/forskning

Verdens længste basketballkast - er det bluff?

Basketballspilleren Evan Sellers har ifølge en video på Youtube kastet bolden i kurven fra 30 meters højde. Men er der tale om ren og skært bluff? Se videoen og bedøm selv.

Klik for at se billedet i stort

Evan Sellers banker bolden i nettet fra 30 meters højde. Se video nederst i artiklen.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Mie Stage, lørdag 25. sep 2010 kl. 09:00

Flere end fem millioner personer har klikket på Youtube-videoen, hvor 17-årige Evan Sellers klokkeklart får sin basketball i kurven fra en statues piedestal i 30 meters højde.

Men er det realistisk at ramme fra den afstand? Nej, siger skeptikerne, som mener, at der må være tale om manipulation.

En af tvivlerne er lektor i fysik Rhett Allain fra Southeastern Louisiana University i USA, som straks gik i gang med at måle på sagerne.

Og han kom faktisk frem til, at det ikke er et helt umuligt kast, hvis bare bolden får rimelig god fart på. Udgangshastigheden skal være mindst 20 m/s, når den bliver kastet, da den skal 40 meter gennem luften, fandt professoren frem til.

Men her er så bare tale om afstanden, for når det kommer til selve det at ramme rent i kurven, ligger sandsynligheden næsten helt i bund – om end den stadig er til stede. Han har nemlig målt den til 0,3 procent, så selv med en god grundform på basketballbanen skal der sandsynligvis en del kast til.

Gennemanalyseret på fysikblog
Samlet set er der altså en god chance for, at kastet er ægte, lyder hans vurdering, som han har skrevet om på sin blog dot.physics.

Og han er gået særdeles videnskabeligt til værks. Han har haft fat i kort over parken, hvor skuddet er blevet foretaget for at beregne alle vinklerne, og har brugt Tracker Video til at analysere tidsperspektiverne i videoen. Han kom derved frem til, at kastet tog 3,43 sekunder, hvilket han plottede sammen med højde/længde-forholdene, boldens massefylde, tyngdekraft og vindmodstand.

Evan Sellers siger selv, at der var sat en tidsgrænse på to timer til at ramme kurven, og at fuldtræfferen kom ti minutter før deadline – hvilket han ikke engang selv forventede, skriver den svenske avis Ny Teknik.

Han er medlem af gruppen The Legendary Shots, som er blevet kendte på at levere videoer til Youtube med spektakulære basketballkast.

Se det gennemanalyserede kast i videoen nedenfor.



25. sep 2010 kl 09:43

Henrik Eismark

Den tror jeg ikke på

Den slår da en unaturlig bule fra højre over træet hen til venstre under træet og ned i kurven. De to på billedet ser også lidt 'smug' ud inden kastet. Hvad bør hastigheden på bolden være ved kurven og kan den filmede hastighed regnes ud?


25. sep 2010 kl 16:07

Benny Olsen

Synsbedrag eller snyd?

Tja, stemmer de to film-klip overens?

Set fra tårnet sendes bolden af sted slapt og nogenlunde vandret, men på filmen set nedefra ser det ud som bolden først tager højde, og derfor må være kastet pænt kraftigt i en spids vinkel opad.


25. sep 2010 kl 16:48

Lars Ladingkaer

Godt lavet

Jeg syntes vinklen passer fint på klip #2 (vinkel nr. 2) også, og skyggerne fra kastet på klip #2 virker rigtige (tårnvæggen). Og såvidt jeg kan time, så holder bolden sig i luften i den samme tid på de to klip.

Hvis det er fake, er det godt lavet.


25. sep 2010 kl 17:32

Svend Ferdinandsen

Re: Godt lavet

Det er vel ikke anderledes end golfens "hole in one".
Det er også umuligt at lave, men det sker dog af og til.


25. sep 2010 kl 18:11

Søren Jensen

Hole in one

Jeg tænkte også straks på hole in one. Hvad er statistikken for disse? Jeg har set langt mere tvivlsommme videoer florere internettet, hvis man endelig skulle fake noget, hvorfor så fake noget, der umiddelbart er ret sandsynligt?


25. sep 2010 kl 21:58

Peter Astrup Simmelsgaard

det er næsten sikkert snyd!

Hejsa - Jeg synes det aktuelle klip er meget godt lavet. Det er svært at sætte en finger på, men jeg er enig i, at der er nogle enkelte punkter i billedet som ændre sig.

Prøv at se på et af de andre klip. Der er et klip, hvor bolden bliver kastet mens personen kører i en rutchebane.

Ser man på slowmotion optagelsen til sidst og ser nøje på træet i højre side, så vil man kunne se, at bladene bevæger sig forskelligt afhængig af tidspunktet for optagelsen. Ikke meget, men dog en anelse forskel, som jeg umiddelbart opfatter det. Det virker til, at der er forskel i vind.

