Nervøse naboer og politikere stopper eksperimenter i Rødovres højhuse
Forskere har i årevis forberedt eksperimenter, der skulle udføres inden nedrivningen af Rødovre-højhusene. Men efter Ingeniøren skrev om et af eksperimenterne, vil AAB og Rødovre Kommune nu ikke tillade forsøg overhovedet.
SBi og DTU ville bringe Rødovre-højhusene i svingninger med to såkaldte Exitere på toppen. Klik for stort billede. (Grafik: Martin Kirschgässner)
Læs også
-
Sprængning af Rødovre-højhuse risikerer at skade boliger i området
-
Beredskabskommission aflyser evakueringsplan for Rødovre-højhuse
-
Nu er det slået fast: Højhusene i Rødovre falder ikke sammen
Læs mere om
Filer
Danmarks største bygningseksperiment er aflyst. Rødovre Kommune og boligselskabet AAB vil alligevel ikke tillade byggeforskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og DTU at udføre forsøg i højhusene Agerkær og Ruskær, inden de rives ned.
»Forsøgene har beklageligvis været nævnt i pressen, hvilket har givet en del uro blandt beboerne i området,« begrunder Kuben i et brev til SBi og DTU, dateret 20. maj 2010.
Årsagen er en artikel som Ingeniøren bragte 3. maj om et af de planlagte eksperimenter. Forskere fra DTU ville montere såkaldte exitere i et af husene og få bygningen til at svinge nogle få millimeter. Formålet var dels at måle, om de teoretiske modeller for bygningers svingninger passer med de reelle forhold, dels at finde ud af, hvordan mennesker opfatter svingninger.
»Rødovre-husene er i den forbindelse én stor, unik simulator,« fortalte lektor Holger Koss dengang til Ingeniøren. Han understregede, at der endnu ikke var givet tilladelse til forsøget.
Artiklen blev citeret i flere medier, og det fik højhusenes naboer til at henvende sig til kommunen og boligselskabet, der efterfølgende trak stikket for eksperimenterne sammen med Kuben.
I Rødovre Kommune forklarer stadsarkitekt Bjarne Rieckmann, at hverken kommunen eller AAB ville skabe mere uro blandt højhusenes naboer, der blandt inkluderer en børneinstitution.
»Der har været utryghed omkring forsøgene både blandt borgere og politikere. Så det synes man vil være en dårlig idé. Man vil ikke skabe mere utryghed omkring det projekt,« siger Bjarne Rieckmann.
Uroen er måske ikke begrundet i reelle risici i forbindelse med forsøgene, medgiver han.
»Det kan man bare ikke overbevise folk om. Det er jo alle mulige borgere. Nogle har forstand på det her, og nogle ved ikke noget. Der går en eller anden psykologisk proces og en bekymring i gang. Og så er den ikke til at stoppe,« siger han og fortsætter:
»Der er også nogen, der siger: Sådan nogle svingningsforsøg - kan man styre det? Hvad nu, hvis bygningerne går i egensvingninger? Det kan godt være, at det ikke er fagligt relevant, og at det er usagligt. Men konklusionen er, at man ikke vil have yderligere utryghed. Der har været problemer nok omkring bygningerne… Så vi har sammen med boligselskabet besluttet at sige nej tak,« siger Bjarne Rieckmann.
Jørgen Nielsen fra SBi er meget ærgerlig over kommunens beslutning, fordi forskerne nu ikke kan blive klogere på, hvad der kan gøres med den store generation af renoveringsmodne betonbyggerier, der skød op i slutningen af 1950’erne.
»Et bedre kendskab til bygninger fra dansk byggeris tidlige industrialisering er vigtig, fordi disse bygninger nu har en alder, der i de kommende år medfører et stort behov for viden som støtte for beslutninger om vedligehold, ombygning, forstærkning og nedrivning,« skriver Jørgen Nielsen i et notat, som Ingeniøren har fået udleveret.
SBi: Paradoksal begrundelse for afvisning
Han finder det også paradoksalt, at Kuben og Rødovre Kommune delvist begrunder deres afvisning med, at der er usikkerhed om bygningernes robusthed – og dermed, hvordan de vil reagere på eksperimenterne.
»Det er tankevækkende, at en væsentlig grund til at forsøgene må opgives er forskellige eksperters vurdering af den omtalte robusthed, baseret netop på den usikkerhed i analysemetoder, som det var forsøgets formål at reducere.«
Men borgernes bekymringer er vigtigere end den viden, som forskerne kunne have opnået, siger Bjarne Rieckmann.
»Det er et hensyntagen til byens borgere, og ikke spor andet. Så kan man sige, at det så går ud over en eller anden faglig erfaring, som man kunne have gjort. Men sådan er det. Da må en kommune jo prioritere, og så er der ikke nogen tvivl om, at så er det borgerne (man tager hensyn til, red.)«
Forskerne havde sikret sig støtte fra flere fonde, men de penge sendes nu tilbage. SBi og DTU håber at kunne gennemføre eksperimenterne et andet sted på et senere tidspunkt.
