Professor: Halm på brint-steroider er vores eneste chance
Vi har langt fra biomasse nok til, at vi blot kan futte den af eller brygge den til biobenzin. Den skal have et solidt tilskud energi fra brint, hvis vi skal gøre os fri af olie, gas og kul, fastslår Henrik Wenzel i ny rapport for grøn tænketank.
Halm skal have et skud brint, inden den brændes af, mener professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet.
Læs også
-
Nordisk vindkraft er nøglen til et CO2-neutralt Europa om 40 år
Læs mere om
Dokumentation
Vi er tvunget til at pumpe energiindholdet i vores halm og øvrige biomasse, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at undvære olie og gas i fremtiden. Derfor skal halmen have et ordentligt skud brint, inden vi brænder den af.
Sådan lyder den vigtigste konklusion fra en rapport, som professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, har skrevet for den grønne tænketank Concito.
Rapporten viser, hvordan Danmark skal udnytte sin biomasse til at slippe af med fossilerne, og konklusionen på regnestykkerne er simpel:
Hvis vi skal forsyne Danmark med energi fra biomasse uden et doping-tilskud, skal vi bruge en tredjedel af landbrugsarealet til det formål. På det areal kan vi i stedet dyrke mad til at mætte 16 millioner munde verden over.
1.600 gigantmøller på havet
Hvis vi i stedet supplerer energien med brint-tilskuddet, så kan vi nøjes med at udnytte den halm, der i dag rådner på markerne eller bliver brændt i kraftværkerne. Brinten skal komme fra spaltning af vand. Processen skal drives af strømmen fra 1.600 vindmøller på seks megawatt og opstillet på havet.
Processen, som kaldes hydrogenering, går ud på at berige kulstoffet fra biomassen med energien fra brinten. Ud i den anden ende kommer for eksempel methan eller diesel, vel at mærke med større energitæthed og højere energiindhold, end der var i halmen.
Prisen er, at noget af energien i vindmøllestrømmen går tabt, når den skal omdannes til brint og videre til kulbrinter.
»Vi kommer i en situation, hvor kulstofnyttevirkningen bliver vigtigere end energinyttevirkningen,« argumenterer Henrik Wenzel.
Han forudser, at bilerne kommer til at køre på el, ligesom vi skal bruge strøm til opvarmning. Derimod skal blandt andet skibe og fly fortsat benytte brændstof, der minder om dagens oliebaserede, blot fremstillet af biomassen.
Genbrug CO2 fra kraftværkerne
Henrik Wenzel forestiller sig, at kulstoffet kan genbruges. Når vindmøllestrømmen spalter vand til brint og ilt, kan ilten pumpes ind i kraftværkerne. Dermed bliver det enklere at opsamle CO2 fra røgen. Af CO2 og brint kan vi producere syntesegasser, som igen kan omdannes til flydende brændstoffer.
Ifølge professoren vil det sammen med den første hydrogering femdoble mængden af energitætte brændsler sammenlignet med, hvis vi brygger biobenzin af halmen.
Henrik Wenzel mener, at vi i første omgang ganske enkelt skal sørge for at indsamle halm og anden biomasse.
»Så længe vi brænder naturgas og olie af til el og varme, kan det bedst betale sig at erstatte det med biomasse. Men når det ikke længere sker, så må vi spørge os selv, hvor vores kulstof kommer fra, og hvordan vi skal bruge det,« mener professoren.
Vores appetit på kød presser naturen
Han tør ikke spå om, hvornår teknologier som hydrogenering og genbrug af CO2 er klar, men han mener, at de vil blive udviklet i takt med, at vi udnytter biomassen i de nuværende kraftværker.
»Der behøver ikke at gå særligt længe. Mere kød på menuen og flere mennesker presser vores naturarealer, før energisektoren overhovedet begynder at trænge sig på,« siger Henrik Wenzel.
Advarsel mod biobenzin
Han mener først og fremmest, at rapporten bør tegne retningen for, hvordan vi skal benytte biomassen og taler dunder imod at brygge biobenzin.
»Hvis vi erkender, at vi skal den vej, så skal vi ikke konvertere biomassen direkte til flydende brændstof, hvor vi mister kulstoffet med det samme. Det holder slet ikke,« lyder det fra professoren.
35-50 milliarder kroner er overraskende billigt
Henrik Wenzel har regnet prisen for herligheden af et fossilfrit samfund, som ikke trækker ekstra veksler på naturen, ud til mellem to og tre procent af bruttonationalproduktionen. Det svarer i runde tal til mellem 35 og 50 milliarder kroner årligt eller i lige så runde tal til halvdelen af udgifterne til de danske sygehuse.
Alene de 1.600 kæmpevindmøller koster med udgangspunkt i prisen for den kommende havmøllepark ved Anholt 336 milliarder kroner at opføre.
»Jeg synes, at prisen er overraskende lav,« siger professoren.
»For mig er det den ultimative måde at sikre en bæredygtig udvikling, fordi vi er selvforsynende med energi og fri for fossile brændsler. Jeg har beskæftiget mig med miljøøkonomi hele min karriere, og jeg har først for nylig regnet prisen ud. Jeg havde troet, at det var som at række efter månen at virkeligt løse de her problemer for alvor. Men det synes jeg ikke, at det er,« tilføjer han.
Tre gange så dyr energi som i dag
Henrik Wenzel har regnet sig frem til, at prisen lander i nærheden af 300 dollars for lige så meget energi som der er i en tønde olie.
»Brændslerne bliver måske tre gange dyrere end de forventede oliepriser. Det er ikke en urealistisk referencepris,« mener han.
Professor-kollega: Det er science fiction
Regnestykket imponerer ikke professorkollegaen Claus Felby fra det biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet. Han understreger, at de teknologier som Henrik Wenzel omtaler, ikke er afprøvet endnu, ja, nogle af dem er ikke engang udviklet, og at de derfor næppe bliver betydende i løbet af de næste 30 år.
»Det er for langt væk fra, hvad vi kan bruge, når vi skal tage beslutningen om, hvad vi vil med biomassen. Den skal vi ikke træffe på baggrund af science fiction-teknologier, der godt kan blive til virkelighed, men som endnu kun findes i et laboratorium,« siger Claus Felby.
Han tilføjer, at produktionen af fødevarer og energi hænger tæt sammen.
»Biomasse er ikke et spørgsmål om kulstof alene, men om hvordan vi udnytter vores arealer effektivt til både mad og energi. Biomasseproduktionen kan blive voldsomt meget større, samtidig med at vi producerer mere mad,« understreger Claus Felby.
»Planterne er en solfanger, og vi er ikke begyndt at optimere energidelen af dem endnu,« siger han.
