Det er - som forventeligt! - strømmet ind med hjælpsomme mails fra hele landet i anledning af John Petersens efterlysning af formålet med den lille glastragt, som vi viste i sidste uge. I skrivende stund ligger der faktisk knap 60 mails herom i min mailboks, og de vil alle sammen gerne i avisen, hvilket jo ikke er muligt.

Men sagen er i hvert fald nu fuldt opklaret. Både John Petersens formodning om, at tragten bruges til registrering af overfladespænding og min tågede erindring om, at den anvendes ved hjemmevinbrygning, er til overmål bekræftet.

Desuden har sagen givet anledning til en del erindringer fra vore læseres fattige ungdom i 1970'erne og 80'erne. Jeg plukker i bunken af kommentarer, og I får først en forklaring på dimsen:

Henrik Krag-Jensen:"Tragten er selvfølgelig et 'vinometer'. Det anvendes til at måle alkoholprocenten i f.eks. vin eller øl. Man hælder lidt af væsken op i tragten. Når der kommer en dråbe ud af den spidse ende vender man den om. Overfladespændingen og tyngdekraften holder hinanden i skak i forskellig højde, afhængigt af alkoholprocenten."

Med denne tilføjelse af Hans Marqvardsen: "Den måler rent faktisk mostens overfladespænding, der er afhængig af alkoholprocenten. Samt garanteret også af væskens øvrige indholdsstoffer, såsom sukker ... Skalaen er empirisk bestemt, og ser tilfældigvis omvendt logaritmisk ud."

Det sidste udsagn om den 'logaritmiske' skala er I vist ikke enige om, men jeg får ikke plads til de tilhørende matematiske udredninger i diskussionen heraf.

Leif Vagtholm tilføjer: "Skal der måles alkohol-% over 25 anvendes et alkoholmeter, som er en flydevægt ..." Michael Fahlgren har en lidt anden forklaring:"Sukkerindholdet måles med en Oechslevægt, som er et aræometer - altså en flydevægt". Men lad os nu ikke fortabe os i sådanne detaljer.

Per Tybjerg Aldrich: "Min hustru, der er kemilærer i gymnasiet, har belært mig om, at målingen netop er baseret på, at vand og alkohol har forskellig overfladespænding. Jeg kan bare konstatere, at der er en god sammenhæng mellem den målte værdi og virkningen, når jeg drikker vinen."

Uffe Juul Andersen: "Enhver, der i sin ungdom bryggede vin, måtte da have 'so ein ding'... Huset stank af gær, og boblingen holdt en vågen om natten, men det smagte såmænd lige så godt som Præstetanker og Okseblod."

Ib Bergen: "Dette minder mig om en oplevelse, som jeg havde med en tidligere nabo. Hun bryggede vin af æbler og appelsiner. En sand type 'Asfalten kalder'. På et tidspunkt fik jeg en pose med gærstop, klaringsmidler og sulfitter foræret. Der var nemlig aldrig blevet lejlighed til at tilsætte disse stoffer til processen, idet vinballonen var løbet tør under prøvesmagningen."

På grund af unøjagtigheden indførte Erik Jørgensen en langt mere fornøjelig test, "... som tilmed var tilstrækkelig præcis til formålet. Metoden bestod i al sin enkelhed i at afprøve den på vore gæster. Hvis mindst en af gæsterne brød ud i munter sang efter to glas, så var æblerne blevet til vin. Ellers var den snarere det, som en revyvise kaldte 'Rævepis'.

Inge Dorthe Hansen i Vejle er inde på samme naturmetode:"Jeg startede produktionen tilbage i 70'erne, og holder stadig ved. Men procenten kan også måles ved at hælde en hel flaske på sine gæster".

I bogen 'Hjemmefremstilling af vin' fra 1972, som mange læsere henviser til, skriver forfatteren Kjeld Erlandsen i øvrigt, at der er tale om en 'viskocitetsmåling'. Hvilket får Erik Hennesø til at bemærke: "Man behøver altså ikke at være ingeniør for at betjene vinometeret, men man skal åbenbart være ingeniør for at gennemskue, at måleprincippet ikke er en viskocitetsmåling, men en overfladespændingsmåling."

Henrik Fordsmand er stærkt forundret over, at dagbladet Politikens bagsidelæsere ikke har kunnet klare opgaven. Han skriver bl.a.:"Jeg tror simpelthen, de har fundet den for triviel! Så vidt jeg forstår på Dansk Folkeparti, så er hovedparten af Politikens læsere røde lejesvende fra '68. Det er meget muligt at Politikens læsere nu primært drikker Amarone og Single Malt for efterlønnen, men lur mig om der ikke har stået en ballon med tre-ugers-vin på kollegieværelset i sin tid - det var ikke kun hashtåger!"

Flemming S. Eriksen:"Ak ja! Jeg kommer uvægerligt til at drømme mig tilbage til studietiden, da den sparsomme SU på 1.750 kr. skulle række et halvt år."

Men nu rækker spalterne ikke til flere ungdomserindringer, så jeg stopper føljetonen her. Tak for alle jeres gode breve!

Jeg vender tilbage til emnet ved en senere lejlighed, men vi skal jo også have opklaret sagen om placeringen af 'Lumskebugten', ligesom ordet 'spildevandsforsyning' endnu rører på sig ... / Lynch