DSB's sammenkoblede IC4-tog kører nu - men kun tæt på værkstedet
Mere end to år efter de første IC4-tog blev sat i drift kan DSB endelig koble to togsæt sammen. Det sker på én rute, én gang om ugen og kun tæt på værkstedet. Endnu uvist hvornår IC4-toget er et realistisk alternativ til IC3 på myldretidsafgangene.
Tema
Læs også
-
Nye IC4-problemer: Sparet togførerkupe skal nu bygges ind alligevel
Læs mere om
Sidste fredag indsatte DSB for første gang to sammenkoblede IC4-togsæt i trafik med passagerer. Tidligere er dette kun sket ved prøvekørsel.
Køreturen – der foregik i dybeste diskretion – foregik fra Århus og Kolding samt retur, og forløb tilsyneladende uden problemer.
Begivenheden er vigtig, fordi DSB siden IC4-premieren i 2008 kun har haft tilladelse til at køre med IC4-togsættene enkeltvis – og ikke sammenkoblet. Dermed har IC4-togsættene været for små til at indsætte på de ordinære myldretidsafgange på fjernbanen mellem landets store byer. Nu har Trafikstyrelsen så endelig givet tilladelse til den sammenkoblede drift, dog kun med to sammenkoblede togsæt.
Alligevel er der stadig ingen udsigt til, at de sammenkoblede IC4-togsæt i noget nævneværdigt omfang vil blive i stand til at erstatte IC3-togene på myldretidsafgangene i landsdelstrafikken.
»I princippet har vi nu tilladelse fra Trafikstyrelsen til at indsætte det sammenkoblede togsæt i drift mellem landsdelene. Men det ønsker vi ikke. Vi vil gerne gå forsigtigt frem og i første omgang have toget i drift relativt tæt på værkstedet i Århus. Desuden har det sammenkoblede togsæt endnu ikke fået indbygget publikumsvenlige faciliteter som f.eks. internetadgang,« fortæller chef for IC4-projektet Torben Kronstam.
Han peger på, at passagererne først skal forvente at se de to sammenkoblede IC4-sæt i drift mellem landsdelene fra begyndelsen af 2011. Og eftersom det kun er to togsæt, som har fået tilladelse til sammenkoblet drift, kommer de i første omgang ikke til at fylde meget i det samlede billede.
»Indtil videre kører de to sammenkoblede togsæt én returafgang om ugen mellem Århus og Kolding. Og når vi så har fået opsamlet de nødvendige driftserfaringer, uddannet personalet til denne driftsform og i det hele taget har en god mavefornemmelse med hensyn til den sammenkoblede drift, først da vil vi tage skridtet videre til landsdelstrafik,« fortæller Torben Kronstam.
Næste skridt: Tre sammenkoblede togsæt
DSB har siden april foretaget testkørsler med to sammenkoblede IC4-tog på strækningen mellem Vojens og Tinglev. Og tilbage i april vurderede DSB-direktør Søren Eriksen, at de sammenkoblede togsæt ville være godkendt til at køre med kunder ”i løbet af 3. kvartal 2010”. Denne deadline nåede DSB altså lige akkurat at leve op til.
Ifølge Torben Kronstam bliver næste skridt, at man får tilladelse til at koble endnu et togsæt på stammen, der så vil kunne bestå af i alt tre sammenkoblede togsæt og på et senere tidspunkt fire sammenkoblede sæt. De første testkørsler foregår allerede med tre sammenkoblede IC4-togsæt i umiddelbar nærhed af IC4-værkstedet i Århus.
»Men selv om vi allerede er gået i gang med at teste tre sammenkoblede togsæt, ligger det noget ud i fremtiden, at tre sammenkoblede togsæt vil blive indsat i drift med passagerer. Jeg tør kun love, at det bliver i løbet af 2011,« siger Torben Kronstam.
To sammenkoblede IC4-togsat har en samlet siddepladskapacitet på 370 siddepladser samt 36 klapsæder. Til sammenligning har to sammenkoblede IC3-togsæt 276 siddepladser samt 12 klapsæder. Til gengæld kan DSB køre hele 5 IC3-sæt i sammenkoblet drift. Med andre ord: Først når DSB bliver i stand til at indsætte 3 sammenkoblede IC4-togsæt i landsdelstrafikken, vil IC4-toget være et realistisk alternativ til IC3 på myldretidsafgangene. Og først når det bliver muligt at sammenkoble 4 IC4-togsæt kan IC4 overgå IC3 i sædekapacitet på en enkelt afgang.
Kørecomputer fungerer
Torben Kronstam glæder sig over, at de problemer med togets kørecomputer, som i så lang tid har blokeret for, at Trafikstyrelsen kunne godkende toget til sammenkoblet drift, nu tilsyneladende er løst.
»Tilbage står nogle småproblemer, som ikke er relateret til sikkerhed, men hvor vi har nogle ønsker om forbedringer af kørecomputeren, som vi fortsat gerne vil have gennemført,« fortæller Torben Kronstam.






