175.000 arbejdspladser. Så mange jobs er gået tabt i den private sektor hen over finanskrisen. Det er selvfølgelig skidt - det er de private virksomheder, der skaber det økonomiske grundlag for velfærden og velstanden i samfundet.
Dagbladet Børsen kårer hvert år erhvervslivets hurtigløbere, gazellerne. Og det er her arbejdspladserne bliver skabt - til gavn, selvfølgelig, for de mennesker, der bestrider de nyskabte jobs, men også for det store husholdningsbudget, som politikerne de seneste år har haft noget mere travlt med udgiftssiden end indtægtssiden af.
Årets undersøgelse viser, at gazellerne - de hurtigst voksende virksomheder med omsætning eller bruttoresultat mindst fordoblet de seneste fire år - nu har 87,1% flere ansatte end for fire år siden. Den næste gruppe, vækstvirksomhederne, har oplevet en vækst på 31,9%, mens referencevirksomhederne har en negativ vækst i antallet af arbejdspladser på 2,6%.
Dermed understreger årets undersøgelse hvad man allerede ved: De små virksomheder er der hvor arbejdspladserne bliver skabt. Det er hos de store de forsvinder.
Bag de flotte procentstigninger ligger altid de absolutte tal, som man altid skal kigge på også. Her kan man se, at de flotte procentuelle stigninger for gazelle- og vækstvirksomhederne samlet udgør ca. 43.000 jobs, mens det lille fald i referencevirksomhederne giver et tab på ca. 22.500 jobs. Stadig en betydelig stigning i antallet af nye jobs, men ikke meget i forhold til de tabte 175.000 i hele den private sektor.
25. sep 2010 kl 19:33
Man taler så meget om vækst virksomheder - og f. eks. landbruget, der er det rene samfundsøkonomiske tilsæt.
Mon ikke kloge økonomer kunne rangordne virksomheder óg brancher efter deres samfundsmæssige værdi? Jeg har en grim mistanke om, at en betydelig del af vores erhvervsliv er til mere skade end gavn.
26. sep 2010 kl 10:46
Som Peter Madsen skriver så er det jo ikke ligegyldigt hvor man stimulerer væksten.
Landbrugets svineproduktion er et skoleeksempel
på en mangeårig underskudsforretning fordi forædlingsgraden er for lille og der er overproduktion på verdensmarkedet.
Alligevel fik Landbruget lige en ekstra M. ard af en regering som også indførte Iværksætterskat og
Multimedieskat.
Boe Jørgensen
26. sep 2010 kl 14:38
......økonomer rangordne noget som helst. De magter ingengang at få politikernes opmærksomhed.
@ Peter Madsen
Landbruget står for en syvendel, 60 milliarder, af vor eksport på 435 milliarder og det beskæftiger ca 80000 personer totalt, ud af en arbejdsstyrke ialt på 2,9 millioner.
Det vil sige, at hvis resten af arbejdsstyrken var lige så produktiv som landbruget, skulle vor eksport være på 2900 milliarder i stedet for de sølle 435.
26. sep 2010 kl 15:17
Hej Bjarne
Jeg har ikke skrevet, at landbruget ikke kan betale sig. Jeg sætter blot de to dogmer op mod hinanden: Værstvirksomhedsjubel og landbrugssørgekor.
Og prøver at opfordre til en mere nuanceret tilgang til hvad vi med fordel kan satse på fremover.
Dit regnestykke for landbruget er fint, men kan ikke stå alene - sæt tilsvarende op for filmproduktion, maskinindustri, tøjdesign og håndværk. En del erhverv giver ingen valutaindtjening, men er nødvendige for eksporterhvervene. En mekaniker eksporterer ikke noget, men han er ret vigtig for landbrugseksporten. Det samme kunne siges om skolelærere, politi, læger - ja faktisk det meste af den offentlige sektor.
Det interessante er vel, hvilke mandtimer, der giver størst samfundsøkonomisk merværdi?
