/karriere

Rektorer vil indføre brugerbetaling på universiteterne

Rektorer fra Aarhus Universitet og Copenhagen Business School vil indføre brugerbetaling for at nå et niveau i international topklasse.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, onsdag 22. sep 2010 kl. 09:01

Hvis regeringens ambition om at få et dansk universitet i verdensklasse inden for ti år skal nås, vil det kræve, at de studerende selv betaler en del af deres uddannelse. Det mener rektorer fra Aarhus Universitet og Copenhagen Business School (CBS).

»Der er et stort offentligt udbytte af uddannelse, men der er også et stort privat udbytte, og jeg mener, at man godt kunne lave et system, hvor man deler udgifterne mellem skatteyderne og den person, som får glæde af uddannelsen,« siger Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor for Aarhus Universitet og medlem af regeringens tænketank Vækstforum til Berlingske Tidende.

Han forestiller sig et system, hvor de studerende betaler en del af uddannelsespengene, når studiet er afsluttet, og de er kommet i arbejde. Dansk Industri er ikke afvisende.

»Vi er nødt til at finde en måde, hvor vi får en bedre finansiering, og da er det vigtigt, at man kigger på, hvad det betyder, hvis vi indfører brugerbetaling,« siger DI-direktør Lars Goldschmidt.

På CBS går rektor Johan Roos lidt mere forsigtigt til værks, men han mener, at debatten er nødvendig.

»Den skandinaviske velfærdsmodel ligger dybt i folkesjælen, så vi skal gå forsigtigt frem, når vi vil foretage ændringer. Men vi er nødt til at tage denne debat,« siger han.

Danske Universiteter: Ikke alle har råd
Hos universiteternes interesseorganisation, Danske Universiteter, frygter man, at konsekvensen vil være, at færre får taget en uddannelse, fordi de ikke har råd. Det siger Jens Oddershede, der er rektor for Syddansk Universitet og talsmand for Danske Universiteter.

»Personligt er jeg ikke sikker på, at brugerbetaling vil finansiere et kvalitetsløft af uddannelse. Den negative effekt bliver, at nogle får et problem med at betale deres uddannelse og dermed afholder de sig fra at tage en,« siger han til Berlingske Tidende.

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) siger, at regeringen ikke har planer om at indføre brugerbetaling.



22. sep 2010 kl 09:24

Jens Dalsgaard Nielsen

Riget mangler penge

men riget mangler også uddannede mennesker. LIge nu ser det ud til at der er en negativ tendens mht hvor mange der gennemfører uddannelser.

Her på AAU hvor jeg er har vi mange studerende der bryder den såkaldte sociale arv(meget dårlig udtryk - men folk ved hvad det står for). De er unge mennesker fra "udkantsdanmark" (igen dårlig udtryk).

Det er unge mennesker der har en del gejst og energi, men måske færre penge især hjemmefra.

Jeg vil ikke lege tudefjæs og klynke, men blot påpege, at der er en rimelig sandsynlighed for at det vil vise sig at være en økonomisk fejldisposition, at det man tjener ind ryger ved at færre uddanner sig

Hvis man indfører betaling vil det højst sandsynligt desværre ikke give et kvalitetsløft, for hvis det er en besparelse vil man jo blot skære i statsbetalingen (STÅ).

Så summasummarum - blot en ny skat men ikke på alle, men kun på dem der vil fremad - det er noget der rykker ;-) (ironisk smiley ...)

Så er der garanteret nogen der vil sige hvor skal vi så finde pengene.

