Leder: De Store Energiplaner er tilbage
Læs også
-
Klimakommisionens formand til læserne: Når solceller bliver kommercielle, skal de ind
-
Eksperter om klimarapport: Værktøjskassen er propfyldt til politikerne
-
Kommissionsmedlem indrømmer: Vejen til fossilfri transportsektor er usikker
-
Klimaeksperter: Umulig plan uden afgift på fossile brændsler
Læs mere om
I dag fik Danmark en enestående mulighed for igen at komme i gear i energi- og klimadebatten. Det gjorde vi, da hvad der potentielt kan beløbe sig til den femte energiplan i historien, blev præsenteret af Klimakommissionen.
Historikken kort:
De to første planer fra hhv. 1976 og 1981 var fuldstændig drevet af ønsket om at blive fri for afhængighed af dyr olie. Slut med oliekriser.
I 1990 kom den næste: ”Energi 2000”. Denne rapport blev udsendt af Schlüter-regeringen og var en direkte opfølgning på FN’s såkaldte Brundtland-rapport. Det var første gang CO2 kom på dagsordenen med et konkret mål om at i 2005 at have sænket Danmarks CO2-udslip med 20 pct. i forhold til 1988.
Opfølgningen var Nyrup-regeringens, i Svend Aukens ministertid, som under titlen ”Energi 21” fortsatte linjen og bl.a. lagde rammerne for udviklingen af energisektoren.
Siden er det begrænset, hvad der er sket på planlægningsområdet. Klimakomissionens rapport markerer derfor genkomsten af de store, sammenhængende planer.
Helt tilbage til 1990 lød kritikken, at Energi 2000 tog transportsektoren ud af planlægningen. Sektoren fik sin egen rapport, skrevet i trafikministeriet, og der var ikke den store koordinering. Fejlen fortsatte i Energi 21. Tydeligvis var der ulyst i regeringerne til at pille ved transportsektoren.
En markant nyhed gemmer sig derfor i selve det faktum, at klimakommissionen ikke har skilt energi, klima og transport. Det er første gang.
Hovedoverskrifterne er udmærkede, men ikke særlig overraskende, hvis man følger med i energidebatten. De lyder:
- Havvindmøller, biomasse og affald
- Varmepumper og fjernvarme til varmeforsyning
- Afgift på fossile brændsler
- El bliver omdrejningspunktet for energisystemet
- Energieffektiviseringer
- El- og plug in-hybridbiler får afgiftsfritagelse
- Atomkraft og CO2-lagring er ude
I de senere år har der været mange eksempler på, at regeringen har bedt eksperter om at gennemarbejde, fremlægge og foreslå handlingsplaner på forskellige politiske områder. Hvorefter regeringen af den ene eller den anden grund parkerer forslagene med et ”tak, men nej tak”.
Da ingen udvikling kommer af at skrive rapporter, efterlader Klimakommissionens udspil et væsentligt spørgsmål. Følger politikerne op?
To store politiske udfordringer springer i øjnene. Først den meget konkrete indførelse af en CO2-afgift på op til 50 kroner per GJ i håb om helt at fortrænge fossile brændsler inden 2050. De første bekymringer over hvad det betyder for Danmarks konkurrenceevne har meldt sig. Denne bekymring vil blive afspejlet i regeringen.
Endelig en helt anden type udfordring der udspringer af følgende afsnit i rapporten:
»..Danmarks energisystem [skal] bygges tættere sammen med nabolandene gennem udbygning af elforbindelserne, så udsving i vindkraft kan tænkes tættere sammen med fx de store svenske og norske vandkraftværker.«
Men som en læser allerede har kommenteret her på ing.dk er de svenske vandkraftmagsiner til at begynde med så små, at de har mere end nok med at betjene spidsbelastningen til de svenske grundlastværker.
Hvilken plan kommission eller regering har for at sikre en fælles nordisk udbygning blæser endnu i vinden.





