USA’s militær udvikler hjelme til tankekontrol
Det amerikanske militær udvikler hjelme, der via ultralyd påvirker soldaters sindstilstand – og som skal højne opmærksomheden og undertrykke angst og smerte.
Læs også
Læs mere om
Det amerikanske militær vil påvirke soldaters hjerneaktiviteter med en ny type specialhjelme, der er under udvikling. Forskerne satser i den forbindelse på såkaldt transkraniel pulserende ultralyd.
Ifølge neuroforsker William Tyler fra Arizona State University kan man blandt andet bruge impulserne til at højne soldaters opmærksomhed, styre deres sansning eller undertrykke smerte.
»Hvert aspekt af menneskers følelser, sansning og adfærd styres af hjerneaktivitet. Teknologi, der kan påvirke de aktiviteter, vil vise sig at være utroligt magtfuld,« siger forskeren.
Derfor er Pentagons forskningsafdeling, Darpa, også inde over projektet.
I dag bruges hjernestimulation hovedsageligt til behandling af psykiske lidelser. Men ifølge William Tyler er den ny teknologi mere effektiv end de metoder, som psykiatrien anvender. I modsætning til såkaldt dyb hjernestimulation, er det ikke nødvendigt at foretage operative indgreb – hvilket selvsagt gør systemet lettere anvendeligt.
»I stedet har vi udviklet fungerende hjelm-prototyper udstyret med nye ultralydssendere og microcontrollere,« forklarer Tyler.
De giver angiveligt bedre resultater end andre ikke-invasive metoder, herunder transkraniel magnetstimulation der bl.a. hjælper depressive mennesker.
Således vil forskerne stimulere subkortikale regioner dybt i hjernen og derved fremprovokere bestemte reaktioner i soldaten – det kan f.eks. være højnet opmærksomhed eller undertrykkelse af angst, stress og smerter.
»De amerikanske forskere har ganske rigtigt vist, at ultralyd kan bruges til at fremkalde aktiviteter i nerveceller. Nøjagtigheden er også større end ved magnetstimulation. Men at konkludere, at man således bliver i stand til at kontrollere tanker og følelser – det er en ret vild ekstrapolation,« siger neuroforsker Uwe Herwig fra Universität Zürich til Ingeniøren.
Uwe Herwig, der er ekspert i såkaldt emotionsregulering, forklarer, at metoden principielt er god nok – den er bare alt for unøjagtig.
»Opløsningen ligger på cirka to mm. Men de fleste neurologiske processer finder sted områder på kun en halv millimeter. Og når vi taler om komplicerede processer, som for eksempel menneskelige hæmninger, så er vi nede i mikrometer.«
Neuroforskeren konkluderer, at kollegaerne er på rette vej – men han anslår, at det vil tage mindst ti år, før teknologien er i stand til at holde, hvad den lover.