Tja

1. Afskaf papegøreplader - en bil skal koste ens uanset om man smider hunde eller børn ind i dem :-)
2. Lad alle være lige overfor skat: --> forenkl skat: ikke fikundik med optioner, sygeforsikring, børnepasning, 12 mands/kvinde firmaer mv, hjemme PC ere. Betal skat af indtægt og så er pengene dine. Det holder selvfølgelig mange revisorer i arbejde men ...
3. overførselsindkomster trænger nok til en revision
4. ...

awaiting flaming :-)

og for en god ordens skyld om jeg skal betale eks +/- 1000kr i skat eller mere om måneden er mig inderligt ligegyldigt sammenlignet med den situation vores lille land åbenbart er i lige nu. Penge er jo alligevel kun til låns :-) At løse vores problemer lige nu og samtidig putte masser af penge i alle vores lommer er vist sammenligneligt med cirklens kvadratur


22. sep 2010 kl 11:17

Chris Hvelplund


22. sep 2010 kl 11:18

Steen Larsen

Invester i uddannelse - drop efterlønnen

Det er skammeligt at politikerne sparer så meget på investering i uddannelse istedet for at droppe åbenlyst dyre og dårlige ordninger som f.eks. efterlønnen. Pt. er der desværre ingen politikere som vil tage hårde samfundsgavnlige beslutninger - istedet har de travlt med at købe stemmer :-(


22. sep 2010 kl 11:28

Lars Pedersen

Lad folk bestemme over deres egne penge

Niels Bernstein siger landet har nået grænsen for hvor høje skatterne kan blive før læsset vælter, og alligevel mangler der 85 mia. Det siger vist det hele om det system vi har.

Så man kan ligeså godt begynde tilbagerulningen af hele dette omfordelingscirkus nu. Lad folk bruge deres penge selv, på det de selv ønsker. Det vil give bedre uddannelser og bedre ydelser i det hele taget, for hvem bruger mon pengene bedst? En selv? Eller en eller anden bureaukrat.


22. sep 2010 kl 11:37

Mark Lorenzen

Re: Hvem har fordel af at færre uddanner sig

Det har jeg som arbejdstager. Jo færre, der uddanner sig til softwareingeniører, jo færre skal jeg konkurrere med om de meget begrænsede antal jobs. Dermed kan jeg sælge min arbejdskraft dyrere.

Omvendt er arbejdsgivere selvfølgelig interesseret i et overudbud af arbejdskraft, så de kan presse prisen på arbejde.


22. sep 2010 kl 12:28

Christian Hansen

Re: Hvem har fordel af at færre uddanner sig

Det har jeg som arbejdstager. Jo færre, der uddanner sig til softwareingeniører, jo færre skal jeg konkurrere med om de meget begrænsede antal jobs. Dermed kan jeg sælge min arbejdskraft dyrere.

Omvendt er arbejdsgivere selvfølgelig interesseret i et overudbud af arbejdskraft, så de kan presse prisen på arbejde.

Jeps og af samme årsag gavner det Danmarks konkurrence evne at vi har både gode og relativt billige ingeniører (billige skal tages med et gran salt :))

men enig det kunne da være rart som jobsøgende at vide at der ikke er 10+ personer i bunken som har rigeligt med erhvervserfaring :)


22. sep 2010 kl 12:33

Christian Hansen

Alternativ til bruger betaling

Alternativt skal man større omfang lade virksomheder sponsorer dele af universiteterne. Nok ikke uddannelserne direkte, men f.eks. lade dem donere bygninger eller udstyr men samtidigt også få noget reklame for det.

Samtidigt kunne det jo være interessant at universiteterne og virksomhederne snakkede noget mere sammen om udbudet af nogle valg kurser. Nogen som måske kunne være relevante for industrien?

Men mon det ikke er derfor at Johan Roos er interesseret i denne debat, for at finde nogle gavnelige alternativer til brugerbetaling?


22. sep 2010 kl 13:41

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Hvem har fordel af at færre uddanner sig

Re: Hvem har fordel af at færre uddanner sig

Det har jeg som arbejdstager. Jo færre, der uddanner sig til softwareingeniører, jo færre skal jeg konkurrere med om de meget begrænsede antal jobs. Dermed kan jeg sælge min arbejdskraft dyrere.

