Giv mig først et fossilfrit folketing
Af Overingeniør Petersen,
onsdag 29. sep 2010 kl. 12:03
Ifølge fremmeordbogen er et fossil "en organisme, der er bevaret fra forhistorisk tid på grund af forstening". Denne definition kan desværre bruges som metafor for forsteningen af de politiske processer i vort land i disse år.
Det er, som om folkestyret er ved at være forstenet, og det er som bekendt dødsens farligt.
Det har såmænd ikke skortet på advarsler til politikerne og befolkningen. Den ene rapport efter den anden er landet i syltekrukken, og i mellemtiden er vi som bekendt på en række vigtige områder ved at miste terræn i forhold til de lande, vi ellers gerne vil sammenligne os med. Industriens konkurrenceevne udhules, iværksætteriet er minimalt, ’eksporten’ af private arbejdspladser stiger og vi har sværere og sværere ved at tiltrække dygtige fagfolk fra udlandet. For nu blot at nævne nogle af de tendenser, der især interesserer os her i Teknikerbyen.
I denne uge dokumenterer den tidligere forskningschef i Rockwool Fonden, Gunnar Viby Mogensen (i følge DR’s foromtale) i en ny bog til overmål, at den danske velfærdsmodel ikke hænger økonomisk sammen længere. Når udgifterne til velfærden er blevet så store, er det især fordi den store danske middelklasse i gennem årene er blevet mere og mere krævende overfor, hvad velfærdsstaten skal tilbyde, mener han.
Faktisk er det en vigtig, men ret overset forudsætning for al den megen tale om en fremtidig ’fossilfri energiforsyning’ i kølvandet på rapporten fra regeringens Klimakommission, at vi kommer ud af den forstening, der har grebet vores politiske beslutningsprocesser.
Det værste er sådan set forsteningen på uddannelsesområdet, hvis kvalitet jo er en forudsætning for al anden samfundsudvikling. Mens lærerne lægges for had og gruppeeksaminer forbydes er vi vidne til et uhyggeligt tegn på en langsomt fremadskridende katastrofe: I sidste uge fik vi at vide, at 140.000 unge i alderen 18-29 år hverken har et job eller er i gang med en uddannelse – et tal, som er tre gange så højt som for tre år siden.
Imens denne udvikling åbenbart får lov til at accelerere, magter regeringen ikke engang at samle politisk konsensus om at gennemføre en højst tiltrængt reform af vores alt for dyre og ineffektive folkeskole.
I stedet lader vore førende politikere hellere end gerne pjat og personfnidder gå forud for drøftelse af de nødvendige politiske reformer. Både i medierne og i folketinget kan man efterhånden kun tælle til 90, og med én stemmes overvægt sikrer man sig glad og gerne marginalstemmerne på Inges Kattehjem og hos den egentlige ældrebyrde, hvis ophold på plejehjemmene, vi snart ikke har råd til at finansiere længere.
Næ, giv mig først et fossilfrit folketing, så følger den fossilfri energiforsyning såmænd nok ganske automatisk efter.
Rrrrrr!
Petersen, overingeniør