På det aktuelle billede er der noget som antyder, at de ikke har fået vinklen for optagelsen helt korrekt timet, idet buen som bolden tager mod venstre til sidst også i mine øjne ser lidt for voldsom ud. -men bolden kan jo godt skrue i luften, men det ser umiddelbart ud til at blive lidt for meget. -dette vil passe med, at billedet er klippet sammen af to kast, hvor det ene er en bold kastet nede på jorden, men i en vinkel en smule fra højre mod venstre i forhold til kastet / videooptagelsen oppe fra tårnet.

Nå, det var blot mit umiddelbare indtryk - det kan sagtens være, at det er helt galt :)


26. sep 2010 kl 10:05

Jens Skovsbøll

Kamera

Jeg kan ikke se kameraet nede på plænen i første klip, kan i?


26. sep 2010 kl 10:17

Henrik Eismark

Data

30 meters fald ved acceleration på 9,8m/s bør give en bestemt hastighed.
Eller via tiden fra kastet der stort set foregår vandret ud i rummet til den rammer kurven, ganget acc. V=a*t

Nu er mine matematisk timer for gamle, men det er vel her: http://www.nakskov-gym.dk/fysi....htm

Eller ved et stopur at måle i filmen hvor lang tid bolden er om at passere pladen bag kurven, som vel har en standardstørrelse for spillet.

Endelig leder jeg efter et software, som kan splitte filmen op i bidder, hvr man kan plotte boldens bane, og efterflg. vise, hvilken kurve den tog samlet. Så tor jeg kurven (boldens) vil vise sig mistænkelig. Det burde da have været analyseret verden over.


26. sep 2010 kl 10:36

avatar

Claus Wøbbe

Penge

Ja, hvad gør man ikke for at score en økonomisk gevinst (Utube-reklamer). Og ing.dk hopper lige på den!

Iøvrigt kan jeg da ikke forstå at nogen kan tvivle på, at det kan lade sig gøre. Det er da bare et spørgsmål om at prøve tilstrækkeligt mange gange - en gang pr minut i næsten 2 timer er ca. 100 gange, hvilket stemmer godt overens med professorens beregninger.

Hvad er problemet?


26. sep 2010 kl 10:40

Martin Wolsing

Hvorfor skulle de snyde?

Det undrer mig, at der altid bliver råbt "fake" ved den slags videoer. Hvorfor skulle folk snyde?

Hvad blev der af Occams Ragekniv?

Hvilken forklaring er den mest simple:

1) De har forsøgt sig på et temmelig usandsynligt skud i to timer - og pludselig var den der i en heldig kombination af kast og vind.

2) De laver en fake video, der er så god, at en forsker der har undersøgt sagen, ikke kan finde fejl.

Jeg stemmer på 1). Disse folk synes det er fedt, at tage rundt og lave den slags skud, jo vildere jo bedre. De får intet ud af at lave det via computermanipulation.

Men det er da imponerende at folk her på ing, er bedre til at vurdere hastigheder, kurver etc. end ham forkseren, der har undersøgt sagen i detaljer.


26. sep 2010 kl 11:06

Henrik Eismark

Re: Findes der folk, der vil snyde?

> Hvorfor skulle folk snyde?

Warhole's 15 minutes of fame.

Folk vil være berømte. Basketballspilleren får publicity, der kan hjælpe med en kontrakt, sponsorater eller starte et omrejsende betalt pro-cirkus.

Andre kan bare lide at snyde andre; lidt ligesom kleptomani.

Tror du også på det par der påstod de havde lavet kold fusion i køkkenvasken? Hvorfor skulle de snyde?

For andre: humor


26. sep 2010 kl 12:30

Søren Jensen

En blooper

Der er en anden optagelse fra deres forsøg, hvor bolden kiler sig fast mellem kurven og pladen: http://www.youtube.com/watch?v...e=iv


26. sep 2010 kl 21:36

Martin Nielsen

Hvad er problemet?

Han kaster fra en anden højde end normalt - men det er bestemt ikke umuligt f.eks. at putte den i kurven fra den modsatte baglinje på en bane! Har selv gjort det én gang - men der skal helst være en væg bag, så man ikke skal gå så langt, når man misser... ;-)

Tjek selv: http://fanshots.com/index.php?...shot

Umiddelbart vil jeg mene, at det er lettere fra den højde; der skal ikke så meget fart på bolden, da bolden også bevæger sig fremad samtidig med at den falder mod jorden.

Og til dem, der ikke tror det; stil jeg i midtercirklen af en basketball-bane og kast et overhåndskast mod kurven - så vil I blive *overraskede" over hvor tæt I kommer på at ramme i (hvis I da ikke synker den)...


27. sep 2010 kl 09:44

Jens Christensen

Re: Kamera

Ja, der står et tripod til venstre og lidt bag kurven. Kameraet nede holdes helt stille, så det står på stativ. QED.

Fint skud, men jeg kan ikke hidse mig op til vilde spekulationer at nogen vil bruge en eftermiddag på at kaste en bold mod en kurv på lang afstand og *måske* har faket det. IMHO kunne de fleste med nogenlunde boldøje gøre det, hvis de ellers ville bruge tiden på det. Der skal trods alt samles og slæbe nogle bolde, før det lykkes.
Og ja, hole-in-one er ekstremt veldokumenteret, så hvorfor al den diskussion om dette kast?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.