Det er helt sikkert på at det ikke er sådan som du mener. Hvis konkurrenceevnen i forvejen er presset, så vil højere lønninger alt andet lige gør at du ikke er interessant :-) Så færre uddannede kan måske speede op udflagningen ...
Hvis der ikke er nok uddannede så selvom man kan finde enkelte (dyre) medarbejdere vil mangel på arb kraft jo gøre at man kan se at ekspansion ikke er ret nem - så igen så hellere udflagning...

så det er en ommer - og på et personligt plan lidt selvisk fra din side...


22. sep 2010 kl 18:34

Jacob Christian Munch-Andersen

Modellen er afgørende

Kopi af mit svar til Torben Mogensens blogpost om samme emne:

Læs ordene fra AAUs rektor her: http://www.business.dk/oekonom...erne

Specielt følgende passage er vigtig, men er udeladt af de fleste medier:

I Australien har man et system, hvor den enkelte betaler gennem et lån, som betales over ti år, men med et maksimum i forhold til indkomst. De personer, som ikke får det vellønnede job, kommer ikke til at betale i samme omfang som dem, der får det vellønnede job.

Det står der ikke direkte, men man må formode at han dermed mener at vi bør indføre et system som ligner det australske. Det er en ret afgørende detalje, da den forhindrer at man kan falde i et økonomisk hul hvis det ikke lykkes at få et højtlønnet job efter endt uddannelse. Og det gør selvfølgelig også at man ikke behøver at være bange for betalingskravet blot fordi man er fattig.

Man kan sige meget grimt om brugerbetaling, men det er bedre end underbetaling. Givet en model hvor man fx får lagt 5 procentpoint til mellem- og topskatten indtil gælden er betalt, og så i øvrigt ikke skal betale en krone så længe man ikke betaler mellemskat, er jeg i hvert fald positivt indstillet.


22. sep 2010 kl 20:08

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Modellen er afgørende

for en god ordens skyld er det rektor fra AU (Aarhus) og ikke AAU(Aalborg) :-) der er en artikel med. Ikke at det nødvendigvis gør en forskel


22. sep 2010 kl 20:18

Bjarke Mønnike

Det sorte hul..,,i statskassen

Det er ikke rart at læse de foregående indlæg, fordi de viser at der er al mulig grund til at skære ned på uddannelserne.......hvis indsigten i hvorledes midlene til undervisning fremskaffes, ikke er bedre end det der fremkommer i de foreliggende indlæg.
Det der mangler er konkurencedygtig begavet arbejdskraft, til at fremstille de produkter, som kun de dygtigste akademikere kan udtænke. Det har vi ikke PT. Der er for mange blålys der skygger for dem.

Derfor er der brug for dygtige håndværkere, der også er besiddelse af evner for tankevirksomhed der kan forstå og lave de opgaver de får, på en måde, så vi igen kan blive konkurrencedygtige, så de fremstår som billig arbejdskraft i kraft af deres strukturerede effektivitet.

Det er evnesvagt fortsat at forlange at alle der kan bestå en studenter eksamen også skal være berettiget til en kontorstol med en fyrstelig gage. En hver med en IQ på over 10 kan jo bestå en sådan idag.

Det kan derfor ikke betale sig for samfundet, at uddanne flere end der vil være arbejde til her i landet, og slet ikke som Mark antyder, at alt for stort et overskud af uddannede vil stå ivejen for hinanden og spilde tiden som arbejdsløse.
Det sker for tiden for nydimitterede cand. jur,com og polytter med de laveste karakterer uden erhvervserfaring.


Der er en ret stor sandsynlighed for, at hvis der fortsat er det samme tryk på uddannelserne, som der hidtidigt har været, vil det være klogt for mange nydimitterede akademikere med lave karakterer , at tilegne sig en anden uddannelse af mere almen karakter.
Det er for tiden for let at begynde at studere og udsætte staten for udgifter der aldrig kommer staten til gavn.

