vi epokegørende udviklingsprojekter indenfor bl.a.:

fødevarebehandling,
dæmningsbeskyttelse,
slagterimetoder,
elektroniske vejskilte,
rfid-tech,
detektion af plastik landminer,
elektronisk rejsekort
samt kvalitetskontrol systemer af mange slags - (men hverken internetbasede projekter, decideret biotek, eller små grønne dimser til havefolket!)

Vi har altid valgt at have slutbrugerne med i udviklingen, således at det endelig produkt var det ønskede og ikke blot et forkromet blikfang.

P.g.a. inddragelsen af slutbrugere fra start af alle projekter, har vi været istand til at fremvise ganske gode anbefalinger på vore projekter - uden at det har haft nogen som helst effekt på støttemulighederne.

Et af vore projekter har såmænd også afstedkommet en forespørgelsesdebat i Folketinget.

Vi har til dato søgt økonomisk støtte via alle offentlige støtteordninger, samt stort set alle de private, incl ba'er og resultatet har været ret magert - ialt har vi modtaget under 200.000 kr. Resten eller ca 2.000.000 kr har vi selv finansieret samt ca 375 mandeårs arbejde på "no cure, no pay"

Så man kan sige at vi brænder for sagen - men det er ildeset i Danmark at være foregangsmand både organisatorisk og forretningsmæssigt. F.eks. har vi aldrig ønsket ejerskab af produktion, men kun royalty.

Jeg glæder mig til at der kommer en mere nuanceret debat af iværksætterne og de støtte ordninger der er til for at hjælpe vort samfund.
Betænk venligst at over 60% af alle økonomiske støttemuligheder, høstes af store virksomheder der burde have råd til, selv at betale for deres udvikling.

Mvh Lars plbrake.dk


02. okt 2010 kl 04:40

Stephan Engberg

Drop nanny men også barrierene

Som mangeårig iværksætter med en teoretisk innovationsbaggrund kan jeg da godt give mit besyv med her.

Jeg skrev en lille klumme om emnet sidste gang, Danmark var nede i hullet efter dot-com krisen (ikke at man har lært noget af den grund, nu sidder vi i dot-net krisen)
http://www.computerworld.dk/ar...2950

Mine 5 punkter.
a) DROP subsidieringen af snyltersystemet. Hvis iværksætterens businesscase har behov for hjælp skal han nok selv vælge den bedre og billigere.

b) Drop subsidieringen af de finansielle investorer. Det tjener kun til formål at speede processen hvor iværksætteren mister styringen op = hurtigere i graven. De finansielle investorer sætter sig ikke tilstrækkeligt ind virksomhederne så det er en rigtigt dårlig strategi at være fanget af vanetænkningen om at iværksætteren skal ud. Iværksættere med potentiale er ikke "opfindere" eller grønskollinger, men folk med erfaring og indsigt i en branche.

c) Fjern markedsbarriererne. Danmark lider enormt af planøkonomisk tænkning i den offentlige sektor og karteltænkning i den private. Der er intet rum for fornyelse i vækstlaget når man ikke har adgang til kunder og der spiles enorme ressource på ineffektivitet som har behov for at blive bombet tilbage til DDR hvor det hører hjemme med kreativ destruktion. Men det kan man ikke så længe sammenspistheden i DJØF-laget får lov til at frembringe katastrofer på stribe. Der er ikke plads til det nye og katastrofetiltag bliver gigantiske fordi de på forhånd er placeret hos de store it-snabler i statskassen.

d) Hold op med at brandbeskatte iværksætteraktivitet førend udviklingen er foretaget og man er i markedet. Det er vanvittigt dyrt at starte op i Danmark fordi vi skal starte med at betale statskassen så dyre personskatte på de ressourcer som skal bruges.
Staten kan investere med på de personskatter som man ikke får ind i udviklingsfasen - til gengæld sænker man udviklingsomkostningerne så meget at man voldsomt booster iværksætteriet, sikrer at drivkræfterne holder styringen

e) Drop berøringsangsten for virksomheder.
Specielt det politiske lag/DJØF-systemet har en desideret naiv opfattelse af Fra Forskning til Faktura. Danske universitet producerer ikke virksomheder. De producerer viden som ikke er tilgængelig for virksomheder fordi der ikke er samarbejdsmodeller. Der skal et helt andet fokus på det initiativ-trukne innovationer. Verden er fuld af "løsninger" som ikke kan finde et problem at løse. En god iværksætter har altid blikket stift rettet mod det PROBLEM som han vil løse - og problemer er altid mere komplekse end de alt-andet-lige modeller som man typiske arbejder i på universiteterne og i ministerierne.



02. okt 2010 kl 09:58

Stephan Engberg

Re: Drop nanny men også barrierene - til

Ad b) Drop subsidieringen af de finansielle investorer
Bemærk at ophør med brandbeskatningen og åbningen af den offentlige sektor ville skabe mange flere iværksættersucceser, reducerer bureaurkatiet og kraftigt mindske investeringen, hvilket ville få de finasielle investorer til at flokkes.

