/fødevarer

Mejerier finder ostehuller med røntgenfotografi

Røntgenteknologi har vist sig at kunne bruges i en uventet sammenhæng. De elektromagnetiske kan nemlig afsløre huller i osten.

Klik for at se billedet i stort

Hvis osten under lagringen udvikler huller for tæt ved overfladen, kan der dannes skimmel inde i osten.


Læs også

Læs mere om

Af Daniel Rasmussen, lørdag 25. sep 2010 kl. 14:00

Sydeuropæiske oste skal en tur igennem CT-scanneren, inden de ender i Europas kølediske.

Bent Brixen er salgsdirektør i det danske firma InnospeXion, der sælger røntgenmaskiner til industrielt brug. Han fortæller, at flere producenter af spanske, italienske og portugisiske oste har købt røntgenmaskiner af ham.

Mens de sydeuropæiske oste lagrer, så opstår der hulrum eller huller i ostene. Hvis et hul vokser sig så stort, at det når ud igennem skorpen, så udvikler osten skimmel i midten, hvilket gør osten usælgelig.

Det problem har ostemejerierne løst ved at røntgenfotografere ostene. På den måde finder mejerier ud af, hvilke oste, der har for store ostehuller og vil ende med at få skimmel inde i osten.

»Det er en ny måde at bruge røntgen på i forhold til, hvad man ellers har gjort, hvor man har ledt efter større emner. Her kigger vi ganske enkelt efter hulrummene,« siger Bent Brixen.

Ostemejerierne bruger lavenergi-røntgenapparater til at afsløre ostehullerne, men Bent Brixen forklarer, at lavenergirøntgen generelt kan bruges til at finde materialer med lavere tæthed, end man kan med almindelig røntgen.

Røntgenfotografi bruges allerede mange steder kommercielt. For eksempel bruger fødevareindustrien teknologien til at tjekke, om konservesdåser er tætte, og om svejsningen i plastikken omkring vakuumpakket kød er god nok.

Medicinalfirmaer bruger teknologien til at kontrollere, om pakningen omkring medicin er lukket til, og om sprøjter og ampuller ligger rigtigt inde i emballagen.

»Vi finder hele tiden nye måder at bruge teknologien på«, siger Bent Brixen.



25. sep 2010 kl 15:21

avatar

jørgen holm-jensen

Fremgangsmåden?

CT eller Røntgen?


25. sep 2010 kl 15:49

Benny Olsen

Re: Fremgangsmåden?

CT eller Røntgen?

Som det fremgår af teksten:
»Sydeuropæiske oste skal en tur igennem CT-scanneren«

CT scanneren benytter røntgen

CT-scanning er en forkortelse for ComputerTomografi-skanning. Tomografi betyder tværsnitsundersøgelse.


25. sep 2010 kl 21:42

avatar

jørgen holm-jensen

Re: Re: Fremgangsmåden?

Lad os udtrykke det sådan: Denne scanner bruger Røntgen.

Tomographers funktion kan være baseret på andre 'belysningskilder' lige fra gamme-stråling over NMR til ultralyd.


26. sep 2010 kl 03:14

avatar

Anders Christensen

Re: Fremgangsmåden?

CT skannere bruger altid røntgenstråler. Sådan er nomenklaturen.

Du kan finde en lille oversigt her: http://en.wikipedia.org/wiki/T...aphy


26. sep 2010 kl 12:21

avatar

Steen Jensen

Teknikker

Teknikken bag, at finde huller i oste er opfundet for lang tid siden.
Analyseapparatet til, at finde osteoporose hos mennesker virker sikkert på samme måde. :-)


26. sep 2010 kl 14:33

Erik Nørgaard

Re: Teknikker

Dét er nemlig rigtigt. Herligt at der er nogen, der kender forskel på teknologi og teknik.

Og så skal de "svage" lige vide at osteoporose intet har med oste at gøre, det er knogleskørhed, som måske kan 2behandles" ved at spise ost (kalkindholdet + vitaminer og fedt)

Røntgenteknologi har vist sig at kunne bruges i en uventet sammenhæng. De elektromagnetiske kan nemlig afsløre huller i osten.

Hvorfor nogle "elektromagnetiske"?
Det er da et gevaldigt apparat at investere i, hvis en modstandsmåling med multisonderkunne klare den samme "hullede information".

Teknisk set, kunne man nøjes med, at placere osten på en slags modificeret "induktionskogeplade" a la "mikrobølgeovn" (begge systemer udsender elektromagnetisk stråling! Frekvenserne er godt nok ret forskellige!) og skanne for energioptagelsen (mW niveau).


26. sep 2010 kl 23:30

avatar

Lasse Buck

Hvad så bagefter?

Det problem har ostemejerierne løst ved at røntgenfotografere ostene. På den måde finder mejerier ud af, hvilke oste, der har for store ostehuller og vil ende med at få skimmel inde i osten.

Hvad er næste skridt, når man har lokaliseret en ost med et ostehul som er ved at vokse sig for stort?


27. sep 2010 kl 00:02

Leif Neland

Re: Hvad så bagefter?


Hvad er næste skridt, når man har lokaliseret en ost med et ostehul som er ved at vokse sig for stort?

Måske bliver den dømt til at blive makuleret til pizzatopping? :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.