De 2 knægte, der sad i en kælder og lavede et EDB-program, som de solgte for 19 mia. kr. De har lavet værdi ud af næsten ingenting - men deres forudsætning skal med i regnestykket: Måske en dygtig lærer eller nogle inspirerende forældre eller kammerater.....
26. sep 2010 kl 15:33
Snart sagt en hver form for for produktion kan skabe arbejdspladser når ca. 50 % af indtægterne er tilskud fra skatteyderne.
Landbruget er godt nok et vidt begreb men de har gennem årene levet af låntagning af de stigende
ejendomspriser iflg. Jyllandsposten
I regnskabsåret 2008 har den direkte landbrugsstøttes andel af landbrugets bruttofaktorindkomst således udgjort 62 pct. mod 47 pct. i 2007, viser tallene.
Landbruget gæld har nu passeret de 300 M. arder
eller gennemsnitlig omkring 30 mill. kr. pr. brug
Resultatet efter finansielle udgifter, det vil sige efter renter, er i gennemsnit på minus 328.000 for plantebrug, på minus 312.000 for kvægbrug og minus 744.000 for svineproducenter, så det ser ikke særlig godt ud«, siger Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet til DR.
ritzau
Boe Jørgensen Eksport manager emeritus
26. sep 2010 kl 16:04
Hej Peter ......for det første hedder jeg Bjarke!
For de andet så er de mekanikere,mejerister,slagteriarbejdere,dyrlæger og adminnistrative der har med landbruget at gøre indregnet i de 80000.
Dernæst så ønsker den danske bondestand ikke landbrugsstøtten som princip, men siger da ikke nej når den nu er der.
Bønderne ønsker støtten væk, men resten af samfundet ønsker åbenbart at være medlem af EU, hvor der er lande der mener, at en person der ejer to kaniner, er berettiget til at have en gennemsnitlig levestandard, og somskal susidieres med forskellen mellem hvad kaninerne kan indbringe og gennemsnitsbeløbet.
26. sep 2010 kl 16:41
Jeg har netop i går købt lufttørret italiensk skinke
Jeg plejer ellers at købe tyske landskinker.
Prisniveauet er utroligt højt sammenlignet meds dansk skinke.'
Men det smager af noget.
Der anvendes ca. 6 kilo foderblanding til 1 kilo svinekød.
Et kilo foderblanding koster ca. 1,50 kr.
Så er der jo lige det med arbejdskraft som for en stor del er elever fra østeuropa. og dem der får dansk l'øn har så store fradrag at de ikke bidrager noget til det danske samfund.
Eksportprisen er ca. 15 kr. pr. kilo
Japanerne betaler mest ca. 20 kr.
Kineserne mindst ca. 10 kr /kilo
Unndertegnede skal nu indlægges fordi jeg på hospitalet er blevet smittet med en resistent bacterie som foreløbigt 7 slag medicin ikke kan slå ned.
Bacterien stammer fra svinekød der er blevet overmedicineret.
Boe Jørgensen
26. sep 2010 kl 23:04
Undskyld, Bjarke.
Jeg havde gættet, at de direkte involverede i forædlingsindustrien var med i dine 80000 - jeg synes altid, det er problematisk, at afgrænse, fordi hele samfundet i sidste ende hænger sammen.
Og så: Jeg vil ikke diskutere landbrugets værdi isoleret - men At vi er i EU er landbruget vist i høj grad ansvarlig for. At landbruget får støtte er virkelighed, som derfor nødvendigvis skal indgå i beregningerne.
Men i forhold til landbruget skal man huske, at flugten fra landet tog fart i 50'erne fordi der var bedre indtjeningsmuligheder i byerne - det gav et gevaldigt skub til mekaniseringen - ikke omvendt.
27. sep 2010 kl 00:13
At vi er i EU er landbruget vist i høj grad ansvarlig for
20
