Et hold bioingeniørstuderende fra Syddansk Universitet er ved at være klar til den årlige iGEM-konkurrence, som skal afholdes ved MIT i Cambridge, USA, 5.-8. november. De har lavet en kunstig E. coli bakterie med en fotosensor, som gør, at bakterien bevæger sig væk, når man retter blåt lys mod den.

Der er stadig et par ting, der mangler, fortæller instruktør Mike Barnkob, men han er sikker på, at de har et godt projekt:

»E. coli-bakterier har nogle flagellaer, som de kan baske med. Vi fandt ud af, at man kan styre dem ved at kombinere med gener fra andre bakterier og så lyse på dem. Blåt lys får dem til at dreje om, og hvis det er mørkt i en anden retning, bevæger de sig derhen.«

Lige nu har holdet fra Syddansk fået det første bevis for, at systemet virker, og de er nu i gang med yderligere karakterisering for at se, hvilke typer lys, det reagerer på, og hvor hurtigt de kan få bakterien til at bevæge sig.

På billederne ses to petriskåle med hhv. en normal og en syntetisk bakteriekultur. Begge har groet i 44 timer, og begge har været dækket halvvejs over. Man kan se, hvordan den manipulerede kultur flytter sig hen mod det mørke område.

Tanken er, at man på et senere tidspunkt vil kunne skabe et flow i en mikrotube ved at belægge røret med et lag af den nye type E. coli.

»Det har faktisk vist sig at være et problem at blande væsker ordentligt i meget små områder,« forklarer Barnkob.

»Ved at tilføje bakterierne, kan de piske i væsken med deres små haler, der gør at man kan styre, hvordan væsker blandes i de små mikrotuber.«

IGEM står for International Genetically Engineered Machine og giver studerende fra alverdens universiteter mulighed for at deltage i det spirende felt inden for den syntetiske biologi, som også nogle gange kaldes for gør-det-selv-biologi.

Konkurrencen har været afholdt siden 2004, og Danmark har været repræsenteret med to hold siden 2009 - et fra Syddansk Universitet og et fra DTU.

»Det, vi syntes var rigtig fedt ved det her projekt, er det principielle i, at vi ved at lyse på en bakterie kan omdanne lysenergi til en form for mekanisk arbejde,« siger Barnkob.

»Det vigtige ved iGEM er jo at få styr på det biologiske programmeringssprog og se, hvad man kan gøre med det, og hvad ikke.«

I løbet af de sidste seks år har studerende bygget såkaldte BioBricks, der danner fundamentet for programmeringen af biologiske organismer, og som kan alt fra at være bakterielle kameraer og bio-øl til biologiske landminedetektorer.

Sidste år lavede de studerende fra Syddansk Universitet en bakteriefyldt bandage, som sikrer en bedre tilførsel af antibiotika til et sår. Holdet fra DTU fik i 2009 en guldmedalje for at have designet en 'redoxilator', der lyser grønt, når en bakteries stofskifte er i top og klar til at producere.

»Jeg vil i al beskedenhed mene, at vi har fået et super team med hele 14 studerende fra fysik over biomedicin, molekylærbiologi og medicin til filosofi,« siger Barnkob fra SDU.

»Vi håber jo meget på at få guld derovre. Sidst fik vi bronze, og i år tror vi på, at vi kan komme længere.«