Omvendt tror jeg ikke at betaling vil højne undervisningen eller resultatet. Jeg hælder mere til kraftige adgangsbegrænsninger og årlige stopprøver både for elever og lærere.


22. sep 2010 kl 20:18

Jens Dalsgaard Nielsen

en ting der ikke blev sakset over

Han (rektor på AU sagde også)

"Det er i dag halvdelen af befolkningen, som får en uddannelse, mens hele samfundet betaler for det, og det er ikke et retfærdigt system,« siger Lauritz B. Holm Nielsen"

skal det ikke også gælde for hospitaler, skoler, motorveje, broer, politi.
Har ligget på hospitalet i 3 dage i hele mit liv, ringer aldrig til politiet, kører meget sjældent på motorvejene på Sjælland, men nyder de jyske. Så alt det "fedt" mener jeg ikke jeg skal betale til ;-) </ironi off>

Men hvis man skrotter al den her retorik kan man jo overveje om brugerbetaling for uddannelse giver en samlet større sum penge,eller om man de andre penge blot flyder hen i andre huller. I det tilfælde er det jo blot en ekstra skat på dem på "de udvalgte" :-)






22. sep 2010 kl 20:31

Bjarke Mønnike

Re: en ting der ikke blev sakset over

Ja udsagnet er historisk dumt, men velment, for ideen med velfærdssystemet er, at de heldige betaler for de mindre heldige.

Men i underevisningsregi er det omvendt. Her er det de mindre heldige der betaler for, at de mere heldige bliver endnu mere belønnet, af de uheldige.

Og da grænserne for hvem der er "heldige", er sænket væsentlig,t så der bliver der endnu flere unødvendigt "heldige" som de uheldige skal aflønne.

Det er ikke holdbart i længden som jeg udtrykker det i mit forrige indlæg.

Begræns tilgangen på studier, hvor der ikke er mangel på kandidater.

Glem industriens hyl om flere ingeniører. De ønsker unge billige tekniske tegnere, der kan aflønnes med sultelønninger, som løntrykkere for de ældre ingeniører der kan og vil sige fra, overfor tåbeligheder.




22. sep 2010 kl 20:45

Jacob Christian Munch-Andersen

Re: Modellen er afgørende

for en god ordens skyld er det rektor fra AU (Aarhus) og ikke AAU(Aalborg) :-) der er en artikel med. Ikke at det nødvendigvis gør en forskel
De må lære at stave til Århus hvis de vil undgå at folk kommer til at læse Aalborg. Der plejer jo ikke at være nogen grund til at læse resten af ordet når man har set at det starter med Aa ;-)


22. sep 2010 kl 20:50

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Modellen er afgørende

for at gøre slemt værre havde Aarhus universitet for år tilbage aau.dk og au.dk som domæner mens Aalborg universitet havde auc.dk.

siden overdrog de aau.dk til Aalborg og Aalborg pensionerede auc.dk

så'n er der så meget

:-)


24. sep 2010 kl 10:31

Nicolai Lindskov Knudsen

Spar på administartionen

Hvis der blev kigget kritisk på administrationsomkostninger ved de forskellige universiteter, så har jeg på fornemmelsen, at der er flere penge at hente end man har brug for foreløbig. Jeg har som studerende efterhånden set en del eksempler på fuldstændig overflødig administration ved flere forskellige universiteter.

Det samme gælder for øvrigt kommuner og sundhedssektor. Bare det fritidsarbejde jeg har på sygehus har til rigelighed bevist, at der finder et enormt ressourcespild sted. Det er selvfølgelig symptomatisk for det kontrolregime, der er blevet bygget op godt hjulpet på vej af visse dele af pressen. Det er snart en klassiker at EB/BT harmes over noget, og en måned senere har vi en ny kontrolinstans uden skelen til om det er den bedste løsning.


24. sep 2010 kl 10:55

Bent Løschenkohl

Brugerbetaling

Ved Aarhus Universitet er det vel kun de mandlige studerende, der skal betale?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.