Ad c) Drop markedsbarrierene.
Bemærk at af de mange penge som ville blive frigivet ville en del heraf kunne gå til at gøre op med barrierne på efterspørgselssiden.
1) Den offentlige sektor skulle have en pulje til investeringer som er øremærket virksomehder i den tidlige fase så vi kan få noget intelligent kreativt innovation i gang. Den offentlige sektor i Danmark er gået totalt i står. Det skal dog siges at det faktisk er den vej som et par tiltag er gået de snere år - bare at for lidt.
2) Et problem er at udbudsprocessen i Danmark er en totalfiasko som producerer dårlige best case serielle monopoltiltag på stribe. Det bør vendes til f.eks. innovationskonkurrence a la det svenske innova.
3) Endelig er der et behov for at fjerne hele digitaliseringsprocessen fra Finansministeriet hvor den er styret af nærmest ideologisk elitære bureaukrater som er i gang med at køre Danmark i sænk. De har DDRs ineffektivitet og centralstyring som forbillede men allerede gjort det paranoide overvågningssystem til skamme for ikke at have haft ambitioner og mod til at gøre hvad de bureaukratiske planøkonomer har lyst til.
http://www.comon.dk/nyheder/Sk...html

Ad e) Drop berøringsangsten for virksomheder.
Jeg forsøgte for at par år siden at tilknytte en forsker fra DTU på deltid til et meget ambitiøst projekt. Det kunne ikke lade sig gøre grundet DTUs krav til ejendomsret til alt vi lavede. Når et system som ikke evner at skabe virksomheder og sidder alt for langt fra virkeligheden til at forhodle sig til problemrene nuancer mener at de skal kontrollere resultaterne af investeringsprojekter, så er det en programmeret fiasko som sikrer at der ikke foretages ambitiøse investeringer i markedsmodning og problemløsning.

Universiteterne skal stadig lave grundforskning og kompetente uddannelse, men jeg har endnu til gode at se en god gennemtænkt løsning komme ud af et universitet. Noget at det værste vi har set er omkring "Intelligent trafikstyring" hvor man blot larmer med overvågningskameraer og andet uigennemtænkt samfundsnedbrydende gejl.

Kort sagt - giv styringen tilbage til det kompetente initiativ, sørg for at åbne markedet både i form af intelligent efterspørgsel og for forsøg på kreativ destruktion samt sæt det bureaukratiske parnas stole for døren med alle deres naive web 2.0, "gratis services" og one-system-to-rule-them-all tankegang (læs Sir Humphrey som laver it-systemer til Sir Humphreys styring af alle andre).

Det levner plads til min sidste "kæphest" og den vigtigste faktor - giv borgerne magten til at vælge tilbage. Alle værdikæder ender hos en borger - og vi lever i en tidsalder hvor borgerne umynddigøres af særinteresser i at etablere karteller (mobiltelefoner og betalingskort), gatekeepere (a la NemId), låste it-systemer som snylter (f.eks. Google), kommercielle trojanske heste (Iphone, Dankort) og "objektiv sagsbehandling" (føj for en ineffektiviseringsmaskine).


02. okt 2010 kl 12:38

avatar

Jens Rasmussen

Hvilken iværksætterstøtte?

Du lægger ud med en påstand:
"I Danmark støtter vi nye virksomheder frem med offentlige støttekroner..."
Det er muligt, du har ret, men påstanden virker grebet ud af luften. Da jeg begyndte i 2003 som selvstændig, var der i hvert fald ingen støtte.

Ellers kan jeg da godt være enig i princippet om at lade falde, hvad ikke kan stå.


20. okt 2010 kl 11:07

Max Kjeldgaard

Kan det betale sig??

Uddannelse - arbejdspladser - udvikling/vækst er rækkefølgen, og den offentlige investering i uddannelse/forskning hviler på en forretningsmodel hvor financieringen sker i form af personskatter fra de arbejdspladser, der er et resultat af investeringen i forskning.
Men når arbejdspladserne sendes til udlandet, er der ikke forretning i det mere.
Det sker ikke pludseligt, men som en glidende proces, og jeg synes det er uhyggeligt at se, at udviklingen er i gang


10. nov 2010 kl 13:29

Stephan Engberg

Re: Drop nanny men også barrierene


b) Drop subsidieringen af de finansielle investorer. Det tjener kun til formål at speede processen hvor iværksætteren mister styringen op = hurtigere i graven. De finansielle investorer sætter sig ikke tilstrækkeligt ind virksomhederne så det er en rigtigt dårlig strategi at være fanget af vanetænkningen om at iværksætteren skal ud. Iværksættere med potentiale er ikke "opfindere" eller grønskollinger, men folk med erfaring og indsigt i en branche.

At dømme efter finansloven gør vi fra asken til ilden.

c) Fjern markedsbarriererne. Danmark lider enormt af planøkonomisk tænkning i den offentlige sektor og karteltænkning i den private. Der er intet rum for fornyelse i vækstlaget når man ikke har adgang til kunder og der spiles enorme ressource på ineffektivitet som har behov for at blive bombet tilbage til DDR hvor det hører hjemme med kreativ destruktion. Men det kan man ikke så længe sammenspistheden i DJØF-laget får lov til at frembringe katastrofer på stribe. Der er ikke plads til det nye og katastrofetiltag bliver gigantiske fordi de på forhånd er placeret hos de store it-snabler i statskassen.

Av, av - når planøkonomerne svinger pisken
http://www.business.dk/tech-mo...2015

Den bedste kommentar finder vi vel her
http://tomjensen.blogs.berling...her/




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.