Iværksætterens problem er fx kalenderen, ikke hans/hendes egen kalender, men andres. Kunder har ikke tid til at modtage besøg, ikke foreløbig, måske aldrig, og leverandører har heller ikke tid, til at samtale om småtterier. Banker gider slet ikke, kun revisorer gør, og advokater, forudsat meget høje timepriser, som en iværksætter ikke kan betale, for den slags rådgivning. Underleverandører ønsker sig store ordrer, som en iværksætter aldrig kan købe. Og købere, potentielle kunder for iværksætteren, er altid trætte af små nyopstartede måske-leverandører, spild af tid.
Man kan koge det ned til en substans: Iværksætteren har behov for praktisk hjælp med at være i kontakt med sin omverden. En flok af forskellige iværksættere, bør have en professionel sælger, og en professionel indkøber, der hele tiden tager kontakt til forretningsforbindelser, og sagsmappen skal være så fyldt med alternative muligheder, fra diverse iværksættere, at kontaktede mennesker ved at der er en chance for at finde noget nyt i en sådan chancepose, så de gider at ofre tid på et møde. Sådant samarbejde imellem iværksættere, støttet af nogen, ville være ideelt, men, det er desværre en aktiv skævforvridning af konkurrencevilkår på markeder, som alle hader. Derfor: Det vil ikke få lov til at ske, i nogen nævneværdig grad.
Et andet problem, for en iværksætter, er at forstå dybden i det marked som iværksætteren ønsker at sælge noget til. "Køb, Lav, Flyt, Sælg, Servicér, Administrér, Finansiér." Der er altid mindst ét af disse områder som en iværksætter slet ikke tænker på, og derfor overser et bjerg af omkostninger, tror på at varen kan sælges billigere end konkurrenters varer. Man kan hjælpe iværksættere, lade eksperter gennemgå hele kæden af behov der skal løses, men, dette er livsvigtig knowhow som ingen vil fragive, det er forretningshemmeligheder. Der er tricks i alle brancher, og der er særlige tricks i enhver virksomhed, små hemmeligheder, særlige måder, der fører til en konkurrenceevne. Det er sjældent, at sådant er bundet til en særlig vare. Patenter, som virksomheder har, er æg, ikke høner, og det er hønen, der er det interessant: Hvorfra kommer konkurrence-evnen? Altid hemmeligt.
Skala: En iværksætter har behov for et salgssystem, blot et eksempel, og det har en stor veletableret virksomhed også, udgiften begge steder er slet ikke relateret fuldt ud med størrelsen, som betyder, alle vegne, at en iværksætter på ingen måde kan konkurrere, alt andet lige.
Integration: Når en iværksætter kommer med sin helt nye idé, er der en stor risiko for, at den ikke passer til noget som helst, der er på markedet i forvejen. Kunderne vil nægte at lytte, fordi de ønsker sig et peg til hvilken hylde, og til hvilket stik, hvor, at forbinde den nye vare, hvor at anvende, hvor at indpasse, og hvis svaret er, at det forudsætter at man skal omgøre en hel masse andre ting, så ender sagen i skraldespanden.
Min egen personlige erfaring er, at det er håbløst at støtte iværksættere. Der er eksempler på succes, men hvis man får held med at høre sandheden, så er der nogle dybe hemmeligheder bag, som nu og da endda er kriminelle. For eksempel, at en iværksætter forlader sit job, medtager stjålne tegninger, stjålne databaser, og stjålen tid, ved i årevis at have planlagt et udbrud, og bang, meget hurtigt kan man således starte, med kunder og varer, endda systemer, fuld ud muligt, hvis man er snedig og tålmodig på forhånd, undgår direkte beviselig kriminalitet.
Endelig: Jeg har oplevet, nu og da, at meget kloge mennesker, erfarne, finder hinanden, og slutter sig sammen, kobler al erhvervserfaring sammen, og realiserer noget helt nyt som de har haft en anelse om at markedet meget snart vil få behov for, og udfylder hullet, præcis i samme øjeblik at markedet opdager behovet. Sådanne udbrud, svarer i praksis til at skabe en ny division i et veletableret stort selskab, og det er ganske interessant, at det nyskabte selskab ofte bliver solgt til et sådant veletableret selskab, lige så snart hjulene fungerer.
I kommuner, på lokalt plan, har man det problem, at hvis man ikke støtter visse unge mennesker, da er alternativet kun arbejdsløshed, udgifter for en kommune. Fristende, at ville give en støtte til iværksætning, fx en ny butik i nogle gamle billige lokaler et tilfældigt sted. Hvad er chancen for, at det vil gå godt? - Nul! - Men, dog, hvis kommunen gør sig den ulejlighed, i det mindste at udvælge stedet fornuftigt, så en slidt bydel undlader at gå helt konkurs, at der i det mindste er nogle butikker, da kan sådanne støtter måske redde et bydelsområde, mens kriser kradser.
1
